Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



lørdag den 4. november 2017

Votter, vantar, vanter - kært barn har mange navne.

I august måned var vi på ferie i Norge. Da vi besøgte gode venner på Putten Seter købte jeg en strikkepakke. 


Inspirationen kommer fra Sigrid Undsets bog Kristin Lavransdatter, og vanterne er vinderen i en konkurrence.


I strikkepakken var der garn til et par vanter, et nøgle mørkebrunt og et nøgle gyldent.


Sådan her blev de. Og i Husflidens butik i Trondheim købte jeg et par nøgler i to grønne nuancer.


Sådan her blev de. Ikke så middelalderlige, men i yndlingsfarven.

I den lille by Nordsel sad Sigrid Undset og skrev sine bøger om Kristin. Den kan man kikke ned på fra dette fantastiske sted som ligger oppe på fjeldområdet Høvringen, meget nær ved Putten Seter.


Stedet hedder Udsikten, og det kan man jo godt forstå. 

fredag den 27. oktober 2017

Plastik - velsignelse eller forbandelse?

Plastik er et utroligt praktisk materiale med mange anvendelsesmuligheder. Men når man så læser om, hvordan der flyder store øer af plastik rundt i verdenshavene og hvordan mikroplast genfindes i naturen, hvor det ikke har noget at gøre - ja, så bliver man bekymret.

Jeg har i lang tid irriteret mig over, at man skal tage en plastikpose i butikken til hver slags frugt og grønt, når man køber det stykvis. Det bliver mange poser, og de kan ikke bruges til så meget andet bagefter, fordi de er så tynde. F. eks. kan vi ikke bruge dem som affaldsposer, for vi bor i et hus med nedfaldsskakt til affald. Jeg kan lige se for mig, hvordan en sådan pose på det nærmeste eksploderer nede i skralderummet efter en rutsjetur fra fjerde sal.

Løsningen må være poser, som kan bruges mange gange.
Jeg har snuppet en ide fra en organisation, som hedder ReFo. Poser syet af gamle skyggegardiner - sådan nogen som var moderne i 60'erne. I Danmark kaldet "gardisetter" efter det førende firma på markedet.


En pose vejer ca. 20 gram, så man må være indstillet på at betale for lidt overvægt. Men det er i en god sags tjeneste, synes jeg.

Jeg syede først tre poser, som vi har prøvet af i et par ugers tid. I butikken er vi kun blevet mødt med positive kommentarer, som "nej, sikken en sød lille pose", " jamen hvor praktisk".

Efter en snak med Marie i Garnboa sagde hun, at hun gerne ville prøve at sælge. Så syede jeg tre til, at det sidste gardin jeg havde. 


Dem har Marie fået med hjem, og de kommer i hendes butik, der har åbent på søndag. Samtidig gav hun mig fik en pakke med et sæt helt "nye" (i hvert faldt ubrugte) gardiner, så nu skal der masseproduceres.



Et godt råd: lad posen være åben når man kommer til kassen. Så kan kassemedarbejderen se hvad der er i posen, og båndet hænger ikke fast i rullebåndet
.
Jeg er ikke så naiv at jeg tror, at jeg kan redde verden ved at skippe en plastikpose i ny og næ. Men indtil butikkerne finder på et alternativ, så handler vi altså frugt og grønt i gamle "gardisetter". Nogen butikker er i gang, læs her og her

Jeg er spændt på, om ideen fænger. Ellers har jeg da et godt lager af julegaver !

fredag den 20. oktober 2017

En farverig aften.

Nej, dette er ikke hundeposer!


Jeg har været på kursus hos Eva i Stäket og har fået den første introduktion i at koldfarve garn.


Det var let og ukompliceret, og man kan gøre det hjemme og behøver ikke at købe dyrt udstyr. Bare farvebasen og det flydende farvepigment. Og intet er så giftigt, at det ikke må hældes i afløbet.

Det sværeste ved det hele var, at man skal vente 24 timer mens garnet ligger i sine plastikposer og farven fikseres. Efter 20 timer kunne jeg ikke styre mig, så jeg åbnede og vaskede og skyllede forsigtigt.


Men ikke rigtig forsigtigt nok. Bundtet med det mørkegrønne garn blev temmelig filtret (det er det, der ligger i dørslaget).


De små bundter på 20 gram havde jeg bundet ekstra ombindinger på, efter gode råd fra Eva. Det skulle jeg nok også have gjort med de to 50-grams bundter.


Det her skulle min forlængst afdøde farmor (som også strikkede) kalde for "fiddiwau" på sin midtjyske dialekt. Det tog sin tid at vinde det til et garnnøgle, men det gik. 


Garnet er sokkegarn, 75% uld og 25% polyester, og det er superwashbehandlet. Helt OK, når det skal bruges til sokker. Det er for surt, hvis fint håndværk går i stykker når det bruges.

Nu skal jeg lige have strikke noget andet færdigt - noget som der er deadline på - og så skal jeg til at lege med striber.

Jeg har helt sikkert fået lyst til at eksperimentere mere med at farve. Næste skridt bliver at lære, hvordan man får bestemte effekter frem, altså at styre processen. Forleden var det processen, der styrede!


onsdag den 11. oktober 2017

Tillykke med fødselsdagen!

Kusinen fyldte 70 år og skulle have en gave. Da vi besøgte hende i sommers købte hun en såkaldt rosenbænk i Coop. Vi snød os til at tage mål af sædet, for tanken var at sy en siddehynde til bænken.

Næste skridt var at skaffe en skumgummihynde i de rette mål. Efter en del leden på nettet fandt vi et firma, som specialiserade sig i sådant.

Rosenbænk - Hvidlakeret FSC-certificeret akacietræ

Og så skulle der vælges stof. Jeg begyndte med at kikke på mit lager, men der fandt jeg ikke noget, der var stort nok og som jeg syntes passede til opgaven. Så gik turen til stofbutikken.  Det er let nok at vide,  hvad man ikke vil have - sværere er det at finde det som siger "bingo", men jeg fandt det nu ret hurtigt. For at være sikker pløjede jeg hele hylden med relevante stoffer igennem, men vendte hele tiden tilbage til dette her.


Skumgummi er noget modsträbende noget, så den flinke ekspedient viste mig en løsning på problemet: noget rundstrikket gaze-agtigt stof som kunne trækkes over skumgummiet så betrækket kunne glide let. 
Selve syarbejdet var ikke så besværligt. 


På kanten af stoffet fandt jeg disse oplysninger.


"KÖRSBÄRSTRÄDGÅRDEN design Marianne Westman för Almedahls" - stod der.

Hvem mon Marianne Westman er, tænkte jeg. "Som man googler, så får man svar"
Det viste sig, at stoffet er designet i 1959 og taget op igen af firmaet Almedahls. Det fås også med gul eller rød bundfarve.

Flere fakta om Marianne Westman: hun arbejdede i mange år som formgiver på  porcelænsfabrikken Rörstrand og har bl. a. skabet dekoration til stellene Mon Amie og Picknick.  Og så begynder dem der er vilde med 50'enes design vist at føle sig på hjemmebane. Klik her for mere info. Og her for flotte billeder.

Det er flot klaret at et design med næsten 60 år på bagen stadig kan virke friskt og nutidigt - og kan sige "bingo" til mig, som ikke har så meget styr på svensk designhistorie.

søndag den 27. august 2017

Viskestykke eller strikkepose ?

Min söde datter gav mig et fint viskestykke, indköbt på Historiska Museet i Stockholm. Motiverne er hentet fra de såkaldte billedsten, som er store runesten fra Gotland.

Nu er det jo sådan, at jeg strikker mere end jeg vasker op - i hvert fald det förste med störst gläde. Så Thea var helt med på at jeg brugte viskestykket som materiale til en strikkkepose.


Jeg fulgte vejledningen fra Tant Kofta på Instagram, og jeg er väldig tilfreds med resultatet. Jeg valgte temmelig neutrale stoffer til bund, löbegang og foer, på den måde tager man ikke opmärksomheden bort fra de interessante motiver.




Jeg har oven i köbet i samme forbindelse postet mit förste indläg på Instagram. Kikker man på #koftansstickpåse kan man se alle de forskellige poser som er blevet syet efter Tant Koftas instruktioner. Det er sjovt at se så forskellige de er.


 

torsdag den 27. juli 2017

Aktiv - men ikke meget strikket.

Sådan kan det jo blive om sommeren, der er så meget andet, man hellere vil.
Men det blev da til en del små tophuer, som blev afleveret til Røde Kors' nørklegruppe via Theas svigermor.
Samtidig svandt det dejligt i posen med rester af strømpegarn.


Der var mangel på  karklude hjemme hos Thea, så jeg gik i gang. Thea havde nogle nøgler tyndt hørgarn i dæmpade farver. Jeg valgte 5 tråde som lå nær hinanden i nuance. Kluden er det nemmest mulige: en kvadrat strikket i perlestrik (skrubbe-effekt).
Efter hemkomsten fik jeg lyst til at teste hvordan hampegarn du'r til karklude, så Thea får også en sådan (det er den grønne). Så må hun være prøve(kar)klud!


Hør har den fordel frem for bomull, at det suger vældig godt, og kluden tørrer hurtigt, så der er mindre risiko for at den kommer til at lugte af  - ja, gammel karklud. Hvordan det er med hamp vil tiden vide.

Der forskes meget nu for tiden om, hvordan de forskellige tekstile fibre påvirker miljøet. Bomuldsdyrkning er utrolig belastende (kunstvanding, kunstgødning og sprøjtning mod skadedyr). Økobomuld skal også vandes.
Hør og hamp kræver ikke så meget under "opvæksten", men da det er en miljøbelastende proces at frigøre fibrene så de kan spindes, kan regnestykket ende med samme dårlige facit.

Läs her

Det er  svært at være menneske - det er endnu sværere at være et godt menneske, men vi må anstrenge os alt hvad vi kan.


lørdag den 24. juni 2017

Strik på vej.

Snart går turen sydover til familien i Danmark. Med i bagagen er der flere strikkede ting.


Kusine J så mine pulsvarmere sidst jeg var i DK. "Sådan nogen kunne jeg godt tænke mig, vil du strikke?" Det ville jeg selvfølgelig. Garnet er Drops Alpacka,  pinde 2 ½. Strikketeknikken er "strik med løftede masker", dvs man strikker kun med én farve ad gangen, strikker visse masker og løfter de andre. Det lyder indviklet når man skal  beskrive det, men det er ikke særlig svært at udföre i virkeligheden.


Jeg fik en masse dejligt garn af Theas svigermor. Det var noget hun ikke kunne bruge i Røde Kors' nørklegruppe. Det hedder Filzwolle Kathrin, og er som navnet siger beregnet til at filte. Pinde nr 7 passer til.
Hilde havde brug for et lille gulvtæppe til at lægge under en metalbeholder, som ellers ville skrabe mærker i gulvet. Jeg strikkede et rundt tæppe i to farver med teknikken vendestrik. Nu skal det bare filtes, men det gør vi i vaskemaskinen når vi kommer frem.



Hilde får sin fødselsdagsgave på forskud,  så hun kan nå at få glæde af den her i sommer. Sidst jeg var i DK valgte hun selv model og farver, stærkt styret af mig, som havde stor lyst til at strikke bærestykke igen. Da trøjen er strikket nedefra og op er der et langt forløb inden man kommer til det rigtig sjove!
Garnet er Superwash Vital fra Hjertegarn, pinde nr 3 ½ og 4. 



Til sidst er der en lille pakke til Nørklegruppen i Røde Kors. Garnet er rester fra posen med strømpegarn, pinde nr 3 og 3½   En tophue færdig og en på pindene, sidstnævnte bliver helt sikkert færdig i bilen. Vi skal köre 1000 km. 

mandag den 22. maj 2017

Puder med proveniens.

Alle der har set "Antikrunden" eller lignende program ved, at det giver ekstra værdi, hvis der kan knyttes en historie til de forskellige genstande.
Jeg har lige haft en "dille" med puder. Her ser vi tre på stribe i sofaen i sommerhuset, og jeg ved hvor stoffet til dem alle kommer fra.



 Den ternede var engang et stort slå-om-forklæde, som kusine L ikke havde brug for. Stoffet til den med pærerne lå i de håndarbejdsting, som jeg arvede efter J (se her).
Katten er et lille billede, som en elsket og savnet ven vævede på et kursus engang midt i 70-erne. Jeg har gemt det i alle årene for jeg tænkte, at jeg nok en dag fandt noget at bruge det til. Og det gjorde jeg så nu. Stoffet udenom er stof der blev tilovers efter at sofaen blev ombetrukket.


Jeg har altid syntes, at katten ser fornærmet ud. Men den er sød alligevel.

For at afslutte temaet puder, så syede jeg også lige en pude af stoffet, som jeg fik af faster S. Se her.  
Den ligger i den store flyde-sofa i lejligheden i Stockholm.



Alle inderpuder er med fjer, kommer fra Jysk, 40*40 cm. 

torsdag den 4. maj 2017

Det mærkeligste.

Det her er det mest mærkelige, som jeg nogensinde har strikket. En zombie-vest. Bestilleren er min søde datter Thea, som kan lide det usædvanlige, hvilket hendes egen produktion så sandelig afspejler. Se her.


Man starter med ribkanten, strikker derefter rundt mens man lukker masker af og slår (flere) masker op, så cirkelen bliver flad med en masse revner i. Derefter strikker man én til og syr den sammen (midt bag).


Til at begynde med er det ret forvirrende og lidt spændende, men når først man har fattet princippet, er det nogenlunde lige så udfordrende som at strikke ti kilometer gråt halstørklæde.

IMG_3016.JPG vises

IMG_3017.JPG vises

Så flot sidder vesten på datteren.

Strikkefakta: Garn Cascade Eco+, farve sort (hvilket ikke ses så godt på billederne).
Rundpinde nr 5 og 6.
Mønstret er købt på Ravelry, klik her

Ja, så har man også prøvet det!

mandag den 1. maj 2017

En kort historie.

Buskort, bankkort, bibliotekskort....kort, kort, kort. Det kan være svært at holde styr på alle de forskellige. Et foderal kan hjælpe til med det. Helst i klare og distinkte farver og mønstre.
Marie bestilte kortfoderaler til sin butik.


Her er en hel vifte.


Der er plads til mindst to kort i hvert foderal

Så hvis du har to små stykker stof, 22*11 cm, så er det nok til et foderal. En god måde at få brugt de sidste små stofrester.

søndag den 23. april 2017

Til minde om J.


En nær ven og tidligere kollega gik desværre bort for to år siden. Jeg savner hende meget. Jeg fik lov at arve hendes håndarbejdsposer og syskrin. I en pose med forskelligt sokkegarn lå denne færdigstrikkede sok. Det var en damestørrelse, men for stor til mig. Der var mere garn af samme slags, så jeg strikkede en til sok. Nu skal hendes datter (som forresten også hedder Astrid) få sokkerne som et minde.  


Da jeg nu var i gang, så strikkede jeg et par til af noget andet garn fra posen. Dette par skal min datter få.


Hælen har jeg strikket efter en opskrift fra en ny bog om sokker,som jeg lånte på biblioteket: "Tantulltussockor" af Anna Bergman. Jeg ville prøve denne hæl, som strikkes med forkortede omgange (vendestrik). Jeg er ikke helt overbevist om at dette er en kommende favorit. Der fremkom huller ved vendingerne, selv om jeg gjorde præcis som der stod - og også blev vist på forklarende video på youtube.


Vi får se om jeg prøver en anden gang. 




søndag den 19. marts 2017

" A walk down Memory Lane....."

Da jeg skulle flytte fra Danmark til Sverige var jeg nødt til at vælge med hård hånd, hvad jeg skulle tage med, og hvad jeg skulle skille mig af med. En del håndarbejdsbøger blev givet væk. Da jeg så i Sverige var med til at rydde et skolebibliotek fik jeg øje på disse to, som jeg faktisk havde savnet.



De havnede så hjemme på min hylde i stedet for på lossepladsen.
Da Thea var lille syede jeg denne forklædekjole til hende (fra bogen Nya enkla kläder). Det blev en favorit.


Skælskør Børnehave, 1977 eller 1978


Men børn vokser jo, så den gik videre i familien til kusinens 1½ år yngre datter, hvor den også blev en favorit. Derefter havnede den i en papkasse, hvorfra den (blandt en masse andet børnetøj) dukkede op for nylig. Så kom den "hjem" til mig igen, og nu er den havnet hos Pers yngste barnebarn.


  Jeg bliver helt rørt når jeg ser hende i kjolen.
I den anden bog findes denne opskrift. 


Den syede jeg faktisk til Thea da hun var lille, men den har ikke overlevet. Men den er genopstået i en ny-syet udgave, som skal blive fødselsdagsgave til Pers næstyngste barnebarn. Det er hende, der er helt vild med hunde.


Storebror skulle også have noget, så han fik lov at vælge en model fra en nyere sybog, og han valgte også stof fra lagerhylden. Det blev et par seje knæbukser -


-  med endnu sejere lynlåslommer. 


Han kalder dem for sine Ninja-bukser. Jeg tror, at det har noget med længden at gøre.


Det er fint, at det gamle stadig kan bruges - på den ene eller den anden måde.