Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



onsdag den 13. marts 2013

Hold hovedet koldt og hjertet - og fødderne - varme.

Jeg kom jo ikke tomhændet hjem fra Syfestivalen i februar (hvem gør det?).
I montren hos Islandsgarn faldt jeg for denne hjertevarmer, og nu er den endelig færdig


Jeg tilføjede en ekstra rose for at være sikker på,at varmeren kunne nå rundt. Det medførte så, at det lysegrå garn slap op inden jeg kunne strikke afslutningen. Jeg har derfor "digtet" en krave i rødt og sort.


Garnet er Lettlopi, 100% uld, fra Islandsgarn. Det er en smule kradst at strikke med, men når man har vasket og børstet det færdige arbejde er det let og lækkert. Rundpind nr 6.


Deltagerne i foreningen STICKAs generalforsamling fik hver to nøgler garn og 1/3 af en opskrift med hjem . De resterende dele af opskriften blev udgivet på nettet  med et par ugers mellemrum - en såkaldt mysteriestrikning. Man ved jo ikke rigtig, hvad det skal blive. Dog vidste jeg, at jeg skulle strikke sokker.
Skaftet har en fin lille fletning. Den er "falsk", for man behøver ikke hjælpepind for at strikke den.

En ekstra fin detalje er, at der er strikket nogle forkortede omgange over vristen for at give en bedre pasform.



Og som man kan se, sidder de rigtig godt. Garnet er superlækkert, tykt og blødt og herligt at strikke med. Alpakka Strømpegarn fra Sandnes. Strømpepinde nr 3.
Der er dog et minus: der går to nøgler garn  á 48 SEK til et par sokker str. 38. Har man større fødder må man købe et nøgle mere. Det er altså for dyrt, i hvert fald for en fattig pensionist. Jeg må nyde, at garnet var en gave.


søndag den 10. marts 2013

Nyt legetøj.

Jeg har fået en flæsefod (tak Thea). Det er et apparat som man spænder på symaskinen, og så syr den små læg i stoffet.


Det er rigtig smart, når man skal rynke nederdelen til en kjole. Før syede jeg rynketråde i og havde et værre besvær med at fordele rynkerne pænt og jævnt. Nu flæser maskinen bare helt selv - det er da smart, og der bliver også pænt.


 En ny lille pigekjole så dagens lys. 


Den er syet af en gammel pyntedug og en stofrest fra lageret.
Størrelse cl 104, 4 år, eget mønster .

mandag den 4. marts 2013

Kan du ikke se en pind?

Strikkepinde har en tendens til at rode helt enormt, og har man mange, har man meget rod.
Jeg har eksperimenteret lidt med at lave etuier for at skabe orden i kaos.

Dette er til strømpepinde.
Dette er til almindelige pinde (jumper-pinde).
Så lidt fylder de i sammenrullet tilstand.
 Har man rigtig mange af begge slags er det nok bedst at have dem i hver sit etui. 
Her er et kombi-etui til det hele.
Alt samlet på ét sted. Praktisk, hvis man bare har til husbehov.

Etuierne er syet af genbrugsstoffer fra lageret. Til  "indmaden" hvor der skal sys lommer vælger jeg stribet eller ternet stof, så slipper man for at tegne streger for at sy lige. 

fredag den 1. marts 2013

- og så lige en til.

Broderierne fra den gamle hördug lokker til at sy endnu en kjole. Denne gang med motiv af forglemmigej. En porcelänsblå bomuldsrest fra lageret passede til i farven.


Broderierne er utroligt fint udfört.


Også denne kjole er störrelse cl 104, 4 år.
Alle tre kjoler ligger nu ude på Etsy. 
Forelöbig er der ingen der er faldet over deres egne ben for at komme til at köbe.