Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



søndag den 23. april 2017

Til minde om J.


En nær ven og tidligere kollega gik desværre bort for to år siden. Jeg savner hende meget. Jeg fik lov at arve hendes håndarbejdsposer og syskrin. I en pose med forskelligt sokkegarn lå denne færdigstrikkede sok. Det var en damestørrelse, men for stor til mig. Der var mere garn af samme slags, så jeg strikkede en til sok. Nu skal hendes datter (som forresten også hedder Astrid) få sokkerne som et minde.  


Da jeg nu var i gang, så strikkede jeg et par til af noget andet garn fra posen. Dette par skal min datter få.


Hælen har jeg strikket efter en opskrift fra en ny bog om sokker,som jeg lånte på biblioteket: "Tantulltussockor" af Anna Bergman. Jeg ville prøve denne hæl, som strikkes med forkortede omgange (vendestrik). Jeg er ikke helt overbevist om at dette er en kommende favorit. Der fremkom huller ved vendingerne, selv om jeg gjorde præcis som der stod - og også blev vist på forklarende video på youtube.


Vi får se om jeg prøver en anden gang. 




søndag den 19. marts 2017

" A walk down Memory Lane....."

Da jeg skulle flytte fra Danmark til Sverige var jeg nødt til at vælge med hård hånd, hvad jeg skulle tage med, og hvad jeg skulle skille mig af med. En del håndarbejdsbøger blev givet væk. Da jeg så i Sverige var med til at rydde et skolebibliotek fik jeg øje på disse to, som jeg faktisk havde savnet.



De havnede så hjemme på min hylde i stedet for på lossepladsen.
Da Thea var lille syede jeg denne forklædekjole til hende (fra bogen Nya enkla kläder). Det blev en favorit.


Men børn vokser jo, så den gik videre i familien til kusinens 1½ år yngre datter, hvor den også blev en favorit. Derefter havnede den i en papkasse, hvorfra den (blandt en masse andet børnetøj) dukkede op for nylig. Så kom den "hjem" til mig igen, og nu er den havnet hos Pers yngste barnebarn.


  Jeg bliver helt rørt når jeg ser hende i kjolen.
I den anden bog findes denne opskrift. 


Den syede jeg faktisk til Thea da hun var lille, men den har ikke overlevet. Men den er genopstået i en ny-syet udgave, som skal blive fødselsdagsgave til Pers næstyngste barnebarn. Det er hende, der er helt vild med hunde.  


Storebror skulle også have noget, så han fik lov at vælge en model fra en nyere sybog, og han valgte også stof fra lagerhylden. Det blev et par seje knæbukser -


-  med endnu sejere lynlåslommer. 


Han kalder dem for sine Ninja-bukser. Jeg tror, at det har noget med længden at gøre.


Det er fint, at det gamle stadig kan bruges - på den ene eller den anden måde.

tirsdag den 28. februar 2017

Småt og godt.

En masse småting er blevet færdige, alt sammen noget til at varme i vinterkulden.

Pers julegave var et par fingervanter strikket efter et gammelt mønster fra mors gemmer. Som det kan ses, har opskriften været flittigt brugt gennem årene.




Fingervanterne er mørkeblå, så de kan passe til den fine gamle arvede lodenfrakke og de andre strikketing jeg har lavet, se her.


Det er svært at fotografere mørkeblåt i vinterlys.


Der er et lille fint fletmønster på håndryggen. 



Barnebarnspigen på 11 år ville gerne have nye benvarmere. Vi kikkede på nettet sammen, og hun valgte modellen Ballerina, et Dropsmønster 132-5.


Garnet er Andes fra Garnstudio, en blanding af alpakka og uld, meget blødt og lækkert. Pinde nr. 7.
Da jeg fulgte opskriften blev benvarmerne enormt store i omkreds, de var endda for store til mine tykke mormor-ben. Så jeg trævlede op efter ca. 10 cm og slog 12 masker færre op, det så mere rimeligt ud.


På den måde blev der jo garn til overs. Jeg troede, at det kunne blive til at pandebånd. Det kunne det lige præcis IKKE. Men så fandt jeg en rest lilla garn i nogenlunde samme kvalitet. Det ses slet ikke, når hun sætter det lilla i nakken under guldhåret.



Garnbutikken Garnverket havde sin årlige konkurrence, denne gang med temaet pulsvarmere. Jeg deltog med disse tofarvede efter egen ide. De vandt ikke, men jeg fik et nøgle garn for at have været med, så det var jo en slags gevinst.


Vennen E klagede over, at hendes ankler var så stive og forfrosne. Løsningen: ankelvarmere.



Denne model er med en lille rem under foden for at holde varmeren på plads. Man lukker af for to af de fire pinde, og på næste omgang slår man maskerne op igen. Nemt. Garnet er strømpegarn 75% superwash uld, 25 % nylon. Strømpepinde 2½.

Jeg strikkede også et par tykke, som kun var to "rør" i et lækkert blandingsgarn alpakka-uld fra Sandnes Garn, men de blev afleveret inden de nåede at blive fotograferet. Det er jo nu, de skal bruges

onsdag den 11. januar 2017

Sokker er ikke bare sokker ......



..... de kan i hvert fald se meget forskellige ud.

Her er først et par hurtigstrikkede spiralsokker til en baby i bekendtskabskredsen. 


Det gode med denne model er, at den kan gi' sig både på længden og bredden, så barnet kan have dem længe.


Strikkefakta: kanten er en stump Fabel fra Drops, det grønne er et nøgle tyndt strømpegarn uden banderole fra lageret . Strømpepinde nr 2.



Og så blev der tid til at kikke på det strikkekit, som jeg købte i Korsnäs i sommers. 
Se her. Ved nærmere eftersyn var det ikke så velegnet til vanter. Opskriften angav, at man skulle slå 78 masker op på pinde nr 3. Det ville blive nogen meget store vanter. Garnet var det gode sokkegarn SISU fra Sandnes Garn. Jeg valgte derfor at strikke sokker i stedet for. Jeg fandt et sokkemønster som jeg har strikket før, og så placerede jeg mønsterborterne på skaftet og prikmønstret på foden. Jeg brugte strømpepinde nr. 2½


Det er altid et problem, når man skifter farve og omgang, så bliver det et "hop" i mønstret. Det forsøgte jeg at undgå ved at strikke en enfarvet søm midt bagpå. Det så ret pænt ud.


Indtagningerne efter hælen lagde jeg under foden, for at de ikke skulle synes så meget. Det så derimod ikke særlig pænt ud.


Hvis jeg vil strikke sokker efter samme mønster igen, så vil jeg strikke et langt skaft med meget mønsterstrikning, og så lave foden ensfarvet. Og vanter har jeg slet ikke lyst til at lave - undskyld Korsnäs.