Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



tirsdag den 31. juli 2018

"Want a cup of tea, love?"

På mange genbrugsstationer står der containere, hvor man kan aflevere hele og rene sager, som andre så kan tage kvit og frit. Jeg fandt disse tre bøger, som jeg tog med mig hjem.


Og der fandt jeg et mønster på en tehætte, hvilket jeg havde savnet. Jeg havde nemlig længe tænk på at sy en tehætte, men jeg havde ikke noget mønster. Det kan vel ikke være så svært at konstruere selv, tænkte jeg, men efter et par mislykkede forsøg gav jeg op.
Nu var det bare at gå i gang.


Et gardin fra 70érne indkøbt på Stadsmissionen passede perfekt i både motivstørrelse og farvevalg. Mit sommerhus blev bygget i 1972, og der er masser af tidstypiske fyrrepaneler og andre tidsmarkører som jeg ikke har udskiftet. Ikke fordi jeg er specielt vild med den tidsperiode frem for andre, men af en slags respekt for huset og dets (relativt korte) historie.



Men har man to boliger må man jo også have to tehætter. Så til lejligheden i storbyen fandt jeg et stykke stof frem, som jeg har gemt på i mange år. Det sad som betræk på madrassen på den briks jeg fik, da jeg flyttede hjemmefra i 1968. Først langt senere forstod jeg, at det var noget "fint", nemlig mønstret "Geometri 1" af den danske formgiver Verner Panton (1926 - 1998). Jeg har jo bare elsket det, fordi det var blåt og med stramme former.



                 Perfekt til endnu en tehætte, når det bliver tid til storby-liv igen.