Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



søndag den 31. august 2014

Tablet-foderal.


Nej, her snakker vi ikke om medicin, men om tablet med tryk på første stavelse. Et nyt teknisk vidunder, som har været i vores husholdning siden engang midt i sommeren. Den fløjter og ringer uden at jeg helt forstår hvorfor, og jeg er først nu ved at lære den at kende. Tanken er, at den skal være en slags erstatning for computeren, når vi er i sommerhuset. Det skal nok blive godt engang.

Men en sådan tingest må jo have en blød emballage. Sidst vi var på lynvisit i Stockholm fik jeg snur på symaskinen, og af materialer fra lageret syede jeg et foderal.



Yderstoffet har jeg fået af Theas svigermor, efter at hun havde ryddet op i kælderen. Foret er en rest af det bløde fløjl, der blev til overs efter at jeg havde syet Hildes fødselsdagskjole. Mellemfor af noget polyestervat jeg havde liggende fra guderne må vide hvornår. Og så en strimmel velcro til lukketøj. Endnu en gang må jeg lovsynge mit lager, som gør det muligt at udføre en idé når den - og/eller et behov - melder sig.

mandag den 25. august 2014

En fødselsdagsgave med posten til Danmark

Et fint broderet armbånd er sendt til Thea, som fyldte år. Jeg broderer som regel ikke, men dette "kit" fra Hemslöjden i Skåne kunne jeg ikke stå for. 




Åh, så småt det var! 


Afslutningen blev med små perlemorsknapper fra knapskålen.


Så det var altså dette arbejde som jeg sad og nørklede med i stedet for at strikke på min "Rundstykke". 
Jeg har købt et "kit" mere med et bredere arnbånd, som skal være til mig selv. Og Per syntes at det var så fint, så han har bestilt ét, men meget smallere. Det kan jeg sy af materialet som blev tilovers fra Theas armbånd. Men først "Rundstykke" - måske!

onsdag den 20. august 2014

FO = sokker færdige.

Så er de stribede sokker færdige


De blev lidt mere stribede end det var tiltænkt.


Garnnøglet til strømpe nr. to var vist en mandagsmodel som var undsluppet kvalitetskontrollen.


Fy skam, Hjertegarn. Jeg kunne selvfølgelig levere tilbage til butikken og klage - men jeg har købt garnet i Danmark og kvitteringen er borte, så det er vist ikke umagen værd. Jeg beholder sokkerne selv, de går en fremtid i møde som sokker inden i mine vinterstøvler, så det går nok - varmeværdien er sikkert den samme. 

Og hvordan går det så med mine to NEPs ? - ikke særlig meget fremad, hvis jeg skal være ærlig. Jeg har snydt og fundet på noget andet at nørkle med. Fortsættelse følger i kommende indlæg.

fredag den 15. august 2014

Tålmodighed er en dyd ......

.... som jeg ikke besidder. Det går åbenbart i arv gennem generationer. Eller også er det bare fordi Hilde kun er et barn på snart 9 år. Forklaring følger:

Sidste år købte vi et korstingsbroderi til Hilde, da hun var på sommerferie hos os. Det gik rigtig godt med at lære teknikken. Finmotorikken var i orden.



Men Hilde blev selvfølgelig ikke færdig på den korte tid hun var hos os. Derhjemme var der så meget andet, der var sjovere, så da hun skulle på ferie i år tog vi broderiet med igen. Det blev heller ikke færdigt denne gang, så da hun skulle rejse hjem lagde jeg det til side, uden at hun opdagede det - eller savnede det, for den sags skyld!

Nu har jeg syet færdigt, monteret det som et pudebetræk og det bliver sendt med posten til hendes fødselsdag. Hendes mor har lovet at købe en pude til betrækket. Jeg håber at Hilde bliver glad og overrasket, når hun pakker sin gave op.


Seneste melding fra selve dagen: puden blev modtaget med stor begejstring. "Jeg bliver så glad hver gang jeg ser den!" - og så er mormor også glad.

torsdag den 7. august 2014

Annas fine kjole

Kan du sy en fin kjole til mig, jeg skal være "brudepige" til en venindes bryllup? - spurgte Anna, som er datter til en af Pers tidligere arbejdskammerater. Jo, det lød som en spændende opgave. Stoffet havde den kommende brud købt på en rejse til et land i østen (Kina, Thailand?), en hel rulle havde hun taget med hjem, så der var til de tre brudepiger. At forvandle stoffet til kjoler blev deres eget problem.

Først mødtes Anna og jeg i en stofforretning for at vælge mønster. Valget faldt på denne model. Der stod "Easy" bag på mønsterposen. Fint, tænkte jeg.


Så skulle jeg afgøre, hvor meget stof der skulle klippes af rullen. Stoffet var kun 75 cm bredt og med vævet mønster, så det skulle der også tages hensyn til. Hvordan finder man ud af det? To strimler bændel tapet fast på gulvet med 75 cm afstand måtte illudere stof, og så lagde jeg mønstret ud. Mellemrummene er fordi der skal klippes to dele af hver mønsterdel, stoffet ligger jo kun i ét lag. 4.5 m regnede jeg ud.


Så fik jeg stoffet og kunne begynde. Det var ikke helt så "Easy" som der stod på posen, og stoffet var så glat, at det skulle tøjles og tøjres med masser af nåle og ri-sting. Det tog længere tid end jeg havde beregnet, men det var sjovt og lærerigt. Stoffet slog præcis til, så der også kunne blive et slips og et pyntelommetørklæde til hendes mand.

Sådan her blev den 




- og så fin var Anna inden hun tog afsted til brylluppet.


Jeg er en erfaring rigere, og tænker med respekt på alle syersker, som slider og fremstiller fine kjoler rundt omkring i verden. Jeg gjorde jo kun det her for sjov.