Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



mandag den 22. maj 2017

Puder med proveniens.

Alle der har set "Antikrunden" eller lignende program ved, at det giver ekstra værdi, hvis der kan knyttes en historie til de forskellige genstande.
Jeg har lige haft en "dille" med puder. Her ser vi tre på stribe i sofaen i sommerhuset, og jeg ved hvor stoffet til dem alle kommer fra.



 Den ternede var engang et stort slå-om-forklæde, som kusine L ikke havde brug for. Stoffet til den med pærerne lå i de håndarbejdsting, som jeg arvede efter J (se her).
Katten er et lille billede, som en elsket og savnet ven vævede på et kursus engang midt i 70-erne. Jeg har gemt det i alle årene for jeg tænkte, at jeg nok en dag fandt noget at bruge det til. Og det gjorde jeg så nu. Stoffet udenom er stof der blev tilovers efter at sofaen blev ombetrukket.


Jeg har altid syntes, at katten ser fornærmet ud. Men den er sød alligevel.

For at afslutte temaet puder, så syede jeg også lige en pude af stoffet, som jeg fik af faster S. Se her.  
Den ligger i den store flyde-sofa i lejligheden i Stockholm.



Alle inderpuder er med fjer, kommer fra Jysk, 40*40 cm. 

torsdag den 4. maj 2017

Det mærkeligste.

Det her er det mest mærkelige, som jeg nogensinde har strikket. En zombie-vest. Bestilleren er min søde datter Thea, som kan lide det usædvanlige, hvilket hendes egen produktion så sandelig afspejler. Se her.


Man starter med ribkanten, strikker derefter rundt mens man lukker masker af og slår (flere) masker op, så cirkelen bliver flad med en masse revner i. Derefter strikker man én til og syr den sammen (midt bag).


Til at begynde med er det ret forvirrende og lidt spændende, men når først man har fattet princippet, er det nogenlunde lige så udfordrende som at strikke ti kilometer gråt halstørklæde.

IMG_3016.JPG vises

IMG_3017.JPG vises

Så flot sidder vesten på datteren.

Strikkefakta: Garn Cascade Eco+, farve sort (hvilket ikke ses så godt på billederne).
Rundpinde nr 5 og 6.
Mønstret er købt på Ravelry, klik her

Ja, så har man også prøvet det!

mandag den 1. maj 2017

En kort historie.

Buskort, bankkort, bibliotekskort....kort, kort, kort. Det kan være svært at holde styr på alle de forskellige. Et foderal kan hjælpe til med det. Helst i klare og distinkte farver og mønstre.
Marie bestilte kortfoderaler til sin butik.


Her er en hel vifte.


Der er plads til mindst to kort i hvert foderal

Så hvis du har to små stykker stof, 22*11 cm, så er det nok til et foderal. En god måde at få brugt de sidste små stofrester.