Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



søndag den 30. september 2012

Mit barnebarn er også en skjoldmö.

"Kan du ikke også sy en vikingekjole?" Jo, det var vel ikke så svärt. På Röde Kors fandt jeg to gardinlängder i det samme stof, som jeg havde en havareret dug af hjemme. (Havariet skete til en julefest, hvor der gik ild i dugen!). Gardiner + dug var stof nok til en vikinge-särk. Mönstret er konstrueret efter Hildes egne mål og bogen Sy kläder av raka stycken som man gjorde förr, af Anita Gunnars ICA bokförlag, en gammel sag fra 1976.





Uden på särken bar man dengang et slags forkläde. Der havde jeg et mönster köbt i museumsbutikken ved gravhöjene i Gamla Uppsala. Det var godt nok et voksenmönster, men det var let at tilpasse Hildes egne mål. Endnu en dug fra Röde Kors måtte lade livet.


En broche fra Estland, som havde ligget i smykkeskuffen i 25 år, fuldendte billedet.


Jeg bliver nok nödt til at have en ekstra kuffert med på rejsen i efterårsferien.



fredag den 28. september 2012

Mit barnebarn er en prinsesse.

Hilde har jo for längst fundet ud af, at der kan "bestilles" töj hos mormor. Da hun var på sommerferie hos os kikkede vi på mönster til en prinsessekjole og hun bestemte, hvilke detaljer der skulle på hendes kjole. Hos Röde Kors fandt vi gardiner, som passede til formålet. Nu er kjolen färdig.



Kjolen er syet af tre forskellige gardiner. Der går utrolig meget stof til en lang nederdel i nästen "hel sol". Så er det jo godt, at aflagte gardiner kan köbes for en slik på genbrug.



Jeg skal besöge familien i skolernes efterårsferie, så får hun kjolen.

torsdag den 27. september 2012

Nils Holgersson flyver igen.

En veninde til min kusine har arbejdet i en genbrugsbutik. Hun ved hvad jeg har gang i, så da dette broderi af Nils H på gåsen kom ind i butikken "fiskede" hun det til mig. Jeg fik det med en bemärkning om, at hun lige kunne se det for sig på ryggen af en cowboy-jakke.


Jamen så måtte jeg jo finde sådan én. Det gjorde jeg på et bagagerums-loppis i Hökarengen,


Sömmene bagpå blev sprättet op, broderiet sat ind, og sömmene blev syet på ny.
Störrelsen er cl 150/12 år ifölge etiketten. Det ser alt for småt ud. Jeg gätter på 8 år.



Nu lägger jeg jakken ud på Etsy, så får vi se om Nils Holgersson flyver ud i den store vide verden.

søndag den 16. september 2012

Skidegodt Emma!

Lille Holgers mor Emma har önsket sig en pusletaske (sv: skötväska). Kan det lade sig göre? Jo, jeg behöver bare et gammelt gardin, et bruseforhäng, en rest blåt bomuldsstof, noget refleksbånd og en kasseret skuldertaske fra Röde Kors. Det lyder jo som Olsen-banden (Jönsson-ligan på svenska).


Et mönster fandt jeg på nettet hos bloggeren A mingled Yarn. Med diverse ändringer og tilföjelser blev resultatet sådan her:

En vandtät lomme i klappen (her kommer bruseforhänget ind i billedet)

To lommer foran, sidelommer med refleks

En lomme på bagsiden (kan med lidt god vilje rumme en mindre computer)

Lommer med elastik inden i tasken, snor med karabinhage til nögler (eller sutter)

 Hanken fra den röde skuldertaske blev beklädt med blåt og flyttet over.

Tilbehör: et pusleunderlag, vaskbart hvis uheldet skulle väre ude, og en vandtät vaskbar pose til brugt ble eller snavsetöj.

Det var en rigtig sjov opgave at få.

fredag den 14. september 2012

Okker Gokker, flere sokker.

Nu har jeg striket endnu et par af de sjove strömper med drageskälsmönster. Det har Stick-Kickar også gjort, det er hende jeg har fået mönstret af - tack så mycket!!

Garnet har jeg fået af en strikke-kompis. Hun havde haft det liggende i mange år, så nu skulle det i omlöb. Det er såkaldt rya-garn, hårdt tvundet med megen glans og lanolin, dufter dejligt af får. Strömpepinde nr. 4½.


Sokkerne bliver en födselsdagsgave.


torsdag den 13. september 2012

Folkedragt med forsinkelse.

Af en tidligere kollega L fik jeg sjov bestilling: at färdiggöre en folkedragt.
Forhistorien er fölgende: L har tre dötre, de skulle have hver sin folkedragt. L vävede stoffet til alle tre, syede to dragter helt färdigt og gik så uhjälpeligt i stå når nr. tre var nästen färdig. Alt dette skete i 1996.
Da L skulle flytte for knapt et år siden dukkede den ufärdige dragt op af gemmerne. Skulle hun virkelig bare smide dragten ud? At sy färdigt havde hun ikke lyst eller ork til. Mon jeg ville påtage mig at sy den färdigt? Det var da en spändende udfordring.


Men jeg ved jo ikke meget om folkedragter. Den håndskrivne forklaring var kun forståelig for särligt indviede. Hjälpen var dog när. Nancy, som jeg har kendt i mange år gennem Foreningen Norden, er ekspert. Så jeg fik hjälp en hyggelig eftermiddag med at tolke opskriften.

Nu er dragten endelig färdig efter 16 timers arbejde, mest håndsyet (symaskine er et meget grimt bandeord blandt folkedragts-fundamentalister).
Dragten er en "Väddö skördedräkt" (höst-dragt fra Väddö). Vores sommerhus ligger jo på Väddö, så det passer fint.




 Så nu kan alle tre dötre vise sig frem i fine folkedragter samtidigt - efter 16 år. L siger, at hun har prövet dragten på datteren inden jeg fik opgaven. Det er ret flot at holde sin figur i 16 år, der er oven i köbet kommet et par barnefödsler ind imellem.

tirsdag den 11. september 2012

IKKE videre vellykket.

For at fejre, at efterårssäson'en på träningscentret Friskis och Svettis er begyndt, köbte jeg mig en vandflaske.


Det var jeg jo ikke den eneste, der havde gjort.
For at kunne kende min egen flaske tänkte jeg, at jeg ville göre den personlig med lidt strikkeri.
Friskis' farver - rödt og hvidt - blev valgt blandt resterne af bomuldsgarn på lageret. Og så gik jeg i gang.
Det blev hönsestrik for alle pengene, og det er ärlig talt ikke ret pänt, for nu at sige det mildt.


Så indtil jeg har fundet en anden og mere diskret måde hvorpå jeg kan personliggöre min vandflaske, nöjes jeg med en A-signatur med vandfast tusch.

Nogen gode idéer til, hvad jeg skal göre med det mislykkede?