Korssting er ikke det jeg gør mest af, men af og til kommer ånden over mig. For to år siden broderede jeg et armbånd til Thea, læs her.
De næste to armbånd har altså været længe undervejs. Det kan delvis skyldes uinteresse, men også at det var SÅ svært at se. Hørvævet havde 12 tråde pr centimeter - det er altså meget småt.
Men med et par nye briller, pandelampe og en god portion stædighed blev de færdige denne sommer. Af og til måtte jeg også have fat i et forstørrelsesglas for at forsikre mig om, at nålen havde fundet de rigtige huller.
Nu skal jeg til Danmark, og Thea har lovet mig hjælp til at få broderiet monteret. Jeg har købt grønt uldklæde og fundet forslag til lukketøj i gemmerne. Det hele skal monteres på tyndt skind, inspireret af samiske armbånd med tinbroderi.
Nærbillede.
Trådknapperne er tiltænkt det brede armbånd, påsyet meget tæt så at det ikke krøller i hjørnerne. Lukketøjet med ring og split kan måske bruges til det smalle. Det er hjemmelavet for mange år siden af et "kødben" (en benpipe fra en kalvesteg).
Billeder af det færdige resultat om en uges tid!
2 kommentarer:
Manner, hvor er de flotte! Dem skal vi nok få monteret fint. Lækre trådknapper! De er nok for store til løkkebåndet, men vi kan hækle løkker selv.
Kjempeflott broderi. Kan tenker meg at mange arbeid med denne teknik.
Fantastisk har du laget kjære Astrid.
Det blir veldig fint å montere ferdig. Gleder meg å se.
Jeg har masse å gjør sist og jeg vil tar en tur til barnebarn til
Leipzig. Ha masse glede med dine. Stor klem fra Viola
Send en kommentar