Mit barnebarn er også en skjoldmö.

"Kan du ikke også sy en vikingekjole?" Jo, det var vel ikke så svärt. På Röde Kors fandt jeg to gardinlängder i det samme stof, som jeg havde en havareret dug af hjemme. (Havariet skete til en julefest, hvor der gik ild i dugen!). Gardiner + dug var stof nok til en vikinge-särk. Mönstret er konstrueret efter Hildes egne mål og bogen Sy kläder av raka stycken som man gjorde förr, af Anita Gunnars ICA bokförlag, en gammel sag fra 1976.

Uden på särken bar man dengang et slags forkläde. Der havde jeg et mönster köbt i museumsbutikken ved gravhöjene i Gamla Uppsala. Det var godt nok et voksenmönster, men det var let at tilpasse Hildes egne mål. Endnu en dug fra Röde Kors måtte lade livet.

En broche fra Estland, som havde ligget i smykkeskuffen i 25 år, fuldendte billedet.

Jeg bliver nok nödt til at have en ekstra kuffert med på rejsen i efterårsferien.

Mit barnebarn er en prinsesse.

Hilde har jo for längst fundet ud af, at der kan "bestilles" töj hos mormor. Da hun var på sommerferie hos os kikkede vi på mönster til en prinsessekjole og hun bestemte, hvilke detaljer der skulle på hendes kjole. Hos Röde Kors fandt vi gardiner, som passede til formålet. Nu er kjolen färdig.

Kjolen er syet af tre forskellige gardiner. Der går utrolig meget stof til en lang nederdel i nästen "hel sol". Så er det jo godt, at aflagte gardiner kan köbes for en slik på genbrug.

Jeg skal besöge familien i skolernes efterårsferie, så får hun kjolen.

Nils Holgersson flyver igen.

En veninde til min kusine har arbejdet i en genbrugsbutik. Hun ved hvad jeg har gang i, så da dette broderi af Nils H på gåsen kom ind i butikken "fiskede" hun det til mig. Jeg fik det med en bemärkning om, at hun lige kunne se det for sig på ryggen af en cowboy-jakke.

Jamen så måtte jeg jo finde sådan én. Det gjorde jeg på et bagagerums-loppis i Hökarengen,

Sömmene bagpå blev sprättet op, broderiet sat ind, og sömmene blev syet på ny.
Störrelsen er cl 150/12 år ifölge etiketten. Det ser alt for småt ud. Jeg gätter på 8 år.

Nu lägger jeg jakken ud på Etsy, så får vi se om Nils Holgersson flyver ud i den store vide verden.

Skidegodt Emma!

Lille Holgers mor Emma har önsket sig en pusletaske (sv: skötväska). Kan det lade sig göre? Jo, jeg behöver bare et gammelt gardin, et bruseforhäng, en rest blåt bomuldsstof, noget refleksbånd og en kasseret skuldertaske fra Röde Kors. Det lyder jo som Olsen-banden (Jönsson-ligan på svenska).

Et mönster fandt jeg på nettet hos bloggeren A mingled Yarn. Med diverse ändringer og tilföjelser blev resultatet sådan her:

En vandtät lomme i klappen (her kommer bruseforhänget ind i billedet)

To lommer foran, sidelommer med refleks

En lomme på bagsiden (kan med lidt god vilje rumme en mindre computer)

Lommer med elastik inden i tasken, snor med karabinhage til nögler (eller sutter)

 Hanken fra den röde skuldertaske blev beklädt med blåt og flyttet over.

Tilbehör: et pusleunderlag, vaskbart hvis uheldet skulle väre ude, og en vandtät vaskbar pose til brugt ble eller snavsetöj.

Det var en rigtig sjov opgave at få.

Okker Gokker, flere sokker.

Nu har jeg striket endnu et par af de sjove strömper med drageskälsmönster. Det har Stick-Kickar også gjort, det er hende jeg har fået mönstret af - tack så mycket!!

Garnet har jeg fået af en strikke-kompis. Hun havde haft det liggende i mange år, så nu skulle det i omlöb. Det er såkaldt rya-garn, hårdt tvundet med megen glans og lanolin, dufter dejligt af får. Strömpepinde nr. 4½.

Sokkerne bliver en födselsdagsgave.

Folkedragt med forsinkelse.

Af en tidligere kollega L fik jeg sjov bestilling: at färdiggöre en folkedragt.
Forhistorien er fölgende: L har tre dötre, de skulle have hver sin folkedragt. L vävede stoffet til alle tre, syede to dragter helt färdigt og gik så uhjälpeligt i stå når nr. tre var nästen färdig. Alt dette skete i 1996.
Da L skulle flytte for knapt et år siden dukkede den ufärdige dragt op af gemmerne. Skulle hun virkelig bare smide dragten ud? At sy färdigt havde hun ikke lyst eller ork til. Mon jeg ville påtage mig at sy den färdigt? Det var da en spändende udfordring.

Men jeg ved jo ikke meget om folkedragter. Den håndskrivne forklaring var kun forståelig for särligt indviede. Hjälpen var dog när. Nancy, som jeg har kendt i mange år gennem Foreningen Norden, er ekspert. Så jeg fik hjälp en hyggelig eftermiddag med at tolke opskriften.

Nu er dragten endelig färdig efter 16 timers arbejde, mest håndsyet (symaskine er et meget grimt bandeord blandt folkedragts-fundamentalister).
Dragten er en "Väddö skördedräkt" (höst-dragt fra Väddö). Vores sommerhus ligger jo på Väddö, så det passer fint.

 Så nu kan alle tre dötre vise sig frem i fine folkedragter samtidigt - efter 16 år. L siger, at hun har prövet dragten på datteren inden jeg fik opgaven. Det er ret flot at holde sin figur i 16 år, der er oven i köbet kommet et par barnefödsler ind imellem.

IKKE videre vellykket.

For at fejre, at efterårssäson'en på träningscentret Friskis och Svettis er begyndt, köbte jeg mig en vandflaske.

Det var jeg jo ikke den eneste, der havde gjort.
For at kunne kende min egen flaske tänkte jeg, at jeg ville göre den personlig med lidt strikkeri.
Friskis' farver - rödt og hvidt - blev valgt blandt resterne af bomuldsgarn på lageret. Og så gik jeg i gang.
Det blev hönsestrik for alle pengene, og det er ärlig talt ikke ret pänt, for nu at sige det mildt.

Så indtil jeg har fundet en anden og mere diskret måde hvorpå jeg kan personliggöre min vandflaske, nöjes jeg med en A-signatur med vandfast tusch.

Nogen gode idéer til, hvad jeg skal göre med det mislykkede?

Mere hör.

Og så er der en masseproduktion af karklude i gang. En firkant med retstrikket kant, mönstrene er forskellige med terner og vaffelstrik - lidt variation skal man da have.
En karklud er et perfekt strikketöj hvis man også gerne vil sidde og snakke. Det går tilmed at håndtere på trods af et kraftigt forstuvet håndled (snublede i/over mine egne gummistövler, ikke specielt graciöst !)

Garnet er vävegarn i hör fra Tovikka, pinde nr 5

Det var länge siden .....

Sommeren har väret aktiv på mange områder. To rejser til Danmark og to hold gäster samme steds fra. Men tro ikke, at fingrene har stået stille af den grund. Der har bare ikke väret så meget ro til at sätte sig og blogge om det. Jeg har heller ikke så meget färdigt, men mange projekter i gang samtidigt - i forskellige stadier af "färdighed".

Jag söger videre efter den perfekte tommelfinger. Et indläg fra Ullcentrum, indlägget fra 21. juni 2012, med opskrift til halvvanter fik mig til at forsöge at omsätte princippet til vanter.

Udtagningerne ligger tät og kun på vantens overside. Er det så den perfekte tommeltot? Nja.... ved ikke rigtigt. Der er stadig for meget träk i håndens inderside, og det vil sige at vanten går i stykker  för den burde. Så jeg må vel lede videre. Jeg regner med at vanterne vil kunne sälges til jul, farverne er i hvert fald gode til den årstid.

Garnet er Drops Karisma, 100% uld superwash, farve 16 og 48, pinde 3½

Hör lige her!

Hör er et fantastisk materiale. Det er stärkt og blankt, og når det har väret i brug et stykke tid, bliver det også dejligt blödt. (För svenskspråkiga läsare: vi pratar om LIN här!)
Jeg  har väret så heldig at köbe en hel del hörgarn beregnet til vävning for en meget billig penge. Garnet er tyndt, men så bruger man bare flere tråde, når man vil strikke af det.

Her har jeg strikket et indköbsnet. Det gi'r sig i alle retninger, så det rummer utroligt meget. Indköb til hele ugen - nästen!

Netmönstret er "slå om, strik 2 ret sammen" på förste omgang, anden omgang "alle ret". Disse to omgange gentages. Der er en firkantet bund i glatstrikning.

Foroven har jeg strikket en glatstrikket kant i en anden farve, midtpå er der en hulräkke til at träkke en strikket snor igennem. På den måde kan man selv välge, hvor mange "håndtag" der skal väre i indköbsnettet.

Nu skal det afpröves i hverdagens virkelighed, hvis det falder heldig ud, skal det måske serieproduceres.


Da jeg var i gang med hörgarnet blev det også til en "i stedet for en blomst til värtinden"- gave, nemlig en strikket karklud i samme hörgarn. Perlestikket med kant i retstrik.

Jeg plukker nu nok en buket i gröftekanten også.

Begge ting er strikket i tre tråde tyndt vävegarn, pinde nr. 4

Gaver gaver gaver

På vores tur til Danmark var der flere, der blev "begavede".

En kär forhenvärende kollega fyldte 70. Hun skulle have noget rigtig fint som er til hende selv, og ikke en kasserolle eller noget andet kedeligt til hverdagen.
Det blev dette "spindelväv", som er et halstörkläde, en stola eller et sjal - kald det lige hvad du vil. Hele sjalet  er 40 cm bredt, 150 cm langt og vejer 77 gram.

Garnet er Drops Lace fra Garnstudio (70% babyalpakka, 30% multebärssilke) farve 0100, pinde nr 3,5. Mönstret er også fra Drops nr 138-15, det hedder New Leaf.


Niecen fylder 18 år. Hun går mest i sort (töjmässigt altså), så det blev til sorte pulsvarmere. Mönstret har jeg fra en strikkebog af Johanna Wallin, Sticka mera småvarmt, Norstedts forlag. Mönstret hedder cocktail.
Garnet er tyndt alpakka fra lageret, strömpepinde nr 2½.

Söster fik et par fjollede sokker med drageskäl (se forrige indläg)

Okker gokker mange sokker

Af og til får man "dille". Jeg har lige haft en sokke-dille. Groft garn og tykke pinde, så bliver man färdig i en fart.

De to blå par med drageskälsmönster er strikket af garnet Idun fra Heidruns garner, farve 175, köbt på Syfestivalen forrige år. Strömpepinde nr 4½. Mönstret har jeg fået af E (se hendes blog her) for länge siden.  Endelig fik jeg taget mig sammen til at afpröve det - tack så mycket E!

De to par rödmönstrede er strikket af Drops Big Fabel farve 672p, strömpepinde nr 4, Drops mönster 110-30 men lavet om til ankelsokker. De nederste på billedet har fået häl og rib af noget rödt uldgarn fra lageret for at få garnet til at slå til. De röde häle er blevet for små, men da det hele er ret elastiskt går det nok. Jeg beholder dem selv, så er der ingen der klager.

De andre sokkepar bliver lagt på lageret i kufferten med färdige ting. Så kan de blive til gaver ved passende lejlighed. Kun en dåre frygter ikke gaven!

Velkommen til verden!

Så blev Per farfar for tredje gang - eller er det måske kun anden gang (förste gang var tvillinger)? Tre börnebörn har han nu i hvert fald, og den sidste lille ny kom til verden den 7. juni. Han hedder HOLGER.

Töj skal der til, og det blev dette forsommergrönne sät.

Tröjen er strikket efter en opskrift fra en af mine "strikkebibler", nemlig Strik med nordisk tradition af Vibeke Lind (Höst og Sön 1981).
Tröjen er en "Tante Anna-tröje" i babystörrelse, og det opgives, at modellen stammer fra 1880'erne og er strikket i flere generationer i samme köbenhavnske familie.

Bukserne er standardmodel "rynkebukser" cl 62, stoffet fra et kökkengardin köbt på Röde Kors' genbrug.

Huen er den traditionelle "djävlehue" (grimt navn til noget, der ska väre til en lille uskyldig bebs) med spidsen ned i panden. Jeg har prövet noget nyt som jeg har set i bogen Ett nystan af Leigh Radford (Natur och Kultur 2007).
Man strikker hestetömmer over fire masker, og de strikkes fast på kanten samtidig som man strikker dem. Närbilledet forklarer måske, hvad jeg mener?

Garnet er Mandarin Petit fra Drops, farve 8143, pinde nr 3.

Den allerfineste.

Alva er 7 år, og jeg har väret kollega med hendes mormor, L. For nylig besögte jeg L, og vi kom til at snakke om de fine pigekjoler af genbrugsmaterialer. Så åbnede L sit linnedskab, og der var der "perler". L fandt en fin broderet lysedug, som hendes svigermor (= Alvas oldemor) havde broderet, kanten var häklet, også af oldemor, i det tyndeste bomuldsgarn. Kan det her bruges til noget? spurgte L. Om det kunne!

 Jeg havde for nylig köbt en masse grönternet bomuldsgardin hos Röde Kors. Det matchede präcis i farven til det grönne i broderiet (smukke löjtnantshjerter).

At få det til at stemme var et rigtigt puslespil, men også den sjoveste del af arbejdet. På ryggen måtte jeg lägge lidt ternet til forneden, men det ses ikke så meget, når slöjfen bindes. Knapperne er gamle syede knapper, som jeg har fået af L.

Det er helt klart den fineste af alle pigekjoler, som jeg har syet indtil nu - på grund af den fine lysedug.  Alva får kjolen til midsommer. Jeg håber, at hun så ska have blomsterkrans i håret, og at jeg får et billede.

Mönster "rynkekjole cl 134.

Tiden går.

I november sidste år fik Per et fint guldur af kommunen for 25 års tro tjeneste. Sammen med en masse andre jubilarer var vi på Johannesbergs slot til middag, taler og gaveuddeling.
Uret lå i en kämpestor äske - alt for stor til en kommodeskuffe (for nej, man går ikke med sit guldur til hverdag).

 Derfor har uret ligget og samlet stöv på chatollet lige siden, og det er jo synd og skam. På tide at sy en pose, ned og kikke i lageret.

Yderstoffet er fint sort uldkläde, inderstoffet blödt ternet vinterbomuld. Nederst i posen er der polyester-mellemläg for at beskytte den fine mekanik. Nu kan uret nok holde de näste 25 år.

Hvad kan man lave af en gammel pyntedug ?

Strikkeveninden L gav mig en gammel fin broderet dug. Der var små bristninger i stoffet midt på, men broderierne var fine og hele.

I bogen Vi syr åt småbarnen fra ICAs forlag 1967 fandt jeg mönstret til en barnekyse, som leder tankerne hen på Det lille hus...-serien. Lauras kyse faldt altid ned på ryggen af hende, til mor Carolines store bekymring.

Puldens stof er to genbrugsindköb fra lageret.

L's barnebarn (6 måneder gammel) har nu fået kysen. Se hvor söd hun er!

 Der er stof nok til overs fra dugen til to kyser til, så en eller anden dag .....