Tiden går.

I november sidste år fik Per et fint guldur af kommunen for 25 års tro tjeneste. Sammen med en masse andre jubilarer var vi på Johannesbergs slot til middag, taler og gaveuddeling.
Uret lå i en kämpestor äske - alt for stor til en kommodeskuffe (for nej, man går ikke med sit guldur til hverdag).

 Derfor har uret ligget og samlet stöv på chatollet lige siden, og det er jo synd og skam. På tide at sy en pose, ned og kikke i lageret.

Yderstoffet er fint sort uldkläde, inderstoffet blödt ternet vinterbomuld. Nederst i posen er der polyester-mellemläg for at beskytte den fine mekanik. Nu kan uret nok holde de näste 25 år.

Hvad kan man lave af en gammel pyntedug ?

Strikkeveninden L gav mig en gammel fin broderet dug. Der var små bristninger i stoffet midt på, men broderierne var fine og hele.

I bogen Vi syr åt småbarnen fra ICAs forlag 1967 fandt jeg mönstret til en barnekyse, som leder tankerne hen på Det lille hus...-serien. Lauras kyse faldt altid ned på ryggen af hende, til mor Carolines store bekymring.

Puldens stof er to genbrugsindköb fra lageret.

L's barnebarn (6 måneder gammel) har nu fået kysen. Se hvor söd hun er!

 Der er stof nok til overs fra dugen til to kyser til, så en eller anden dag .....

Til mig selv.

Det siges, at tandlägens börn har de dårligste tänder. Vi som strikker meget, strikker meget til andre, men det bliver själdent noget til eget brug - i hvert fald ikke for mig.
Det skulle der göres noget ved. Jeg havde for flere år siden köbt tre store nögler Drops Verdi, hvert nögle er på 350 gr. Det er multifarvet, altså af den slags, som striber sig selv. Nu skulle jeg have en stor og vamset sweater.

Det blev den sandelig også. På trods af, at jeg havde strikket prövelapper, målt og regnet, så blev sweateren på störrelse med et cirkustelt. At pille op kunne der ikke väre tale om. Dels skulle HELE bullen pilles op, dels KAN man ikke pille op da garnet er loddent og NÄGTER at samarbejde.
Efter mange overvejelser greb jeg til den radikale udvej at sy sweateren ind med symaskinen og klippe det overflödige af. Ärmerne blev også flytted med "indad".
Nu passer den pänt. Der er stor og vamset som jeg gerne ville have den uden at väre overdrevet stor, og den er blöd og lun. Den vejer 250 gram, så selv om der ligger noget fraklip i skraldespanden er der ikke brugt et helt nögle. Hvad skal jeg dog strikke af de andre to nögler?

Drops Verdi: 15% mohair, 20% uld, 48% acryl, 17% polyester. Farve 04, pinde nr. 6½.

En hjälm til Prinsen

Strikkeveninden E har fået en lille sön, som forelöbig bare hedder Prinsen (se ham her, indlägget fra 4. maj)
Jeg havde et forkläde på lageret. Det köbte jeg på et privat loppis i sommers. Stoffet er et rigtigt farverigt 70'er-stof. Og det er syet så dårligt at man som forhenvärende "syfröken" bare må grämme sig.

Men stoffet indböd til at sy en lille babyhjälm. At pille lommen af var et ägte pillearbejde, men derefter gik det nemt.

Mellemfoer i polyester, inderfoer i mörkegrönt flonel.

Vendekjoler

En gammel sybog fra Röde Korsbutikken "Vi syr åt småbarnen" fra 1967 gav inspiration til disse vendekjoler med ballonbukser.

Stofferne er hentet fra lageret, alt i rent bomuld. Störrelse centilong 92, 2 år.
 De er nu sat til salg på Etsy

Vanter med forhindringer

På Syfestivalen i februar var jeg til generalforsamling i foreningen Sticka. Alle deltagere fik en gave: to nögler finuldsgarn fra Rauma samt en opskrift på tre forskellige vanter i damestörrelse.
Nu er vanter ikke ligefrem det jeg står og mangler mest. Men Per kunne godt behöve et par, så jeg gik i gang med at tilpasse en af opskrifterne til en herrestörrelse - tilföjede en fletning forneden og mange striber på håndledet og foroven. Tommelfingeren flyttede jeg ud på siden, der hvor tommelen sidder i virkeligheden.
Da vanterne var färdig var jeg ikke tilfreds, det så rodet ud med alle de forskellige mönstre. Som salt i såret var de tilmed for store.
Efter en tur i vaskemaskinen ved 40 grader sammen med t-shirts og lange bukser og efter at have törret på et brät i passende bredde blev de faktisk ganske päne. Per er tilfreds, og så har jeg lärt mig et og andet om at begränse sig i de forskellige udtryk.

Rauma Finull, sort og råhvid, pinde 2½

Det blev en snibb.

Da strikkeveninden YDD og jeg var på Syfestivalen i februar, faldt jeg over - og for - et fantastisk garn fra Vackragruppen. Det er fremstillet af spild fra tekstilindustrien i Indien, det er 100% silke  og har en utrolig dybde i farven. Jeg valgte en koboltblå, og ser man efter er der mange nuancer af farven, og ind imellem er der små nister af kontrastfarver.

 Silkeresterne bliver flået i stykker, kartet og håndspundet og garnet bliver meget ujävnt. På visse steder er det meget tyndt, og så knäkker det let, men det tilgiver man gerne på grund af det fine udseende.

Hvad laver man så af 100 gram silkegarn? Jeg fandt idéen i Ann-Mari Nilssons strikkebog "Sticka halsdukar, kragar, snibbar", fra Hemslöjdens forlag. En lille ting til at vikle om halsen som hun kalder en snibb. Först et smalt, lige stykke, så tager man ud indtil knapt halvdelen af garnet er brugt op (brug brevvägt). Så tager man ind til der er lige så mange masker som i begyndelse og stikker endnu et langt, lige stykke.

Snip snap  snude, så er snibben färdig.

Pinde nr 7.

Og så lige endnu en finkjole.

Da jeg havde syet den lilla kjole til Sofie blev der stof til overs. Det rakte til en "rynkekjole", som nu ligger ude på Etsy.

Både dug og stof (tidligere gardin) er ren bomuld.
Mönster: eget "rynkekjole", centilong 116.

To söstre i Göteborg

Min strikkeveninde YDD bestilte finkjoler til sine to börnebörn i Göteborg. På lageret fandt jeg en gammel dug med blomsterprint, som jeg havde köbt på genbrug for länge siden. Den var stor nok til, at der kunne blive to overdele.

Nederdelene skulle väre forskellige.

Til lillesöster valgte jeg et kökkengardin i röd/hvide Brigitte Bardot-tern (er der nogen som husker BB nu for tiden? Min BB-kjole dengang var blå/hvide tern, med festoner. Og kan nogen huske stivskörtet nedenunder, som kradsede så nylonströmperne löb?) Gardinerne er indköbt i min favoritgenbrug i Vännäs.

Storesöster fik en blå/hvid stribet nederdel. Stoffet har jeg fået af min mors naboer J & S, det var blevet tilovers efter at de havde fået nye gardiner, tror jeg nok.

Foret i overdelen er et ubrugt hvidt pudebeträk fra IKEAS "fyndlåda" - 5 kr!

Storesöster centilong 116, lillesöster centilong 104, eget mönster "rynkekjole".

Halvvanter - som tak for uld.

Jeg er med i en studiecirkel, som spinder på spinderok. En af medlemmerne, S, har selv får. Hun har fået lov at låne min rok indtil vi flytter ud i sommerhuset. Som tak for det har jeg fået en kämpesäk med gråt lammeuld - så meget, at jeg syntes hun skulle have lidt mere som betaling. Det blev disse halvvanter efter S's eget önske.

Mönstret er et medlemsmönster som man kan få, hvis man er medlem i strikkeforeningen Sticka. Garnet er strömpegarn fra lageret, 75% uld, 25% nylon, kan maskinvaskes, pinde 2½.

Fletstrikningen er meget dekorativ synes jeg. Den er ikke så svär, men tager en pokkers tid, fordi man skal skifte farve for hver maske. Det passer ikke mit temperament, men er vel umagen värd.

Seje drengebukser.

Osvald, 3½år, har gjort oprör. Han nägter at arve sin storesysters bukser. "Pigebukser" hväser han og vil hellere gå med r.... bar. Det kan man jo godt forstå. Og det må der så göres noget ved. To stykker kraftigt bomuldsstof fra lageret blev til et par shorts og et par lange. Blåstribede og med gylp - det er dog et snydetishul, men alligevel......

Mönstret er et Burda Sew Easy cl 110

 I kassen med blöde stoffer lå en bomuld/polyesterblanding med käkke blå striber, så det blev også til en lille t-shirt. Det er jo stadigväk for koldt til at gå med maven bar.

Töjet får han til oldemors födselsdag.

Mönster HM cl 110

Carls tröje

Carl blev födt d. 19. februar i år, han er barnebarn til kusine L. Carls mor blev födt i Göteborg, derfor ville jeg strikke noget med tilknytning dertil. Hallandströjen var det närmeste jeg kom.
Jeg syede også et par röde velourbukser med mörkeblå ribkanter (som til JT, 27. februar)

Mönstrene til Hallandströjen er hentet fra den nu klassiske bog Fiskertröjer af Uuve Snidare. Man kunne ikke bare "krympe" en voksentröje, men jeg forsögte at få de karakteristiske mönstre med. Störrelsen er taget fra et standardmönster fra Drops som passede nogenlunde til strikkefastheden, pinde 3, bomuldsgarn fra lageret.

Hildes sommerkjole

- lidt tidligt måske med en sommerkjole, men jeg ville afpröve et nyt mönster.

Alt fungerede fint bortset fra, at mönstret ville ha' to skråstrimler á 1 meter. Skal man klippe dem selv, så ödelägger man jo 1 kvadratmeter stof, og jeg ville have selvklippede for at få samme stof i belägninger og bindebånd. Jeg lavede så min egen lösning, det var både svärt, besvärligt og blev knap så pänt. 

Näste gang må jeg pröve med en kombi av skrå- og ligestrimler.

Hilde får kjolen til mormors födselsdag.

Mönster: kjole med bindebånd cl 134

Det mönstrede stof er fra verdens fineste genbrug i Vännäs, det ensfarvede er en rest fra en skjortesyning engang. 

,

Babybukser - nu med slidbane!

Den sidste stump af det stribede stretch-stof rakte präcis til disse kravlebukser. Der er syet forstärkning i rumpen. Foer og belägninger af bomuldsstof med fuskbatik-tryk. Bukserne er nu lagt ud på Etsy

Störrelse cl 74 ( 9 mdr), mönster HM Chili

Häklet nålebinding

D. 18. februar var en strikkebekendt og jeg på Syfestivalen. Det er en messe med alt med tilknytning til håndarbejde. Vi deltog bl.a. i en workshop om häklet nålebinding, det er en häkleteknik der ligner nålebinding til forveksling. Hvis du tester länken ovenover så kan du scrolle gennem november, der er flere indläg om häklet nålebinding. Indlägget fra 8. november beskriver, hvordan tekniken blev genopdaget.

Det er let at läre og går hurtigt.

Jeg klarede én vante på en enkelt dag (strikkecaféen plus en tv-aften). Vanterne er valkede i säbevand og börstet. Garn: 100 gr uld fra Kampes, häklenål 3.50.

Så blå som forårshimlen

Så måtte endnu en lille hör- lysedug lade livet. Den har ligget länge og ventet på et stykke stof som kunne matche. På Returcentrum i Vännäs langt mod nord i Sverige fandt jeg så det lyseblå bomuldsstof. Returcentrum er det flotteste genbrugscenter jeg nogensinde har väret på, alle kommunalpolitikere burde lave en studietur for at se, hvordan det skal göres. Et ekstra plus: der lugtede ikke gammel muggen kälder, hvilket ellers er et problem for mange genbrugser. Läs om centret her

Så nu er der endnu en lille blomsterkjole udlagt på Etsy
Mönster : eget "rynkekjole" cl 98, 3 år

Så kagles der!

De mindste bittesmå töjstumper kan også bruges - ihverfald hvis de er hönsefarvede.

Her er en kurvfuld höns og kyllinger. Kyllingerne er syet af to kvadrater 9*9, hönsene af 11*11. öjne er perler, kam og näb af filt. Fyldet er 50 gram ris (höne), 40 gram (kylling). Mönstret kommer fra skolen.

Elastikbukser til J T

Et par elastikbukser til strikkeveninden L's lille barnebarn.
De stribede er i stretchstof, bomuld og elastan med kanter af fuskbatik.
Centilong 62, så de passer hende nu, og passer til en fin lille jakke, som farmor har strikket.

De röde er i sträkvelour med grönne elastikkanter.
Centilong 68, så de bliver nok sommerbukser.

Begge er syet efter eget mönster "elastikbukser".

Bukser med vinger

På lageret lå et lille stykke gammelrosa babyflöjl, som min mor ikke kunne modstå. Det rakte til disse små bukser störrelse cl 74. Vingerne og belägningerne er rester af blödt bomuldsstof fra Hildes julekjole 2010. Hvor er det godt at have et lager!
Bukserne er nu lagt ud på Etsy

Mönster HM Chili