Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



torsdag den 29. december 2016

Julegaver til børnebørn

Nu kan det så afsløres, hvad der var i julepakkerne.

Til den store pige, som synes ræve er søde (og som stadig sover med sit Mikkel-sovedyr). Rævevanter efter et mønster fra Drops extra "Little Miss Fox" O-1217.


Til den seje 8-årige, som er vild med Star Wars. May the force be with you!


Nu med navnemærker. Så er der håb om, at de kommer tilbage, hvis de bliver væk.


Til tøsen på snart 4, som er totalt forgabet i alt hvad der har med hunde at gøre. Hun havde ønsket sig en pude i form som et kødben. Det fik hun så.



Og så den gave, som var den største udfordring, men også den, som gav de voksne flest sjove oplevelser. Ønsket var en doktortaske med indhold. En sådan kan man købe i en legetøjsbutik for rigtig mange penge - alt for mange, hvis det skal være retfærdigt over for de andre børnebørn. Så gik turen til Røde Kors Genbrug. Der fandt vi en taske, som muligvis havde været til kameraudstyr, der var en form for vaddering indeni. Og så to hvide lagner. 


Vi tog vadderingen ud af tasken og fyldte den med doktor-ting, som vi fandt i gemmerne herhjemme. Et stetoskop blev dog købt i legetøjsforretningen.


Af lagnerne syede jeg en lægekittel.


Her er så Doktor H klar til udrykning.


Det siges jo, at glæden ved at give er lige så stor som glæden ved at få. 
Det passer i dette tilfælde.
.

torsdag den 22. december 2016

Hold hovedet koldt og hjertet og fødderne varme.

Min veninde B havde et par højtelskede hjemmestrikkede sko, som var gået (helt bogstaveligt) i stykker. Kunne jeg strikke et par nye? Selvfølgelig.

Jeg ledte på Ravelry og fandt en opskrift som hedder "Simple Garter Stitch Slippers", designer Hanna Leväniemi. I lageret fandt jeg nogle nøgler ryagarn,som var inkøbt på Røde Kors for længe siden. Strikkefastheden og pindetykkelse passede perfekt. Ryafåret giver uld med lange fibre og megen glans.

Skoene strikkes fra hælen mod tåen, og der er ingen sammensyninger, hvis man følger opskriftens forslag om at slå op efter samme metode som når man strikker sokker fra tåen og op. Dette moment er lidt besværligt, men resten er meget enkelt. Og at slippe for at sy sammen er jo dejligt, og også for brugeren, som slipper for sømme, som kan gnave.
Her er B's sko.



Og så ville manden O også gerne have nogen. Det er let at ændre på opskriften og tilpasse til en anden størrelse.
Her er O's sko.



Ryagarn blev brugt til de knyttede ryatæpper fra 70'erne. De er nu meget populære blandt yngre mennesker, som sværmer for 70'erne. Jeg, som kan huske både da tæpperne var moderne og da de blev umoderne, er mere skeptisk, men garnet er meget lækkert.

mandag den 12. december 2016

En win-win situation.

- det er en floskel, som jeg meget nødig bruger, men lige her passer den faktisk udmærket.

Vi besøgte faster S for nylig. Hun havde et stort stykke stof liggende i skabet. Hun havde fået det på sin arbejdsplads for mange år siden, og det lå bare og fyldte op. Stoffet var kraftigt, 140 cm bredt, ca. 4 meter langt og meget stormønstret. Det måtte jeg gerne få. Det ville jeg gerne, men jeg syntes, at Faster S også skulle have noget ud af det.

Så jeg tog mål af hendes spisebord og syede en dug.


Derefter syede jeg to indkøbsposer. En stilfuld med sort foer -


- og en med stribet, i to knaldrøde nuanser. Begge foerstoffer er taget fra lageret.  


Så nu får faster S en dug og to poser - så hun vinder.

Jeg får resten af stofstykket, ca to meter, og et svind i stoflageret, som er hårdt tiltrængt
 - så jeg vinder også.



torsdag den 24. november 2016

Hue-parade.

Marie i Garnboa skulle bruge huer til sit julemarked på søndag. Så der har været gang i strikkepindene.
Jeg nåede at strikke 6 huer, og det svandt da lidt i garnlageret. Jeg har valgt garner, som forhåbentlig ikke klør (klø-i-panden er en af grundene til, at jeg har så svært ved at gå med hue).


Her har vi hele karussellen.

 

Hue med "hæng".
Drops Alpaca Silk Brushed, 77% alpakka, 23% morbær-silke.
Strikket med to tråde, den dobbelte kant med pind nr 3,5, huen pind nr 5. Mønster fra et gammelt hæfte fra ugebladet Ude og hjemme, fra mors gemmer. 


M/K-hue.
Det brune garn: Drops Nepal, 65% uld, 35% alpakka. 
Det grønne garn: 100% merino, fra mors garnskuffe. Pind nr 6.
Mønster fra bogen Pind 10 af Sys Fredens.


Maskulin hue.
Strikket med tre tråde: 1 tråd Drops Eskimo 100% uld, 1 tråd Drops 100% alpakka, 1 tråd Drops Alpaca Silk 70% babyalpakka, 30% morbær-silke. Pind 10 - og det hedder også bogen, hvor opskriften kommer fra. Den er skrevet af Sys Fredens.



Feminin hue, strikket i falsk patent.
Garn: Drops Eskimo 100% uld, pind nr 7.
Mønster fra Drops på nettet: Drops Extra 0-952


Endnu en M/K.
Garn: Drops Eskimo 100% uld. Pinde nr 7. Samme mønster som hue nr 2.


Meget feminin hue. Pind nr 6.
Garn: håndfarvet grov alpakka fra Stäkets handverk och design. I "ribberne" er der også indstrikket en tråd Drops Alpaca Silk Brushed (som hue nr 1) 


- det ses her i nærbillede. Opskriften er fra Pind 10 af Sys Fredens.


Der er altså ingen undskyldning for at gå og fryse om ørerne - på med huen!

søndag den 6. november 2016

Udstilling hos Stockholm Läns Hemslöjdsförening

Jeg er medlem i ovennævnte forening, og medlemmer har mulighed for at at udstille i kursuslokalets store vindue ud mod gaden. Jeg var så heldig, at november måned var ledig. Jeg valgte at fokusere på temat "nyt af gammelt", udstillingens titel blev "Linnedukens öde - och andra textila historier".


I vinduet mod gaden hængte jeg 6 kjoler og en babyhjælm, altsammen med broderier fra den gamle hørdug jeg før har skrevet om, bl. a, her..


Inde i lokalet blev der plads til andre eksempler på syede ting af gamle materialer. 


I vindueskarmen har jeg lagt eksempler på gamle duge og stofstykker, som i fremtiden kan blive opsyet til flere kjoler.

Der var fernisage på udstillingen d. 1. november. Jeg fortalte om hørdugen og dens videre skæbne, og også om de andre udstillede genstande. Samme foredrag skal jeg holde på onsdag d. 9. november for en gruppe andre kursister. 

Det er fint at få lov til at vise hvad man har gang i, og også rart at få kommentarer og inspiration til fremtidige projekter. Tak til Hemslöjdsföreningen for den mulighed.   


lørdag den 29. oktober 2016

Armbånd færdige.

Armbåndene, som jeg skrev om her, er nu endelig færdige. Jeg opgav at montere det brede armbånd med læder, det ville virke for voldsomt, og jeg valgte også nogle andre knapper. Men her er de så.




 Hans 


 - og hendes.


De skal kun bruges, når vi skal være rigtig fine, for det er besværligt at knappe dem af og på. De skal også passes rigtig meget på og holde længe, for jeg tror ikke jeg nogensinde vil lave noget lignende. Det var bare FOR besværligt. Men jeg er glad for dem.

tirsdag den 25. oktober 2016

Så heldig kan man være.

Jeg var til foredrag om garn hos 2stickare for en måned siden, sammen med Marie fra Garnboa. Ved mødet slutning blev der udloddet et fed garn. Jeg vandt minsandten! Det lækreste merinould, håndfarvet i farven "birk".




Og hvad strikker man så af 116 gram garn? Sokker? - nej, 100 % uld og sokker holder ikke i længden. Vanter? - nej, jeg har så mange i forvejen, og hvide vanter bliver snavsede i brug. Men da garnet kan maskinvaskes blev løsningen børnetøj.


En lille kjole i størrelse 1 år. Den er strikket oppefra og ned.


I nakken en lille slids med en fin gammel perlemorsknap.

Og nu kommer vi til det svære. Man skal være glad når man vinder. Garnet er superlækkert. Jeg har stor respekt for håndfarvere, som eksperimenterer med garn og farver for at få specielle udtryk frem - i dette tilfælde inspiration fra en birkestamme. 
Men ..... jeg synes ikke det er pænt, jeg synes det giver et rodet indtryk (nu får jeg nok skæl-ud!). 

Jeg vil lade Marie sælge den i sin butik, for alle har heldigvis ikke samme smag.




mandag den 10. oktober 2016

Småtingsafdelingen



Korssting er ikke det jeg gør mest af, men af og til kommer ånden over mig. For to år siden broderede jeg et armbånd til Thea, læs her.

De næste to armbånd har altså været længe undervejs. Det kan delvis skyldes uinteresse, men også at det var SÅ svært at se. Hørvævet havde 12 tråde pr centimeter - det er altså meget småt.
Men med et par nye briller, pandelampe og en god portion stædighed blev de færdige denne sommer. Af og til måtte jeg også have fat i et forstørrelsesglas for at forsikre mig om, at nålen havde fundet de rigtige huller.


Nu skal jeg til Danmark, og Thea har lovet mig hjælp til at få broderiet monteret. Jeg har købt grønt uldklæde og fundet forslag til lukketøj i gemmerne. Det hele skal monteres på tyndt skind, inspireret af samiske armbånd med tinbroderi.  


Nærbillede.


Trådknapperne er tiltænkt det brede armbånd, påsyet meget tæt så at det ikke krøller i hjørnerne. Lukketøjet med ring og split kan måske bruges til det smalle. Det er hjemmelavet for mange år siden af et "kødben" (en benpipe fra en kalvesteg). 

Billeder af det færdige resultat om en uges tid!

fredag den 23. september 2016

Behov: en ny tyk sweater.

Min elskede gamle grønne sweater var bare blevet for gammel. Fuld af nopper og huller. Den kunne man simpelthen ikke vise sig i længere.
Altså ville jeg have en lignende inden den planlagte vandretur i Nordsverige. Den skulle være let og luftig, men samtidig rigtig "ulden". Enkel facon lige op og ned.
Valget faldt på garn fra Boel Olaison på Gotland, garn som jeg har strikket af tidligere (se her), og som havde de egenskaber jeg var ude efter.



Jeg strikkede en strikkeprøve og målte mig, strikkede så en enkel model på rundpind nr 8. Et tilsat ærme ikke alt for vidt, for sweateren skulle kunne være inden i en vindjakke eller anorak.


Jeg havde lyst til at live lidt op på den naturfarvede mørkegrå, så jeg købte en lysende blå på uldmarkedet i Österbybruk i august måned, det brugte jeg til kanter.



Jeg havde først strikket en rullekrave, men den blev for snæver med en kvælende og kløende fornemmelse til følge. Altså måtte jeg pille op, og så fandt jeg på en slags ribkant rundt i halsen. Det blev meget bedre.


Sweateren blev lige som jeg havde ønsket mig. Den har stået sin prøve i fjeldene omkring Saltoluoka Fjeldstation, og jeg er meget tilfreds. Den er fin som overtøj i sol og stille vejr, og den varmer dejligt under vindjakken, når det blæser på højfjeldet. Vægten er sølle 350 gram.

Den gamle grønne sweater skal snart en tur i vaskemaskinen og valkes. Så må jeg se, hvad jeg finder ud af at bruge den til. Det bliver i så fald et tredje liv efter først at have været et slå-om-sjal, så sweater, (læs her).

torsdag den 4. august 2016

Et besøg i Korsnäs

Denne lækre bog


- købte jeg i Skælskør boghandel i 1986 lige efter at den var udkommet på dansk.

Denne trøje 

- har jeg derfor kendt til i 30 år, men hvor Korsnäs ligger har for mig indtil nu været en hvid plet på verdenskortet.

Men her i sommer besøgte vi noget af Pers familie i Finland. Vi studerede kort for at finde udflugtsmål, og så faldt mit øje på en lille by ved kysten (Botniske Bugt) i nærheden af den større by Vasa. Korsnäs! - er det ikke den med trøjen? Jo, det er ganske vist. Og så måtte vi jo derhen.


Byen er ganske lille, men der er en fin "hembygdsgård", hvor trøjerne med tilbehør er udstillet. 


Det var ikke muligt at fotografere, så her er et postkort. 


 Det specielle med trøjen er, at den både er hæklet og strikket, noget som ikke ses på nogen anden kendt beklædningsgenstand i historien.

Jeg købte også garn og opskrift til vanterne, som ses på postkortet.Dem skal jeg strikke, når jeg er færdig med de andre 5 projekter, jeg har gang i. 

torsdag den 23. juni 2016

Hvor længe varer en evighed?

Jeg er gået i gang med et evighedsprojekt. Jeg havde brug for noget nemt at strikke i bussen, toget, bilen og andre "transportstrækninger" her i sommertider.

Som jeg før har skrevet om -her - har jeg fået en masse vævegarn af min datters svigermor. Det er tyndt entrådet i mange dejlige farver.


Jeg har valgt 6 farver i skalen fra lys gul til teglstensfarvet.


Jeg strikker firkanter. Slår 3 masker op, tager 1 maske ud på starten af hver pind til der er 40 masker, derefter tager jeg ind i samme takt til der ikke er flere masker. Jeg hækler en kant udenom med et mellemgrønt garn.


Jeg har allerede fået en pæn stak firkanter.



 Hvor mange jeg skal bruge? Det aner jeg ikke. Jeg tror det bliver til et tæppe, og et tæppe kan jo have mange størrelser. Vi får se, hvad der slipper op først - garnet eller tålmodigheden?