Jeg har haft hue-dille.

Det er blevet til mange flere huer til Røde Kors i Danmark. 

I morgen tidlig rejser jeg til Danmark for ar deltage i studenterjubilæum - 50 år! Det er godt nok længe siden.

Med i toget har jeg flere af de smånøgler som jeg arvede efter mor, et resultat af hendes årelange sokkeproduktion. Det er fint at kunne bruge disse til noget meningsfuldt. 

Et andet projekt som også er et velgørenhedsprojekt er "Den runda filten", sat i gang af Tant Kofte = Lotta Blom. Dette strikkearbejde egner sig slet ikke til at flytte uden for hjemmets fire vægge, for det bare vokser og vokser. Og varmt er det også.

Der er planlagt tre brede striber til, og så en smallere retstrikket kant for at det ikke skal rulle. Og for hver udtagning bliver der jo flere masker, så det tager jo nok sin tid. Men pyt med det, det haster ikke. Tæppet er tiltænkt det ældste barnebarn, det er fint at det havner dér, for jeg har fået garnet af farmor.

Strik til Røde Kors' nørklegruppe.

Jeg har SÅ MEGET garn. Det er i og for sig dejligt, men det skal jo ikke bare ligge der i de 6 vasketøjskurve fra IKEA. Helst skal der komme lidt rotation i det (og så kan man måske købe lidt mere !)

Jeg har fået lov at strikke børnetøj til Røde Kors' nørklegruppe i Danmark. I morgen skal vi afsted, og så har jeg lidt nørklerier med.

 Det er dejligt nemt at strikke huer. Så kan man få brugt en masse restegarn. Jeg har også garn og pinde med i bilen, så den påbegyndte rød-lilla bliver nok færdig på vejen.

Dette tæppe har jeg vist før, klik her, og nu er der plads i bagagen så det kan afleveres.

Den sidste lille ting er også en slags velgørenhed, men det er på hjemmeplan: et par velgørende varme halv-vanter til min kære.

Dem har han haft glæde af her i det tidlige, kølige forår.

Sokker er ikke bare sokker ......

..... de kan i hvert fald se meget forskellige ud.

Her er først et par hurtigstrikkede spiralsokker til en baby i bekendtskabskredsen. 

Det gode med denne model er, at den kan gi' sig både på længden og bredden, så barnet kan have dem længe.

Strikkefakta: kanten er en stump Fabel fra Drops, det grønne er et nøgle tyndt strømpegarn uden banderole fra lageret . Strømpepinde nr 2.

Og så blev der tid til at kikke på det strikkekit, som jeg købte i Korsnäs i sommers. 

Se her. Ved nærmere eftersyn var det ikke så velegnet til vanter. Opskriften angav, at man skulle slå 78 masker op på pinde nr 3. Det ville blive nogen meget store vanter. Garnet var det gode sokkegarn SISU fra Sandnes Garn. Jeg valgte derfor at strikke sokker i stedet for. Jeg fandt et sokkemønster som jeg har strikket før, og så placerede jeg mønsterborterne på skaftet og prikmønstret på foden. Jeg brugte strømpepinde nr. 2½

Det er altid et problem, når man skifter farve og omgang, så bliver det et "hop" i mønstret. Det forsøgte jeg at undgå ved at strikke en enfarvet søm midt bagpå. Det så ret pænt ud.

Indtagningerne efter hælen lagde jeg under foden, for at de ikke skulle synes så meget. Det så derimod ikke særlig pænt ud.

Hvis jeg vil strikke sokker efter samme mønster igen, så vil jeg strikke et langt skaft med meget mønsterstrikning, og så lave foden ensfarvet. Og vanter har jeg slet ikke lyst til at lave - undskyld Korsnäs.

Udstilling hos Stockholm Läns Hemslöjdsförening

Jeg er medlem i ovennævnte forening, og medlemmer har mulighed for at at udstille i kursuslokalets store vindue ud mod gaden. Jeg var så heldig, at november måned var ledig. Jeg valgte at fokusere på temat "nyt af gammelt", udstillingens titel blev "Linnedukens öde - och andra textila historier".

I vinduet mod gaden hængte jeg 6 kjoler og en babyhjælm, altsammen med broderier fra den gamle hørdug jeg før har skrevet om, bl. a, her..

Inde i lokalet blev der plads til andre eksempler på syede ting af gamle materialer. 

I vindueskarmen har jeg lagt eksempler på gamle duge og stofstykker, som i fremtiden kan blive opsyet til flere kjoler.

Der var fernisage på udstillingen d. 1. november. Jeg fortalte om hørdugen og dens videre skæbne, og også om de andre udstillede genstande. Samme foredrag skal jeg holde på onsdag d. 9. november for en gruppe andre kursister. 

Det er fint at få lov til at vise hvad man har gang i, og også rart at få kommentarer og inspiration til fremtidige projekter. Tak til Hemslöjdsföreningen for den mulighed.   

Så heldig kan man være.

Jeg var til foredrag om garn hos 2stickare for en måned siden, sammen med Marie fra Garnboa. Ved mødet slutning blev der udloddet et fed garn. Jeg vandt minsandten! Det lækreste merinould, håndfarvet i farven "birk".

Og hvad strikker man så af 116 gram garn? Sokker? - nej, 100 % uld og sokker holder ikke i længden. Vanter? - nej, jeg har så mange i forvejen, og hvide vanter bliver snavsede i brug. Men da garnet kan maskinvaskes blev løsningen børnetøj.

En lille kjole i størrelse 1 år. Den er strikket oppefra og ned.

I nakken en lille slids med en fin gammel perlemorsknap.

Og nu kommer vi til det svære. Man skal være glad når man vinder. Garnet er superlækkert. Jeg har stor respekt for håndfarvere, som eksperimenterer med garn og farver for at få specielle udtryk frem - i dette tilfælde inspiration fra en birkestamme. 

Men ..... jeg synes ikke det er pænt, jeg synes det giver et rodet indtryk (nu får jeg nok skæl-ud!). 

Jeg vil lade Marie sælge den i sin butik, for alle har heldigvis ikke samme smag.

Overlock-eufori.

For et par år siden fik jeg en overlock af min søde datter. Desværre fik jeg aldrig rigtig styr på den, og så havnede den nederst og inderst på en hylde. Der stod den så og samlede støv - i bogstaveligste forstand - flovt!. Men for nylig tog jeg mig sammen, og maskinen har nu været til service - og den syr som en drøm.

Jeg har jo aldrig haft en overlock før, så jeg begyndte med nogle nemme projekter med lange, lige sømme. 

Serieproduktion af gymnastikposer.

Da først jeg var kommet i gang kunne jeg slet ikke få holdt op igen,

Bukser til de helt små- 

- og til de lidt større.

Og de er altså ikke HELT ens. 

Et forsøg med et nyt mønster. Det blev første og sidste gang. Kjolen er besværlig at sy, og det blev klodset og smågrimt ved belægningerne i hals og ærmer. Så ved jeg det!

Men flæsenederdele er både let og sjovt, i alle størrelser. Flæserne sys let med min folde-trykfod, så slipper jeg for besværlige rynketråde.

Det gjorde et godt indhug i stofbunkerne i lagret, hvilket var hårdt tiltrængt. Jeg ryddede op i alle stofferne ved samme lejlighed, så nu ligger det hele fint på hylderne, sorteret efter kvalitet og mønstre. Det føles godt.

Goodbye Kitty!

Holger og Bodils forældre fik en stor pose med brugt børnetøj fra naboen. Altid godt med genbrug. Blandt herlighederne fandtes en fin festkjole.

Nu er de unge forældre ikke begejstrede for mærketøj, så Kittyreklamen var ikke så populær. Men det er der jo råd for. Kjolen kom med hjem til Astrid, og guldkjolen fra genbrugsbutikken på Bornholm kom ned fra lagerhylden. Mere genbrug.

Så nu har Bodil en opgående sol på brystet. Det passer rigtig godt til hende, for hun er virkelig en lille solstråle.

Fødselsdagsgave til den allermindste.

Den grønne tøjrulle rækker langt. Til lillepigens et-årsdag har jeg syet et dynebetræk

- og en pose til at have ting i.

Posen har vi fyldt med pleje-sager til "den bette".

Hun er jo endnu så lille, at hun ikke forstår det der med gaver, og hun har masser af legetøj (storebrors). Så kan man jo lige så godt give noget, som forældrene kan bruge i hverdagen.

Jeg har nu brugt 8 meter af rullen, og der er MEGET tilbage endnu.

En lun trøje og en mærkelig hue.

Det er altid herligt når der kommer småfolk i vennekredsen, for så kan man jo strikke børnetøj. Det kan man blive færdig med på overskuelig tid.

Moderen valgte dette sæt ud fra billeder på nettet.

Jeg valgte et garn der var lidt mere bedstefar-gråt. Modellen indbød virkelig til det.

Huen er lidt af et mysterium. Jeg forstår nu hvad man skal bruge den farvede kant til.

Det er for at man skal se, hvordan den skal sidde - kanten rundt om ansigtet! I mangel på baby fandt jeg en rund glasskål i køkkenet. Det ser stadig mærkeligt ud. 

Nu må huen prøves af på den ægte baby. Fungerer det ikke, så må jeg strikke en anden model, jeg har en fin velafprøvet opskrift som jeg kan bruge i stedet for.

Strikkefakta trøje: Alpakka Ull (65/35 %, 100 m på 50 gram) fra Sandnes garn, pinde 4½ og 5. Hue: samme garn plus en kant af ren alpakka fundet på lageret, pinde 4½ og 5½. Strikkehæfte  nr 1313fra Sandnes garn. 

Hemmeligheder.

I disse tider kan man jo ikke altid afsløre, hvad der er på pindene. Men her er en før-jul glædelig begivenhed, idet en lille Ingeborg kom til verden i en nærstående familie i søndags. Hendes velkomstgave har ligget færdig et stykke tid i venten på at hun skulle dukke op.

Støvlerne er fra denne opskrift, fundet på Bundingens blog.

Boleroen er også et blog-fund. Jeg har strikket den før, se her.

Fine gamle perlemorsknapper fra loppis giver det sidste lille pif.

 Strikkefakta: garn Admiral fra Schoppelwolle, pinde nr 3.

Og så er der de tre nisse-søstre, som er syet af Ingborgs tip-oldemor for længe siden. De kaldes Sigrid, Karen og Johanne efter tipoldemor og hendes to søstre. Sigrid var en dygtig hjemmesyerske. Jeg har passet på nisserne i mange år, men nu er det på tide at de vender tilbage til deres retmæssige familie.  

Man skal ikke kikke en ærbar nisse under kjolen. Men gør man det alligevel afsløres et par meget tynde stråltrådsben og en laksefarvet, firkantet numse!

To huer til to små

Pers to yngste børnebørn fik huer i julegave. En rigtig god børnemodel med halskrave, som sidder godt på hovedet uden at stramme om halsen.

Se selv her - barnet hedder Holger og er 1½ år.

Opskriften stammer herfra. 
Garn: Cotton Merino fra Garnstudio - blødt og skønt mod den sarte babyhud.

Rejsestrik.

Jeg deltog jo i strikkeforeningen Stickas studierejse til Danmark i slutningen af maj. Der var megen rejsetid, både frem og tilbage med toget og under selve busturen. I Stickas terminologi hedder det ikke rejsetid, men strikketid. Et rejsestrikketøj skal ikke fylde for meget og skal være relativt let at finde ude af (f. eks. ikke for meget tælleri!).

Efter hjemkomsten endte det som så ofte før med, at det næsten færdige havnede i en bunke for at senere få hæftet ender. Men nu tog jeg mig sammen!

Jeg havde et par nøgler garn Silke-tweed fra Drops som for længst er gået ud af deres sortiment. 52% silke, 48% lammeuld. Det trængte til at blive brugt op, og jeg havde en opskrift, som jeg trængte til at få prøvet af. Den er da nuttet, ikk' ? Knappen er en gammel stor af perlemor, den er næsten som en brosche.

Der var garn nok til mere babytøj, her en gammel klassiker. Opskrift fra Isagers kalender 2013. Og endnu en gammel perlemorsknap

Det lille fletmønster strikkes sådan over 4 pinde og fire masker, når man strikker frem og tilbage:
1. pind (fra vrangsiden): *2 vrang, 2 ret*
2. pind: *2 ret, 2 vrang*
3. pind: som 1. pind
4. pind: *2 ret sammen, behold masken på venstre pind, strik den første maske fra sammenstrikningen en gang til, lad begge masker glide af venstre pind, 2 vrang*.

Karklude (sv = disktrasor) i hørgarn (sv = lin) er de mest suveræne køkkenklude man kan tænke sig. Her er et par strikket af tynde tråde vævegarn, 4 tråde samlet i forskellige nuancer. Det giver mulighed for et fint farvespil. 

Så nu er der ingen undskyldning for ikke at ta' opvasken!

Endnu en hjælm.

Fine gamle lyseduge  med broderier kan man købe for en slik på genbrug. Nu har jeg syet endnu en babyhjælm af en sådan plus en ternet stofrest og en bid blød flonnel.

Sådan blev den.