Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



mandag den 2. november 2015

Pose = praktisk.

Jeg er meget glad for poser. Især hjemmesyede, som kan fremstilles lige i den størrelse og det materiale som passer til det tiltænkte indhold. Så bliver det også nemmere at finde sine sager.

Af Marie i Garnboa (hjemmeside her og facebookside her) fik jeg en lille tøjstump, som hun havde fundet i en taske købt på loppis. Måske har den været foer i en anden taske (det kunne faconen godt tyde på), den var ikke helt ren, og ganske gammel og mør på visse steder. Den kan du sikkert få noget fint ud af, sagde Marie. Det var jo en tillidserklæring.
Jeg tænkte mig, at en lille pose til smykker eller noget andet sart skulle passe godt, tøjstumpen var jo også sart i sig selv.


Foerstoffet fik jeg fra en kjole, købt på loppis. Den var aldrig tiltænkt at bruges som kjole hjemme hos mig, for der er ingen jeg kender som kan åle sig ned i sådant et hylster. Men stoffet var flot! Blankt og guldglimtende.


Og spaghetti-stropperne passede perfekt til snørelukningen.


Jeg har fundet en app på min telefon, hvor man kan holde styr på hvor mange skridt man tar. Det er lærerigt.
Så fik jeg brug for en lille pose til telefonen, for det er ikke alt mit tøj som har lommer.
Fra denne strikkebog tog jeg mønstret til pulsvarmere, og med ganske få ændringer blev det til en pose med foer af blødt flannel og et bånd til at ha' rundt om halsen.



"Godt værktøj fremmer arbejdet, sagde kællingen - hun flåede hesten med en syl". Ældgammel vits, men med et gran af sandhed. Jeg har købt et nyt rivejern, som er herligt effektivt. Men hvordan opbevare dette uden at det river fingre, når man tager det frem? En pose, selvfølgelig. Af veninde Bente har jeg fået en vatteret vest, som havde tilhørt hendes nabo.


Det tog ikke mange minutter ved symaskinen før posen var klar. Vatteringen og kantebåndet fik jeg jo forærende.


Og da Holger var på besøg fik Lillebamse en sovepose af stof fra den samme vest. Soveposen er med hank, så kan Lillebamse transporteres rundt uden at blive væk.


Holger har brækket armen, det er derfor han ser lidt uformelig ud. Men han er kry og glad, på trods af dette.