Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



søndag den 23. marts 2014

En kædereaktion.

Her er mine halvvanter, strikket efter Stickas opskrift.


Da Osvald så mine halvvanter sagde han, at sådan nogen ville han også gerne have, bare uden damet pynt. Så strikkede jeg et par prosaiske mellemgrå uden dikkedarer.


Men man kan jo ikke strikke til den ene uden at strikke til den anden. I resteposen fandt jeg et superblødt alpakka-garn, og noget "strit-garn" af ukendt oprindelse, det blev til en halskrave til Hilde.


Da Hilde så Osvalds halv-vanter sagde hun, at sådan nogen ville hun også gerne have, bare med pynt.
Så det ønske måtte jeg jo efterkomme.


Gad vide, hvad det ender med ? 

torsdag den 20. marts 2014

"Hvis du ser en krokodille i dit badekar ....

... ska du ikke blive bange for den er så rar
blot du gir den en kop kaffe
og en god cigar"

Et minde fra Theas børnehavetid dukkede op i erindringen, da jeg strikkede min nye halskrave med krokodille-skæl.



Jeg købte opskrift og garn fra Maria Gustafsson på Sy-festivalen, se her.

Garnet er super-luksus, blødt og i de fineste håndfarvede kulører. Dyrt som guld men pengene værd, for kraven er blød og varm, kradser overhovedet ikke, og er til daglig glæde i venten på foråret.



Maria G´s blog er værd at holde øje med. Hun findes også på Ravelry under navnet Marias Garn

mandag den 10. marts 2014

Det ER så lækkert at have et lager.

Halvdelen af vores soveværelse er optaget af div. materialer og redskaber til sy og strikke. Men man behøver jo heller ikke så meget plads når man bare skal sove.

Her er mit lager af stof, det meste er købt second-hand, så økonomisk er det ingen større investering. Så meget større er glæden ved at kunne gå hen og pille et stykke stof ned fra hylden, når behovet opstår.


Vi er begyndt at gå til yoga på Friskis&Svettis. Jeg har købt mit eget yoga-liggeunderlag, og så fik jeg brug for en pose. Alt hvad jeg skulle bruge fandt jeg på lageret, så det var bare at gå i gang.


Som en lille praktisk detalje syede jeg en lille pose til medlemskortet og hængelåsen. Den kan knipses på en karabinhage så den kan flyttes over til den anden Friskis-taske jeg har, når jeg går til gymnastik.


Som sagt: Det ER så lækkert at have et lager. Man kan gå i gang med det samme, når ånden kommer over én, og VIPS! - så har man en pose.

søndag den 2. marts 2014

Varmt til et par små fødder og en voksen hals.

Lille Carl fyldte to år. Jeg ved ikke præcis hvor store fødder han har, så jeg strikkede et par varme sokker i spiralmønster. Så passer de alle børnefødder, og de slides jævnt rundt om, da de ikke har nogen hæl. Meget praktisk på alle måder.


 Garnet er Fabel fra Garnstudio, strømpepinde nr 2½

Den fine gamle lodenfrakke, som har været Pers fars, skulle ikke bare have en hue (se her), der måtte også et halstørklæde til. 


Mønstret er en slags vandret ribstrik, som går over tre pinde: ret-vrang-ret. Garnet er Alpakka strømpegarn fra Sandnes Garn, pinde nr 4½. 


Pæn mand i pænt tøj!