Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



tirsdag den 16. december 2014

Hemmeligheder.

I disse tider kan man jo ikke altid afsløre, hvad der er på pindene. Men her er en før-jul glædelig begivenhed, idet en lille Ingeborg kom til verden i en nærstående familie i søndags. Hendes velkomstgave har ligget færdig et stykke tid i venten på at hun skulle dukke op.


Støvlerne er fra denne opskrift, fundet på Bundingens blog.


Boleroen er også et blog-fund. Jeg har strikket den før, se her.


Fine gamle perlemorsknapper fra loppis giver det sidste lille pif.
 Strikkefakta: garn Admiral fra Schoppelwolle, pinde nr 3.


Og så er der de tre nisse-søstre, som er syet af Ingborgs tip-oldemor for længe siden. De kaldes Sigrid, Karen og Johanne efter tipoldemor og hendes to søstre. Sigrid var en dygtig hjemmesyerske. Jeg har passet på nisserne i mange år, men nu er det på tide at de vender tilbage til deres retmæssige familie.  


Man skal ikke kikke en ærbar nisse under kjolen. Men gør man det alligevel afsløres et par meget tynde stråltrådsben og en laksefarvet, firkantet numse!