Der sys på livet lös.

Nu kommer lageret af genbrugs-stoffer rigtig til nytte. Til min lille julebod på min gamle skole har jeg syet

börneforkläder str. 2 - 4 år

Da min strikkekompis E så billederne bestilte hun et snegleforkläde, str 6-8 år, til sin datter. Stroffet rakte også til et lille hovedtörkläde. Og så blev der trillet havregrynskugler.

Päne lige stofrester blev til gymnastikposer.

- altsammen af noget, som jeg havde liggende på lageret. Det sjoveste er at finde stoffer, der passer sammen i farverne.

Kinderäg.

Tre ting på én gang.......

Jeg har mange strikkeprojekter körende parallelt, og nu er der tre ting färdige på samme tid.

En baskerhue efter princippet fra Tant Koftas seneste opskriftshäfte Hit-och-dit-mössor i det läkre merinogarn, som jeg har fået af min mor. (Det er svärt at fotografere en baskerhue, så man ser hvad det er).

 

Et rundt-om-halsen-to-gange-halsrör af garn der blev til overs efter strikningen af denne sweater.

og er par vanter af noget af det fine garn, jeg fik af L, opskriften var også med i posen.

.... hvad har du i din kurv i dag?

........ ingenting, men jeg har masser af kurve. De er syet, inderstoffet er kraftigt kanvas, yderstoffet er forskellige genbrugsstoffer.

Her er en forhenvärende gardinkappe.

- og her er tre forskellige forhenvärende bordlöbere

Det blev til 7 töjkurve - til bröd, frugt nödder og andet man kan finde på. De kan vaskes i maskine ved 40 grader hvis man nu har haft noget i kurven, som har griset. Hvad skal hun dog med 7 töjkurve? - tänker måske nogen. Pröve at sälge dem, selvfölgelig. Som sädvanlig har jeg en lille julebod på min gamle arbejdsplads. Jeg skal derhen 6. december, så nu er der fuld gang i symaskine og strikkepinde.

Den ene tjeneste er den anden värd -

- eller som engländerne siger: "I'll scratch your back if you scratch mine".

Strikkekompisen L har köbt sig en superläkker jakke på Gotland, som jo (blandt meget andet) er berömt for sine fine uldprodukter. Jakken er syet i det som vist nok hedder "kogt uld". Den har bare et minus - den KRADSER. Hvad gör man så? Jeg lovede at hjälpe.

Efter at have forkastet forskellige idéer om syet fór blev vi enige om, at jeg skulle strikke fór på indersiden af kraven og  forneden på ärmerne, det var dér at kradseproblemet var störst. Vi valgte tyndt rödt alpakka-garn, samme farve som jakken.

Det tog lidt tid med det tynde garn og pinde 2½, men nu er det färdigt og L er tilfreds.

På spörgsmålet om, hvad jeg ville have for besväret sagde jeg, at jeg gerne ville blive overrasket med noget garn fra L's kämpestore lager. Og overrasket, det blev jeg sandelig! ......masser af läkkert uldgarn i dejlige farver. Det lönner sig virkelig at göre folk en tjeneste.

Godt värktöj er det halve arbejde.

For et stykke tid siden köbte jeg nogle special-trykfödder til min symaskine. Den fod som kan sy elastik fast "med rynk" fik jeg brug for til modellen fra forrige indläg.

Det var ret svärt i starten, så der havnede adskillige prövelapper i papirkurven inden jeg turde give mig i kast med selve kjolen. Men da jeg först havde fået styr på det, gik det nemt, og det var også sjovt.

Så jeg syede lige endnu en kjole af gardinstoffet med fläsekanten - og så lige endnu én af en rest bäk-og-bölge, som jeg havde liggende på lageret, oprindelsen er borte i glemslens tåger.

Fra gardin til sommerkjole.

Et meget langt fläsegardin (sv: fläse = volang) fra et loppis

 blev til en lille sommerkjole med bindebånd på skuldrene.

 Det passede lige sådan at fläsen kunne blive til kant forneden uden at jeg behövede at sprätte op. 

Kjolen er str. 4 år, men den kan passe både yngre og äldre, da bindebåndene kan justeres. Stoffet er tyndt bomuld, som kan vaskes i maskine.
Der var stof nok til at sy en kjole magen til, så det vil jeg nok göre. Resten kan blive nederdel til en "rynkekjole".

Kjolen er sat til salg på Etsy.

Sort er sejt - ifölge Osvald.

Osvald har sine egne meninger om töj, han er jo også 4 år, så det manglede da bare. Bukserne jeg syede til ham i sommers - se her - blev ikke godkendt. De var alt for lyse og derfor "pigede". Shorts'ene derimod hang på ham det meste af sommeren, det var jo herligt.
Nu har jeg syet ham et par sorte drengebukser uden nogen form for formildende omständigheder - de er bare kulsorte over det hele. Nu håber jeg, at de falder i smag.

Da Hilde var på besög i sommers var vi på Röde Kors for at köbe stof til prinsessekjolen - se her - og da så hun et gardin med börnemönster. Det passede lige til Osvald, syntes Hilde, så hun foreslog at jeg syede et af mönstrene på en tröje til ham. Som sagt, så gjort. En sweatshirt fra Röde Kors til en femmer fik en applikation lige midt på maven. Jeg håber også, at tröjen er sej, selv om den kun er mörkeblå.

Endnu et spindelväv

Da söster T så sjalet til min kollega (se gammelt indläg, klik her) önskede hun sig også ét.

Det önske er nu gået i opfyldelse.

Mit barnebarn er også en skjoldmö.

"Kan du ikke også sy en vikingekjole?" Jo, det var vel ikke så svärt. På Röde Kors fandt jeg to gardinlängder i det samme stof, som jeg havde en havareret dug af hjemme. (Havariet skete til en julefest, hvor der gik ild i dugen!). Gardiner + dug var stof nok til en vikinge-särk. Mönstret er konstrueret efter Hildes egne mål og bogen Sy kläder av raka stycken som man gjorde förr, af Anita Gunnars ICA bokförlag, en gammel sag fra 1976.

Uden på särken bar man dengang et slags forkläde. Der havde jeg et mönster köbt i museumsbutikken ved gravhöjene i Gamla Uppsala. Det var godt nok et voksenmönster, men det var let at tilpasse Hildes egne mål. Endnu en dug fra Röde Kors måtte lade livet.

En broche fra Estland, som havde ligget i smykkeskuffen i 25 år, fuldendte billedet.

Jeg bliver nok nödt til at have en ekstra kuffert med på rejsen i efterårsferien.

Mit barnebarn er en prinsesse.

Hilde har jo for längst fundet ud af, at der kan "bestilles" töj hos mormor. Da hun var på sommerferie hos os kikkede vi på mönster til en prinsessekjole og hun bestemte, hvilke detaljer der skulle på hendes kjole. Hos Röde Kors fandt vi gardiner, som passede til formålet. Nu er kjolen färdig.

Kjolen er syet af tre forskellige gardiner. Der går utrolig meget stof til en lang nederdel i nästen "hel sol". Så er det jo godt, at aflagte gardiner kan köbes for en slik på genbrug.

Jeg skal besöge familien i skolernes efterårsferie, så får hun kjolen.

Nils Holgersson flyver igen.

En veninde til min kusine har arbejdet i en genbrugsbutik. Hun ved hvad jeg har gang i, så da dette broderi af Nils H på gåsen kom ind i butikken "fiskede" hun det til mig. Jeg fik det med en bemärkning om, at hun lige kunne se det for sig på ryggen af en cowboy-jakke.

Jamen så måtte jeg jo finde sådan én. Det gjorde jeg på et bagagerums-loppis i Hökarengen,

Sömmene bagpå blev sprättet op, broderiet sat ind, og sömmene blev syet på ny.
Störrelsen er cl 150/12 år ifölge etiketten. Det ser alt for småt ud. Jeg gätter på 8 år.

Nu lägger jeg jakken ud på Etsy, så får vi se om Nils Holgersson flyver ud i den store vide verden.

Skidegodt Emma!

Lille Holgers mor Emma har önsket sig en pusletaske (sv: skötväska). Kan det lade sig göre? Jo, jeg behöver bare et gammelt gardin, et bruseforhäng, en rest blåt bomuldsstof, noget refleksbånd og en kasseret skuldertaske fra Röde Kors. Det lyder jo som Olsen-banden (Jönsson-ligan på svenska).

Et mönster fandt jeg på nettet hos bloggeren A mingled Yarn. Med diverse ändringer og tilföjelser blev resultatet sådan her:

En vandtät lomme i klappen (her kommer bruseforhänget ind i billedet)

To lommer foran, sidelommer med refleks

En lomme på bagsiden (kan med lidt god vilje rumme en mindre computer)

Lommer med elastik inden i tasken, snor med karabinhage til nögler (eller sutter)

 Hanken fra den röde skuldertaske blev beklädt med blåt og flyttet over.

Tilbehör: et pusleunderlag, vaskbart hvis uheldet skulle väre ude, og en vandtät vaskbar pose til brugt ble eller snavsetöj.

Det var en rigtig sjov opgave at få.

Okker Gokker, flere sokker.

Nu har jeg striket endnu et par af de sjove strömper med drageskälsmönster. Det har Stick-Kickar også gjort, det er hende jeg har fået mönstret af - tack så mycket!!

Garnet har jeg fået af en strikke-kompis. Hun havde haft det liggende i mange år, så nu skulle det i omlöb. Det er såkaldt rya-garn, hårdt tvundet med megen glans og lanolin, dufter dejligt af får. Strömpepinde nr. 4½.

Sokkerne bliver en födselsdagsgave.

Folkedragt med forsinkelse.

Af en tidligere kollega L fik jeg sjov bestilling: at färdiggöre en folkedragt.
Forhistorien er fölgende: L har tre dötre, de skulle have hver sin folkedragt. L vävede stoffet til alle tre, syede to dragter helt färdigt og gik så uhjälpeligt i stå når nr. tre var nästen färdig. Alt dette skete i 1996.
Da L skulle flytte for knapt et år siden dukkede den ufärdige dragt op af gemmerne. Skulle hun virkelig bare smide dragten ud? At sy färdigt havde hun ikke lyst eller ork til. Mon jeg ville påtage mig at sy den färdigt? Det var da en spändende udfordring.

Men jeg ved jo ikke meget om folkedragter. Den håndskrivne forklaring var kun forståelig for särligt indviede. Hjälpen var dog när. Nancy, som jeg har kendt i mange år gennem Foreningen Norden, er ekspert. Så jeg fik hjälp en hyggelig eftermiddag med at tolke opskriften.

Nu er dragten endelig färdig efter 16 timers arbejde, mest håndsyet (symaskine er et meget grimt bandeord blandt folkedragts-fundamentalister).
Dragten er en "Väddö skördedräkt" (höst-dragt fra Väddö). Vores sommerhus ligger jo på Väddö, så det passer fint.

 Så nu kan alle tre dötre vise sig frem i fine folkedragter samtidigt - efter 16 år. L siger, at hun har prövet dragten på datteren inden jeg fik opgaven. Det er ret flot at holde sin figur i 16 år, der er oven i köbet kommet et par barnefödsler ind imellem.

IKKE videre vellykket.

For at fejre, at efterårssäson'en på träningscentret Friskis och Svettis er begyndt, köbte jeg mig en vandflaske.

Det var jeg jo ikke den eneste, der havde gjort.
For at kunne kende min egen flaske tänkte jeg, at jeg ville göre den personlig med lidt strikkeri.
Friskis' farver - rödt og hvidt - blev valgt blandt resterne af bomuldsgarn på lageret. Og så gik jeg i gang.
Det blev hönsestrik for alle pengene, og det er ärlig talt ikke ret pänt, for nu at sige det mildt.

Så indtil jeg har fundet en anden og mere diskret måde hvorpå jeg kan personliggöre min vandflaske, nöjes jeg med en A-signatur med vandfast tusch.

Nogen gode idéer til, hvad jeg skal göre med det mislykkede?

Mere hör.

Og så er der en masseproduktion af karklude i gang. En firkant med retstrikket kant, mönstrene er forskellige med terner og vaffelstrik - lidt variation skal man da have.
En karklud er et perfekt strikketöj hvis man også gerne vil sidde og snakke. Det går tilmed at håndtere på trods af et kraftigt forstuvet håndled (snublede i/over mine egne gummistövler, ikke specielt graciöst !)

Garnet er vävegarn i hör fra Tovikka, pinde nr 5

Det var länge siden .....

Sommeren har väret aktiv på mange områder. To rejser til Danmark og to hold gäster samme steds fra. Men tro ikke, at fingrene har stået stille af den grund. Der har bare ikke väret så meget ro til at sätte sig og blogge om det. Jeg har heller ikke så meget färdigt, men mange projekter i gang samtidigt - i forskellige stadier af "färdighed".

Jag söger videre efter den perfekte tommelfinger. Et indläg fra Ullcentrum, indlägget fra 21. juni 2012, med opskrift til halvvanter fik mig til at forsöge at omsätte princippet til vanter.

Udtagningerne ligger tät og kun på vantens overside. Er det så den perfekte tommeltot? Nja.... ved ikke rigtigt. Der er stadig for meget träk i håndens inderside, og det vil sige at vanten går i stykker  för den burde. Så jeg må vel lede videre. Jeg regner med at vanterne vil kunne sälges til jul, farverne er i hvert fald gode til den årstid.

Garnet er Drops Karisma, 100% uld superwash, farve 16 og 48, pinde 3½