Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



torsdag den 22. oktober 2015

Opdatering sommeren 2015, 4. og sidste kapitel

At købe garn med hjem som feriesouvenir er altid fristende, og er man på Gotland, så er det ikke til at komme udenom. Jeg købte garn og opskrift herfra:


Opskriften var til et halsrør og et par pulsvarmere. Men jeg havde ikke brug for pulsvarmere, så da jeg havde strikket halsrøret fortsatte jeg med raglanudtagninger til garnet var brugt op. Så nu har jeg en halskrave.


Den er utrolig blød og lækker, klør overhovedet ikke. Det ved jeg, fordi jeg en dag da jeg havde ondt i halsen tog den på inden for tøjet - havde den altså på det bare skind hele dagen. Varmt og dejligt var det , og ikke noget klø-klø. Den onde hals gik hurtigt over. Om det var på grund af kraven er ikke til at sige, men det kan da ikke have gjort nogen skade.


Det er bare helt almindelig ribstrikning, 1 ret , 1 vrang, pinde nr 5. Nem og hurtig at blive færdig med.

Og så til slut må det næste billede stå som symbol for de mange karklude i hørgarn, som er blevet produceret - og givet væk - i løbet af sommeren. En sådan er den perfekte værtindegave.


Garnet er tyndt vævegarn købt på loppis, jeg tager så mange tråde at det passer til pinde nr 4, det skal blive ret åbent i strukturen. På den måde tørrer kluden hurtigt, dette modvirker dårlig lugt.

Så er opdateringen slut, og arkiveringen går videre i realtid.


onsdag den 14. oktober 2015

Opdatering sommeren 2015, kapitel 3

To par vanter.

I garnbutikken Litet Nystan faldt jeg for denne opskrift med navnet Asta.


Jeg købte det anbefalede garn, men i farven mørkegrøn. 
Det som tiltalte mig var den raffinerede diagonale afslutning på fletmønstret.


Som en ekstra bonus viste det sig, at min jagt på den perfekte tommelfinger måske er til ende.
Udtagningerne til kilen ligger på begge sider af en midt-maske.


Når man har sat tommel-maskerne på tråd slår man 7 masker op bag ved kilen, disse tages ind i en lille kile over 6 omgange.


Altså en vante, som virkelig har håndens form. Dette princip vil jeg teste flere gange.
Strikkefakta ses på det første billede.

På en af de fine Helsingegårde, som for nylig er blevet optaget på UNESCOs liste over verdensarv købte jeg et par vanter fremstillet av en lokal kunsthåndværker. Det er de lækreste vanter jeg har set - dobbelte med ydersiden i groft sort uld, indersiden strikket af håndspundet hundeuld.


De er som at stikke hænderne i flødeskum, men varmt. Ikke at jeg nogensinde har gjort dette, men jeg tror at det skulle føles sådan


Al mulig ros til kunsthåndværkeren -


- og så er prisen jo slet ikke i proportion med det store arbejde. Men det er vilkårene i den branche!


Nu skal jeg prøve at finde ud af, hvordan vanterne er lavet. De er hæklet sammen i "sidesømmen" på en eller anden finurlig måde. Spændende. 

søndag den 4. oktober 2015

Opdatering sommeren 2015, kapitel 2

Garnboa i Norrtelje måtte give op sidste år - det er svært at tjene penge på at sælge garn i disse tider, hvor internetsalget overtager flere og flere af detailhandelens kunder. Men det er en anden historie, som ikke hører hjemme i dette forum.
Men Marie er ikke den, som giver op. Hun og hendes mand købte en gammel landhandel i den lille landsby Sättraby - bolig, butik og lagerbygninger. Der var nok af renovering at kaste sig ud i. Og så kan man jo lege butik i egne lokaler, skal ikke tjene til huslejen men kan holde åbent, når der er tid og overskud til det.
Læs Garnboas hjemmeside her og facebookside her.
For at fejre genåbningen udskrev Marie en konkurrence: "strik en sok med tilknytning til Sättraby".

Første gang jeg var i Sättraby var i februar måned, det var koldt, mørkt, blæsende og ganske ugæstfrit, da jeg stod og ventede ved busstoppestedet. Ikke lige noget, der gav næring til fantasien. Men så fik jeg øjnene op for alle gårdene og husene, der lå udspredt i landskabet. Svensk-røde med hvide detaljer - og så var den der, idéen. En sok i rødt og hvidt med huse på.


Husene ses som et gentaget geometrisk mønster. 


Striberne på undersiden samt indtagningerne til tåen har jeg bare valgt fordi det ser pænt ud, de skal altså ikke tolkes på nogen speciel måde.



Der kom 6 bidrag til konkurrencen, min sok blev nr. 2, og det er jeg helt tilfreds med. 


Strikkefakta
Garn: Lana Grossa Meilenweit, 80% uld, 20% Polyamid, 210 meter på 50 gram
strømpepinde nr 2½