Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



søndag den 22. maj 2016

Bror har fået nyt køkken.

Vi skal på søskendetræf sidst i maj måned hos min bror. Han har netop renoveret sit hus og sat ind et fint nyt køkken. Som gæstegave passer det derfor fint med noget, som han kan bruge i køkkenet. Der er stadig meget garn tilbage fra mors garnkommode, så jeg fandt noget tykt uldgarn som kunne valkes. Det kunne blive bordskånere.



Efter en tur i vaskemaskinen sammen med jeans og andet hverdagsvask så de sådan ud. Tykke og gode.
Hvis nogen under sig over, hvor den brun-hvide blev af, ja så blev den simpelthen så grim efter turen i vaskemaskinen, at jeg ikke ville være bekendt at give den væk. Jeg ville ikke engang have den selv. Den er smidt ud.

Strikkefakta: Diverse garnrester af mærket Natur Uld fra GG, pinde nr 7, den runde strikket med "vendestrik".


torsdag den 5. maj 2016

Søster flytter.

Min søster skal flytte. Så skal hun have en indflyttergave - noget hjemmelavet som hun kan bruge længe og som kan sendes i en konvolut. Jeg bestemte mig for at strikke et køkkenhåndklæde med tilhørende grydelapper. Jeg havde en pose med mange forskellige nøgler bomuldsgarn, som jeg har arvet fra mor. Det passede jo godt at bruge af det til søsters gave.

Garnnøglerne var af mange forskellige farver og størrelser. Først gjaldt det om at finde farver, der passede sammen, dernæst at regne ud, hvordan stribemønstret skulle være for at passe til mængden af garn. Brevvægten var en god hjælp til det sidstnævnte.

Sådan her blev resultatet.




Nu er det hele afsendt i brev til Danmark. Så må vi se, om postbudet også ved, at søster er flyttet til en ny adresse.

søndag den 1. maj 2016

De små bliver større.

Fire af Pers fem børnebørn fylder år inden for tre uger i forårstiden. Det er godt ramt. To af dem er godt nok tvillinger, men alligevel.
Ud over købegaverne plejer jeg at sy eller strikke noget til de søde små.

Yngstepigen fik en bog


- og så måtte jeg jo sy et blåt tæppe og en kanin som passer til.


Her er mor-kaninens forklæde.


"Nu går jag till jobbet" - sagde hun, da hun også fik en blå rygsæk. Det er ligesom far og mor gør.


Næstyngstepigen fik også en bog, den handler om en pige, som har en pude og et rotteagtigt sovedyr.



Altså fik hun også en pude og en "rotte" - og jeg som hverken kan lide rotter eller at hækle! Men det var faktisk sjovt at hækle frit uden opskrift. Tage lidt ud hér og lidt ind hér, og hylle op og starte forfra når dyret så for misdannet ud.




Tvillingerne fik bl. a. hver en æske med specielle (dyre!) tusser, som kan viskes ud. Vi aftalte, at jeg skulle sy poser, så tusserne ikke blev blandet sammen med deres almindelige tusser - eller med hinandens. De har selv valgt stoffet.


Jeg var nødt til, meget imod mine principper, at gå til stofbutikken og købe blåt fleece til kaninens tæppe. Men alt andet materiale er taget fra lageret. Og så havde jeg -  igen - stor glæde af min overlockmaskine, den syr som en drøm.