Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



søndag den 19. marts 2017

" A walk down Memory Lane....."

Da jeg skulle flytte fra Danmark til Sverige var jeg nødt til at vælge med hård hånd, hvad jeg skulle tage med, og hvad jeg skulle skille mig af med. En del håndarbejdsbøger blev givet væk. Da jeg så i Sverige var med til at rydde et skolebibliotek fik jeg øje på disse to, som jeg faktisk havde savnet.



De havnede så hjemme på min hylde i stedet for på lossepladsen.
Da Thea var lille syede jeg denne forklædekjole til hende (fra bogen Nya enkla kläder). Det blev en favorit.


Men børn vokser jo, så den gik videre i familien til kusinens 1½ år yngre datter, hvor den også blev en favorit. Derefter havnede den i en papkasse, hvorfra den (blandt en masse andet børnetøj) dukkede op for nylig. Så kom den "hjem" til mig igen, og nu er den havnet hos Pers yngste barnebarn.


  Jeg bliver helt rørt når jeg ser hende i kjolen.
I den anden bog findes denne opskrift. 


Den syede jeg faktisk til Thea da hun var lille, men den har ikke overlevet. Men den er genopstået i en ny-syet udgave, som skal blive fødselsdagsgave til Pers næstyngste barnebarn. Det er hende, der er helt vild med hunde.  


Storebror skulle også have noget, så han fik lov at vælge en model fra en nyere sybog, og han valgte også stof fra lagerhylden. Det blev et par seje knæbukser -


-  med endnu sejere lynlåslommer. 


Han kalder dem for sine Ninja-bukser. Jeg tror, at det har noget med længden at gøre.


Det er fint, at det gamle stadig kan bruges - på den ene eller den anden måde.

tirsdag den 28. februar 2017

Småt og godt.

En masse småting er blevet færdige, alt sammen noget til at varme i vinterkulden.

Pers julegave var et par fingervanter strikket efter et gammelt mønster fra mors gemmer. Som det kan ses, har opskriften været flittigt brugt gennem årene.




Fingervanterne er mørkeblå, så de kan passe til den fine gamle arvede lodenfrakke og de andre strikketing jeg har lavet, se her.


Det er svært at fotografere mørkeblåt i vinterlys.


Der er et lille fint fletmønster på håndryggen. 



Barnebarnspigen på 11 år ville gerne have nye benvarmere. Vi kikkede på nettet sammen, og hun valgte modellen Ballerina, et Dropsmønster 132-5.


Garnet er Andes fra Garnstudio, en blanding af alpakka og uld, meget blødt og lækkert. Pinde nr. 7.
Da jeg fulgte opskriften blev benvarmerne enormt store i omkreds, de var endda for store til mine tykke mormor-ben. Så jeg trævlede op efter ca. 10 cm og slog 12 masker færre op, det så mere rimeligt ud.


På den måde blev der jo garn til overs. Jeg troede, at det kunne blive til at pandebånd. Det kunne det lige præcis IKKE. Men så fandt jeg en rest lilla garn i nogenlunde samme kvalitet. Det ses slet ikke, når hun sætter det lilla i nakken under guldhåret.



Garnbutikken Garnverket havde sin årlige konkurrence, denne gang med temaet pulsvarmere. Jeg deltog med disse tofarvede efter egen ide. De vandt ikke, men jeg fik et nøgle garn for at have været med, så det var jo en slags gevinst.


Vennen E klagede over, at hendes ankler var så stive og forfrosne. Løsningen: ankelvarmere.



Denne model er med en lille rem under foden for at holde varmeren på plads. Man lukker af for to af de fire pinde, og på næste omgang slår man maskerne op igen. Nemt. Garnet er strømpegarn 75% superwash uld, 25 % nylon. Strømpepinde 2½.

Jeg strikkede også et par tykke, som kun var to "rør" i et lækkert blandingsgarn alpakka-uld fra Sandnes Garn, men de blev afleveret inden de nåede at blive fotograferet. Det er jo nu, de skal bruges

onsdag den 11. januar 2017

Sokker er ikke bare sokker ......



..... de kan i hvert fald se meget forskellige ud.

Her er først et par hurtigstrikkede spiralsokker til en baby i bekendtskabskredsen. 


Det gode med denne model er, at den kan gi' sig både på længden og bredden, så barnet kan have dem længe.


Strikkefakta: kanten er en stump Fabel fra Drops, det grønne er et nøgle tyndt strømpegarn uden banderole fra lageret . Strømpepinde nr 2.



Og så blev der tid til at kikke på det strikkekit, som jeg købte i Korsnäs i sommers. 
Se her. Ved nærmere eftersyn var det ikke så velegnet til vanter. Opskriften angav, at man skulle slå 78 masker op på pinde nr 3. Det ville blive nogen meget store vanter. Garnet var det gode sokkegarn SISU fra Sandnes Garn. Jeg valgte derfor at strikke sokker i stedet for. Jeg fandt et sokkemønster som jeg har strikket før, og så placerede jeg mønsterborterne på skaftet og prikmønstret på foden. Jeg brugte strømpepinde nr. 2½


Det er altid et problem, når man skifter farve og omgang, så bliver det et "hop" i mønstret. Det forsøgte jeg at undgå ved at strikke en enfarvet søm midt bagpå. Det så ret pænt ud.


Indtagningerne efter hælen lagde jeg under foden, for at de ikke skulle synes så meget. Det så derimod ikke særlig pænt ud.


Hvis jeg vil strikke sokker efter samme mønster igen, så vil jeg strikke et langt skaft med meget mønsterstrikning, og så lave foden ensfarvet. Og vanter har jeg slet ikke lyst til at lave - undskyld Korsnäs.


torsdag den 29. december 2016

Julegaver til børnebørn

Nu kan det så afsløres, hvad der var i julepakkerne.

Til den store pige, som synes ræve er søde (og som stadig sover med sit Mikkel-sovedyr). Rævevanter efter et mønster fra Drops extra "Little Miss Fox" O-1217.


Til den seje 8-årige, som er vild med Star Wars. May the force be with you!


Nu med navnemærker. Så er der håb om, at de kommer tilbage, hvis de bliver væk.


Til tøsen på snart 4, som er totalt forgabet i alt hvad der har med hunde at gøre. Hun havde ønsket sig en pude i form som et kødben. Det fik hun så.



Og så den gave, som var den største udfordring, men også den, som gav de voksne flest sjove oplevelser. Ønsket var en doktortaske med indhold. En sådan kan man købe i en legetøjsbutik for rigtig mange penge - alt for mange, hvis det skal være retfærdigt over for de andre børnebørn. Så gik turen til Røde Kors Genbrug. Der fandt vi en taske, som muligvis havde været til kameraudstyr, der var en form for vaddering indeni. Og så to hvide lagner. 


Vi tog vadderingen ud af tasken og fyldte den med doktor-ting, som vi fandt i gemmerne herhjemme. Et stetoskop blev dog købt i legetøjsforretningen.


Af lagnerne syede jeg en lægekittel.


Her er så Doktor H klar til udrykning.


Det siges jo, at glæden ved at give er lige så stor som glæden ved at få. 
Det passer i dette tilfælde.
.

torsdag den 22. december 2016

Hold hovedet koldt og hjertet og fødderne varme.

Min veninde B havde et par højtelskede hjemmestrikkede sko, som var gået (helt bogstaveligt) i stykker. Kunne jeg strikke et par nye? Selvfølgelig.

Jeg ledte på Ravelry og fandt en opskrift som hedder "Simple Garter Stitch Slippers", designer Hanna Leväniemi. I lageret fandt jeg nogle nøgler ryagarn,som var inkøbt på Røde Kors for længe siden. Strikkefastheden og pindetykkelse passede perfekt. Ryafåret giver uld med lange fibre og megen glans.

Skoene strikkes fra hælen mod tåen, og der er ingen sammensyninger, hvis man følger opskriftens forslag om at slå op efter samme metode som når man strikker sokker fra tåen og op. Dette moment er lidt besværligt, men resten er meget enkelt. Og at slippe for at sy sammen er jo dejligt, og også for brugeren, som slipper for sømme, som kan gnave.
Her er B's sko.



Og så ville manden O også gerne have nogen. Det er let at ændre på opskriften og tilpasse til en anden størrelse.
Her er O's sko.



Ryagarn blev brugt til de knyttede ryatæpper fra 70'erne. De er nu meget populære blandt yngre mennesker, som sværmer for 70'erne. Jeg, som kan huske både da tæpperne var moderne og da de blev umoderne, er mere skeptisk, men garnet er meget lækkert.

mandag den 12. december 2016

En win-win situation.

- det er en floskel, som jeg meget nødig bruger, men lige her passer den faktisk udmærket.

Vi besøgte faster S for nylig. Hun havde et stort stykke stof liggende i skabet. Hun havde fået det på sin arbejdsplads for mange år siden, og det lå bare og fyldte op. Stoffet var kraftigt, 140 cm bredt, ca. 4 meter langt og meget stormønstret. Det måtte jeg gerne få. Det ville jeg gerne, men jeg syntes, at Faster S også skulle have noget ud af det.

Så jeg tog mål af hendes spisebord og syede en dug.


Derefter syede jeg to indkøbsposer. En stilfuld med sort foer -


- og en med stribet, i to knaldrøde nuanser. Begge foerstoffer er taget fra lageret.  


Så nu får faster S en dug og to poser - så hun vinder.

Jeg får resten af stofstykket, ca to meter, og et svind i stoflageret, som er hårdt tiltrængt
 - så jeg vinder også.



torsdag den 24. november 2016

Hue-parade.

Marie i Garnboa skulle bruge huer til sit julemarked på søndag. Så der har været gang i strikkepindene.
Jeg nåede at strikke 6 huer, og det svandt da lidt i garnlageret. Jeg har valgt garner, som forhåbentlig ikke klør (klø-i-panden er en af grundene til, at jeg har så svært ved at gå med hue).


Her har vi hele karussellen.

 

Hue med "hæng".
Drops Alpaca Silk Brushed, 77% alpakka, 23% morbær-silke.
Strikket med to tråde, den dobbelte kant med pind nr 3,5, huen pind nr 5. Mønster fra et gammelt hæfte fra ugebladet Ude og hjemme, fra mors gemmer. 


M/K-hue.
Det brune garn: Drops Nepal, 65% uld, 35% alpakka. 
Det grønne garn: 100% merino, fra mors garnskuffe. Pind nr 6.
Mønster fra bogen Pind 10 af Sys Fredens.


Maskulin hue.
Strikket med tre tråde: 1 tråd Drops Eskimo 100% uld, 1 tråd Drops 100% alpakka, 1 tråd Drops Alpaca Silk 70% babyalpakka, 30% morbær-silke. Pind 10 - og det hedder også bogen, hvor opskriften kommer fra. Den er skrevet af Sys Fredens.



Feminin hue, strikket i falsk patent.
Garn: Drops Eskimo 100% uld, pind nr 7.
Mønster fra Drops på nettet: Drops Extra 0-952


Endnu en M/K.
Garn: Drops Eskimo 100% uld. Pinde nr 7. Samme mønster som hue nr 2.


Meget feminin hue. Pind nr 6.
Garn: håndfarvet grov alpakka fra Stäkets handverk och design. I "ribberne" er der også indstrikket en tråd Drops Alpaca Silk Brushed (som hue nr 1) 


- det ses her i nærbillede. Opskriften er fra Pind 10 af Sys Fredens.


Der er altså ingen undskyldning for at gå og fryse om ørerne - på med huen!

søndag den 6. november 2016

Udstilling hos Stockholm Läns Hemslöjdsförening

Jeg er medlem i ovennævnte forening, og medlemmer har mulighed for at at udstille i kursuslokalets store vindue ud mod gaden. Jeg var så heldig, at november måned var ledig. Jeg valgte at fokusere på temat "nyt af gammelt", udstillingens titel blev "Linnedukens öde - och andra textila historier".


I vinduet mod gaden hængte jeg 6 kjoler og en babyhjælm, altsammen med broderier fra den gamle hørdug jeg før har skrevet om, bl. a, her..


Inde i lokalet blev der plads til andre eksempler på syede ting af gamle materialer. 


I vindueskarmen har jeg lagt eksempler på gamle duge og stofstykker, som i fremtiden kan blive opsyet til flere kjoler.

Der var fernisage på udstillingen d. 1. november. Jeg fortalte om hørdugen og dens videre skæbne, og også om de andre udstillede genstande. Samme foredrag skal jeg holde på onsdag d. 9. november for en gruppe andre kursister. 

Det er fint at få lov til at vise hvad man har gang i, og også rart at få kommentarer og inspiration til fremtidige projekter. Tak til Hemslöjdsföreningen for den mulighed.   


lørdag den 29. oktober 2016

Armbånd færdige.

Armbåndene, som jeg skrev om her, er nu endelig færdige. Jeg opgav at montere det brede armbånd med læder, det ville virke for voldsomt, og jeg valgte også nogle andre knapper. Men her er de så.




 Hans 


 - og hendes.


De skal kun bruges, når vi skal være rigtig fine, for det er besværligt at knappe dem af og på. De skal også passes rigtig meget på og holde længe, for jeg tror ikke jeg nogensinde vil lave noget lignende. Det var bare FOR besværligt. Men jeg er glad for dem.