Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



lørdag den 29. oktober 2016

Armbånd færdige.

Armbåndene, som jeg skrev om her, er nu endelig færdige. Jeg opgav at montere det brede armbånd med læder, det ville virke for voldsomt, og jeg valgte også nogle andre knapper. Men her er de så.




 Hans 


 - og hendes.


De skal kun bruges, når vi skal være rigtig fine, for det er besværligt at knappe dem af og på. De skal også passes rigtig meget på og holde længe, for jeg tror ikke jeg nogensinde vil lave noget lignende. Det var bare FOR besværligt. Men jeg er glad for dem.

tirsdag den 25. oktober 2016

Så heldig kan man være.

Jeg var til foredrag om garn hos 2stickare for en måned siden, sammen med Marie fra Garnboa. Ved mødet slutning blev der udloddet et fed garn. Jeg vandt minsandten! Det lækreste merinould, håndfarvet i farven "birk".




Og hvad strikker man så af 116 gram garn? Sokker? - nej, 100 % uld og sokker holder ikke i længden. Vanter? - nej, jeg har så mange i forvejen, og hvide vanter bliver snavsede i brug. Men da garnet kan maskinvaskes blev løsningen børnetøj.


En lille kjole i størrelse 1 år. Den er strikket oppefra og ned.


I nakken en lille slids med en fin gammel perlemorsknap.

Og nu kommer vi til det svære. Man skal være glad når man vinder. Garnet er superlækkert. Jeg har stor respekt for håndfarvere, som eksperimenterer med garn og farver for at få specielle udtryk frem - i dette tilfælde inspiration fra en birkestamme. 
Men ..... jeg synes ikke det er pænt, jeg synes det giver et rodet indtryk (nu får jeg nok skæl-ud!). 

Jeg vil lade Marie sælge den i sin butik, for alle har heldigvis ikke samme smag.




mandag den 10. oktober 2016

Småtingsafdelingen



Korssting er ikke det jeg gør mest af, men af og til kommer ånden over mig. For to år siden broderede jeg et armbånd til Thea, læs her.

De næste to armbånd har altså været længe undervejs. Det kan delvis skyldes uinteresse, men også at det var SÅ svært at se. Hørvævet havde 12 tråde pr centimeter - det er altså meget småt.
Men med et par nye briller, pandelampe og en god portion stædighed blev de færdige denne sommer. Af og til måtte jeg også have fat i et forstørrelsesglas for at forsikre mig om, at nålen havde fundet de rigtige huller.


Nu skal jeg til Danmark, og Thea har lovet mig hjælp til at få broderiet monteret. Jeg har købt grønt uldklæde og fundet forslag til lukketøj i gemmerne. Det hele skal monteres på tyndt skind, inspireret af samiske armbånd med tinbroderi.  


Nærbillede.


Trådknapperne er tiltænkt det brede armbånd, påsyet meget tæt så at det ikke krøller i hjørnerne. Lukketøjet med ring og split kan måske bruges til det smalle. Det er hjemmelavet for mange år siden af et "kødben" (en benpipe fra en kalvesteg). 

Billeder af det færdige resultat om en uges tid!