Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



fredag den 23. september 2016

Behov: en ny tyk sweater.

Min elskede gamle grønne sweater var bare blevet for gammel. Fuld af nopper og huller. Den kunne man simpelthen ikke vise sig i længere.
Altså ville jeg have en lignende inden den planlagte vandretur i Nordsverige. Den skulle være let og luftig, men samtidig rigtig "ulden". Enkel facon lige op og ned.
Valget faldt på garn fra Boel Olaison på Gotland, garn som jeg har strikket af tidligere (se her), og som havde de egenskaber jeg var ude efter.



Jeg strikkede en strikkeprøve og målte mig, strikkede så en enkel model på rundpind nr 8. Et tilsat ærme ikke alt for vidt, for sweateren skulle kunne være inden i en vindjakke eller anorak.


Jeg havde lyst til at live lidt op på den naturfarvede mørkegrå, så jeg købte en lysende blå på uldmarkedet i Österbybruk i august måned, det brugte jeg til kanter.



Jeg havde først strikket en rullekrave, men den blev for snæver med en kvælende og kløende fornemmelse til følge. Altså måtte jeg pille op, og så fandt jeg på en slags ribkant rundt i halsen. Det blev meget bedre.


Sweateren blev lige som jeg havde ønsket mig. Den har stået sin prøve i fjeldene omkring Saltoluoka Fjeldstation, og jeg er meget tilfreds. Den er fin som overtøj i sol og stille vejr, og den varmer dejligt under vindjakken, når det blæser på højfjeldet. Vægten er sølle 350 gram.

Den gamle grønne sweater skal snart en tur i vaskemaskinen og valkes. Så må jeg se, hvad jeg finder ud af at bruge den til. Det bliver i så fald et tredje liv efter først at have været et slå-om-sjal, så sweater, (læs her).

torsdag den 4. august 2016

Et besøg i Korsnäs

Denne lækre bog


- købte jeg i Skælskør boghandel i 1986 lige efter at den var udkommet på dansk.

Denne trøje 

- har jeg derfor kendt til i 30 år, men hvor Korsnäs ligger har for mig indtil nu været en hvid plet på verdenskortet.

Men her i sommer besøgte vi noget af Pers familie i Finland. Vi studerede kort for at finde udflugtsmål, og så faldt mit øje på en lille by ved kysten (Botniske Bugt) i nærheden af den større by Vasa. Korsnäs! - er det ikke den med trøjen? Jo, det er ganske vist. Og så måtte vi jo derhen.


Byen er ganske lille, men der er en fin "hembygdsgård", hvor trøjerne med tilbehør er udstillet. 


Det var ikke muligt at fotografere, så her er et postkort. 


 Det specielle med trøjen er, at den både er hæklet og strikket, noget som ikke ses på nogen anden kendt beklædningsgenstand i historien.

Jeg købte også garn og opskrift til vanterne, som ses på postkortet.Dem skal jeg strikke, når jeg er færdig med de andre 5 projekter, jeg har gang i. 

torsdag den 23. juni 2016

Hvor længe varer en evighed?

Jeg er gået i gang med et evighedsprojekt. Jeg havde brug for noget nemt at strikke i bussen, toget, bilen og andre "transportstrækninger" her i sommertider.

Som jeg før har skrevet om -her - har jeg fået en masse vævegarn af min datters svigermor. Det er tyndt entrådet i mange dejlige farver.


Jeg har valgt 6 farver i skalen fra lys gul til teglstensfarvet.


Jeg strikker firkanter. Slår 3 masker op, tager 1 maske ud på starten af hver pind til der er 40 masker, derefter tager jeg ind i samme takt til der ikke er flere masker. Jeg hækler en kant udenom med et mellemgrønt garn.


Jeg har allerede fået en pæn stak firkanter.



 Hvor mange jeg skal bruge? Det aner jeg ikke. Jeg tror det bliver til et tæppe, og et tæppe kan jo have mange størrelser. Vi får se, hvad der slipper op først - garnet eller tålmodigheden?

tirsdag den 21. juni 2016

Puder - puder - puder.


Overlocken går stadig varm. Det er sjovt at sy patchwork, og samtidig svinder det dejligt i stofbunkerne, som var ved at oversvømme hele soveværelset. 

Marie i GarnBoa havde bestilt puder til sommersalget. Det blev to puder med målene 50*50 og to med målene 40*65. Inderpuderne er med rigtige fjer. 





Udgangspunktet er hver gang en trykt serviet eller bordløber. Ud fra farverne og formen finder jeg så stof i farver der passer til. Det er den sjoveste del af processen, og da er soveværelset totalt ubeboeligt. Indtil nu er det lykkedes mig at blive så færdig hver dag, at der er ryddet op inden aften. Ellers er der jo sovesofaen inde i stuen, hvis det kniber!

søndag den 22. maj 2016

Bror har fået nyt køkken.

Vi skal på søskendetræf sidst i maj måned hos min bror. Han har netop renoveret sit hus og sat ind et fint nyt køkken. Som gæstegave passer det derfor fint med noget, som han kan bruge i køkkenet. Der er stadig meget garn tilbage fra mors garnkommode, så jeg fandt noget tykt uldgarn som kunne valkes. Det kunne blive bordskånere.



Efter en tur i vaskemaskinen sammen med jeans og andet hverdagsvask så de sådan ud. Tykke og gode.
Hvis nogen under sig over, hvor den brun-hvide blev af, ja så blev den simpelthen så grim efter turen i vaskemaskinen, at jeg ikke ville være bekendt at give den væk. Jeg ville ikke engang have den selv. Den er smidt ud.

Strikkefakta: Diverse garnrester af mærket Natur Uld fra GG, pinde nr 7, den runde strikket med "vendestrik".


torsdag den 5. maj 2016

Søster flytter.

Min søster skal flytte. Så skal hun have en indflyttergave - noget hjemmelavet som hun kan bruge længe og som kan sendes i en konvolut. Jeg bestemte mig for at strikke et køkkenhåndklæde med tilhørende grydelapper. Jeg havde en pose med mange forskellige nøgler bomuldsgarn, som jeg har arvet fra mor. Det passede jo godt at bruge af det til søsters gave.

Garnnøglerne var af mange forskellige farver og størrelser. Først gjaldt det om at finde farver, der passede sammen, dernæst at regne ud, hvordan stribemønstret skulle være for at passe til mængden af garn. Brevvægten var en god hjælp til det sidstnævnte.

Sådan her blev resultatet.




Nu er det hele afsendt i brev til Danmark. Så må vi se, om postbudet også ved, at søster er flyttet til en ny adresse.

søndag den 1. maj 2016

De små bliver større.

Fire af Pers fem børnebørn fylder år inden for tre uger i forårstiden. Det er godt ramt. To af dem er godt nok tvillinger, men alligevel.
Ud over købegaverne plejer jeg at sy eller strikke noget til de søde små.

Yngstepigen fik en bog


- og så måtte jeg jo sy et blåt tæppe og en kanin som passer til.


Her er mor-kaninens forklæde.


"Nu går jag till jobbet" - sagde hun, da hun også fik en blå rygsæk. Det er ligesom far og mor gør.


Næstyngstepigen fik også en bog, den handler om en pige, som har en pude og et rotteagtigt sovedyr.



Altså fik hun også en pude og en "rotte" - og jeg som hverken kan lide rotter eller at hækle! Men det var faktisk sjovt at hækle frit uden opskrift. Tage lidt ud hér og lidt ind hér, og hylle op og starte forfra når dyret så for misdannet ud.




Tvillingerne fik bl. a. hver en æske med specielle (dyre!) tusser, som kan viskes ud. Vi aftalte, at jeg skulle sy poser, så tusserne ikke blev blandet sammen med deres almindelige tusser - eller med hinandens. De har selv valgt stoffet.


Jeg var nødt til, meget imod mine principper, at gå til stofbutikken og købe blåt fleece til kaninens tæppe. Men alt andet materiale er taget fra lageret. Og så havde jeg -  igen - stor glæde af min overlockmaskine, den syr som en drøm.


torsdag den 28. april 2016

Overlock-eufori.

For et par år siden fik jeg en overlock af min søde datter. Desværre fik jeg aldrig rigtig styr på den, og så havnede den nederst og inderst på en hylde. Der stod den så og samlede støv - i bogstaveligste forstand - flovt!. Men for nylig tog jeg mig sammen, og maskinen har nu været til service - og den syr som en drøm.



Jeg har jo aldrig haft en overlock før, så jeg begyndte med nogle nemme projekter med lange, lige sømme. 

Serieproduktion af gymnastikposer.


Da først jeg var kommet i gang kunne jeg slet ikke få holdt op igen,

Bukser til de helt små- 


- og til de lidt større.


Og de er altså ikke HELT ens. 


Et forsøg med et nyt mønster. Det blev første og sidste gang. Kjolen er besværlig at sy, og det blev klodset og smågrimt ved belægningerne i hals og ærmer. Så ved jeg det!


Men flæsenederdele er både let og sjovt, i alle størrelser. Flæserne sys let med min folde-trykfod, så slipper jeg for besværlige rynketråde.



Det gjorde et godt indhug i stofbunkerne i lagret, hvilket var hårdt tiltrængt. Jeg ryddede op i alle stofferne ved samme lejlighed, så nu ligger det hele fint på hylderne, sorteret efter kvalitet og mønstre. Det føles godt.


tirsdag den 26. april 2016

Et royalt strikketøj.

Per ønskede sig en strikket vest. Så kom jeg i tanker om, at blandt alt det "strikkeri" jeg arvede af mor var et lille hæfte fra et ugeblad. Emnet var kongeligt strik. Her fandtes kronprins Frederik i en dejlig kongeblå slipover, lige i Pers stil.


Færdig! Modtageren tilfreds.


Her er kronprinsen.


Her er MIN prins!



Strikkefakta: hæftet er fra ugebladet Hjemmet 2013. For en gangs skyld fulgte jeg (næsten) opskriften, og købte også det "rigtige" garn,  Superfine Merino fra Onion, løbelængde 125 m / 50 g. Pinde 3 og 3½.

fredag den 8. april 2016

En gave til en veninde.

Det var Marie i Garnboas fødselsdag. Det er svært at købe noget til en kvinde, som selv har en butik. Altså måtte det blive noget personligt, noget hjemmelavet. Så kom jeg i tanke om, at hun havde sendt mig et billede af et fint gammelt gulvtæppe, som hun havde købt til sit nyindrettede arbejdsværelse.


Inspireret af mønstret på tæppet komponerede jeg et par vanter, som jeg strikkede og sendte til hende. 




Hun blev glad!

Strikkefakta: Garnet er hentet i mit lager, det er tre forskellige kvaliteter, men alt er uld, tyndt 2-trådet strikket med dobbelt garn, pinde nr 3½.

mandag den 28. marts 2016

Jeg går aldrig med hue.

- men da jeg fik se mysteriestrikningen fra NordKnit, så fik jeg stor lyst til at strikke mig en hue. Som tænkt - så gjort.


Den blev for stor.


Men det havde jeg haft på fornemmelsen, så jeg havde ikke syet ombukket til hele vejen rundt. Så trak jeg en elastik igennem.



Det blev ikke rigtig godt, huen sad som en stor boble oven på hovedet. Den ville jeg aldrig blive glad for. Jeg prøvede at valke den, men den krøb ikke så meget som jeg ville. Sidste udvej - vaskemaskinen. Så var det for sent at fortryde, men det gjorde jeg nu alligevel. Huen kom ud i en passende størrelse, men den var stiv og "død", og  mønstrene var utydelige. Jeg har givet den til Røde Kors' genbrugsbutik, forhåbentlig er der en anden, som bliver glad for den.

Men skam få den der gi'r sig! Jeg strikkede bare én til, og med tyndere pinde. Jeg hoppede også over én mønsterbord.



- og den passede perfekt.


Glad for min nye hue.

Det mærkelige er, at selv når jeg nu har strikket en hue som passer og som jeg er tilfreds med, så går jeg stadigvæk ikke med hue.
Jeg er begyndt at indse, at problemet med mig og huer ikke så meget er, hvad der er udenpå hovedet, men hvad der er indeni. Og nu er det jo snart forår, og så behøver man ikke at gå med hue. Vi får se hvad der sker til næste vinter!

Strikkefakta hue 1: kanten limegrønt mohair fra lageret, bundfarve mørkeblå 2-trådet uld fra Geilsk, mønsterfarve 2-trådet uld fra Kauni. Pinde nr 2½.

Strikkefakta hue 2: kanten grøn alpakka fra Drops, samme bund- og mønsterfarve som hue 1, pinde nr 2.