Gaver gaver gaver

På vores tur til Danmark var der flere, der blev "begavede".

En kär forhenvärende kollega fyldte 70. Hun skulle have noget rigtig fint som er til hende selv, og ikke en kasserolle eller noget andet kedeligt til hverdagen.
Det blev dette "spindelväv", som er et halstörkläde, en stola eller et sjal - kald det lige hvad du vil. Hele sjalet  er 40 cm bredt, 150 cm langt og vejer 77 gram.

Garnet er Drops Lace fra Garnstudio (70% babyalpakka, 30% multebärssilke) farve 0100, pinde nr 3,5. Mönstret er også fra Drops nr 138-15, det hedder New Leaf.


Niecen fylder 18 år. Hun går mest i sort (töjmässigt altså), så det blev til sorte pulsvarmere. Mönstret har jeg fra en strikkebog af Johanna Wallin, Sticka mera småvarmt, Norstedts forlag. Mönstret hedder cocktail.
Garnet er tyndt alpakka fra lageret, strömpepinde nr 2½.

Söster fik et par fjollede sokker med drageskäl (se forrige indläg)

Okker gokker mange sokker

Af og til får man "dille". Jeg har lige haft en sokke-dille. Groft garn og tykke pinde, så bliver man färdig i en fart.

De to blå par med drageskälsmönster er strikket af garnet Idun fra Heidruns garner, farve 175, köbt på Syfestivalen forrige år. Strömpepinde nr 4½. Mönstret har jeg fået af E (se hendes blog her) for länge siden.  Endelig fik jeg taget mig sammen til at afpröve det - tack så mycket E!

De to par rödmönstrede er strikket af Drops Big Fabel farve 672p, strömpepinde nr 4, Drops mönster 110-30 men lavet om til ankelsokker. De nederste på billedet har fået häl og rib af noget rödt uldgarn fra lageret for at få garnet til at slå til. De röde häle er blevet for små, men da det hele er ret elastiskt går det nok. Jeg beholder dem selv, så er der ingen der klager.

De andre sokkepar bliver lagt på lageret i kufferten med färdige ting. Så kan de blive til gaver ved passende lejlighed. Kun en dåre frygter ikke gaven!

Velkommen til verden!

Så blev Per farfar for tredje gang - eller er det måske kun anden gang (förste gang var tvillinger)? Tre börnebörn har han nu i hvert fald, og den sidste lille ny kom til verden den 7. juni. Han hedder HOLGER.

Töj skal der til, og det blev dette forsommergrönne sät.

Tröjen er strikket efter en opskrift fra en af mine "strikkebibler", nemlig Strik med nordisk tradition af Vibeke Lind (Höst og Sön 1981).
Tröjen er en "Tante Anna-tröje" i babystörrelse, og det opgives, at modellen stammer fra 1880'erne og er strikket i flere generationer i samme köbenhavnske familie.

Bukserne er standardmodel "rynkebukser" cl 62, stoffet fra et kökkengardin köbt på Röde Kors' genbrug.

Huen er den traditionelle "djävlehue" (grimt navn til noget, der ska väre til en lille uskyldig bebs) med spidsen ned i panden. Jeg har prövet noget nyt som jeg har set i bogen Ett nystan af Leigh Radford (Natur och Kultur 2007).
Man strikker hestetömmer over fire masker, og de strikkes fast på kanten samtidig som man strikker dem. Närbilledet forklarer måske, hvad jeg mener?

Garnet er Mandarin Petit fra Drops, farve 8143, pinde nr 3.

Den allerfineste.

Alva er 7 år, og jeg har väret kollega med hendes mormor, L. For nylig besögte jeg L, og vi kom til at snakke om de fine pigekjoler af genbrugsmaterialer. Så åbnede L sit linnedskab, og der var der "perler". L fandt en fin broderet lysedug, som hendes svigermor (= Alvas oldemor) havde broderet, kanten var häklet, også af oldemor, i det tyndeste bomuldsgarn. Kan det her bruges til noget? spurgte L. Om det kunne!

 Jeg havde for nylig köbt en masse grönternet bomuldsgardin hos Röde Kors. Det matchede präcis i farven til det grönne i broderiet (smukke löjtnantshjerter).

At få det til at stemme var et rigtigt puslespil, men også den sjoveste del af arbejdet. På ryggen måtte jeg lägge lidt ternet til forneden, men det ses ikke så meget, når slöjfen bindes. Knapperne er gamle syede knapper, som jeg har fået af L.

Det er helt klart den fineste af alle pigekjoler, som jeg har syet indtil nu - på grund af den fine lysedug.  Alva får kjolen til midsommer. Jeg håber, at hun så ska have blomsterkrans i håret, og at jeg får et billede.

Mönster "rynkekjole cl 134.

Tiden går.

I november sidste år fik Per et fint guldur af kommunen for 25 års tro tjeneste. Sammen med en masse andre jubilarer var vi på Johannesbergs slot til middag, taler og gaveuddeling.
Uret lå i en kämpestor äske - alt for stor til en kommodeskuffe (for nej, man går ikke med sit guldur til hverdag).

 Derfor har uret ligget og samlet stöv på chatollet lige siden, og det er jo synd og skam. På tide at sy en pose, ned og kikke i lageret.

Yderstoffet er fint sort uldkläde, inderstoffet blödt ternet vinterbomuld. Nederst i posen er der polyester-mellemläg for at beskytte den fine mekanik. Nu kan uret nok holde de näste 25 år.

Hvad kan man lave af en gammel pyntedug ?

Strikkeveninden L gav mig en gammel fin broderet dug. Der var små bristninger i stoffet midt på, men broderierne var fine og hele.

I bogen Vi syr åt småbarnen fra ICAs forlag 1967 fandt jeg mönstret til en barnekyse, som leder tankerne hen på Det lille hus...-serien. Lauras kyse faldt altid ned på ryggen af hende, til mor Carolines store bekymring.

Puldens stof er to genbrugsindköb fra lageret.

L's barnebarn (6 måneder gammel) har nu fået kysen. Se hvor söd hun er!

 Der er stof nok til overs fra dugen til to kyser til, så en eller anden dag .....

Til mig selv.

Det siges, at tandlägens börn har de dårligste tänder. Vi som strikker meget, strikker meget til andre, men det bliver själdent noget til eget brug - i hvert fald ikke for mig.
Det skulle der göres noget ved. Jeg havde for flere år siden köbt tre store nögler Drops Verdi, hvert nögle er på 350 gr. Det er multifarvet, altså af den slags, som striber sig selv. Nu skulle jeg have en stor og vamset sweater.

Det blev den sandelig også. På trods af, at jeg havde strikket prövelapper, målt og regnet, så blev sweateren på störrelse med et cirkustelt. At pille op kunne der ikke väre tale om. Dels skulle HELE bullen pilles op, dels KAN man ikke pille op da garnet er loddent og NÄGTER at samarbejde.
Efter mange overvejelser greb jeg til den radikale udvej at sy sweateren ind med symaskinen og klippe det overflödige af. Ärmerne blev også flytted med "indad".
Nu passer den pänt. Der er stor og vamset som jeg gerne ville have den uden at väre overdrevet stor, og den er blöd og lun. Den vejer 250 gram, så selv om der ligger noget fraklip i skraldespanden er der ikke brugt et helt nögle. Hvad skal jeg dog strikke af de andre to nögler?

Drops Verdi: 15% mohair, 20% uld, 48% acryl, 17% polyester. Farve 04, pinde nr. 6½.

En hjälm til Prinsen

Strikkeveninden E har fået en lille sön, som forelöbig bare hedder Prinsen (se ham her, indlägget fra 4. maj)
Jeg havde et forkläde på lageret. Det köbte jeg på et privat loppis i sommers. Stoffet er et rigtigt farverigt 70'er-stof. Og det er syet så dårligt at man som forhenvärende "syfröken" bare må grämme sig.

Men stoffet indböd til at sy en lille babyhjälm. At pille lommen af var et ägte pillearbejde, men derefter gik det nemt.

Mellemfoer i polyester, inderfoer i mörkegrönt flonel.

Vendekjoler

En gammel sybog fra Röde Korsbutikken "Vi syr åt småbarnen" fra 1967 gav inspiration til disse vendekjoler med ballonbukser.

Stofferne er hentet fra lageret, alt i rent bomuld. Störrelse centilong 92, 2 år.
 De er nu sat til salg på Etsy

Vanter med forhindringer

På Syfestivalen i februar var jeg til generalforsamling i foreningen Sticka. Alle deltagere fik en gave: to nögler finuldsgarn fra Rauma samt en opskrift på tre forskellige vanter i damestörrelse.
Nu er vanter ikke ligefrem det jeg står og mangler mest. Men Per kunne godt behöve et par, så jeg gik i gang med at tilpasse en af opskrifterne til en herrestörrelse - tilföjede en fletning forneden og mange striber på håndledet og foroven. Tommelfingeren flyttede jeg ud på siden, der hvor tommelen sidder i virkeligheden.
Da vanterne var färdig var jeg ikke tilfreds, det så rodet ud med alle de forskellige mönstre. Som salt i såret var de tilmed for store.
Efter en tur i vaskemaskinen ved 40 grader sammen med t-shirts og lange bukser og efter at have törret på et brät i passende bredde blev de faktisk ganske päne. Per er tilfreds, og så har jeg lärt mig et og andet om at begränse sig i de forskellige udtryk.

Rauma Finull, sort og råhvid, pinde 2½

Det blev en snibb.

Da strikkeveninden YDD og jeg var på Syfestivalen i februar, faldt jeg over - og for - et fantastisk garn fra Vackragruppen. Det er fremstillet af spild fra tekstilindustrien i Indien, det er 100% silke  og har en utrolig dybde i farven. Jeg valgte en koboltblå, og ser man efter er der mange nuancer af farven, og ind imellem er der små nister af kontrastfarver.

 Silkeresterne bliver flået i stykker, kartet og håndspundet og garnet bliver meget ujävnt. På visse steder er det meget tyndt, og så knäkker det let, men det tilgiver man gerne på grund af det fine udseende.

Hvad laver man så af 100 gram silkegarn? Jeg fandt idéen i Ann-Mari Nilssons strikkebog "Sticka halsdukar, kragar, snibbar", fra Hemslöjdens forlag. En lille ting til at vikle om halsen som hun kalder en snibb. Först et smalt, lige stykke, så tager man ud indtil knapt halvdelen af garnet er brugt op (brug brevvägt). Så tager man ind til der er lige så mange masker som i begyndelse og stikker endnu et langt, lige stykke.

Snip snap  snude, så er snibben färdig.

Pinde nr 7.

Og så lige endnu en finkjole.

Da jeg havde syet den lilla kjole til Sofie blev der stof til overs. Det rakte til en "rynkekjole", som nu ligger ude på Etsy.

Både dug og stof (tidligere gardin) er ren bomuld.
Mönster: eget "rynkekjole", centilong 116.

To söstre i Göteborg

Min strikkeveninde YDD bestilte finkjoler til sine to börnebörn i Göteborg. På lageret fandt jeg en gammel dug med blomsterprint, som jeg havde köbt på genbrug for länge siden. Den var stor nok til, at der kunne blive to overdele.

Nederdelene skulle väre forskellige.

Til lillesöster valgte jeg et kökkengardin i röd/hvide Brigitte Bardot-tern (er der nogen som husker BB nu for tiden? Min BB-kjole dengang var blå/hvide tern, med festoner. Og kan nogen huske stivskörtet nedenunder, som kradsede så nylonströmperne löb?) Gardinerne er indköbt i min favoritgenbrug i Vännäs.

Storesöster fik en blå/hvid stribet nederdel. Stoffet har jeg fået af min mors naboer J & S, det var blevet tilovers efter at de havde fået nye gardiner, tror jeg nok.

Foret i overdelen er et ubrugt hvidt pudebeträk fra IKEAS "fyndlåda" - 5 kr!

Storesöster centilong 116, lillesöster centilong 104, eget mönster "rynkekjole".

Halvvanter - som tak for uld.

Jeg er med i en studiecirkel, som spinder på spinderok. En af medlemmerne, S, har selv får. Hun har fået lov at låne min rok indtil vi flytter ud i sommerhuset. Som tak for det har jeg fået en kämpesäk med gråt lammeuld - så meget, at jeg syntes hun skulle have lidt mere som betaling. Det blev disse halvvanter efter S's eget önske.

Mönstret er et medlemsmönster som man kan få, hvis man er medlem i strikkeforeningen Sticka. Garnet er strömpegarn fra lageret, 75% uld, 25% nylon, kan maskinvaskes, pinde 2½.

Fletstrikningen er meget dekorativ synes jeg. Den er ikke så svär, men tager en pokkers tid, fordi man skal skifte farve for hver maske. Det passer ikke mit temperament, men er vel umagen värd.

Seje drengebukser.

Osvald, 3½år, har gjort oprör. Han nägter at arve sin storesysters bukser. "Pigebukser" hväser han og vil hellere gå med r.... bar. Det kan man jo godt forstå. Og det må der så göres noget ved. To stykker kraftigt bomuldsstof fra lageret blev til et par shorts og et par lange. Blåstribede og med gylp - det er dog et snydetishul, men alligevel......

Mönstret er et Burda Sew Easy cl 110

 I kassen med blöde stoffer lå en bomuld/polyesterblanding med käkke blå striber, så det blev også til en lille t-shirt. Det er jo stadigväk for koldt til at gå med maven bar.

Töjet får han til oldemors födselsdag.

Mönster HM cl 110

Carls tröje

Carl blev födt d. 19. februar i år, han er barnebarn til kusine L. Carls mor blev födt i Göteborg, derfor ville jeg strikke noget med tilknytning dertil. Hallandströjen var det närmeste jeg kom.
Jeg syede også et par röde velourbukser med mörkeblå ribkanter (som til JT, 27. februar)

Mönstrene til Hallandströjen er hentet fra den nu klassiske bog Fiskertröjer af Uuve Snidare. Man kunne ikke bare "krympe" en voksentröje, men jeg forsögte at få de karakteristiske mönstre med. Störrelsen er taget fra et standardmönster fra Drops som passede nogenlunde til strikkefastheden, pinde 3, bomuldsgarn fra lageret.

Hildes sommerkjole

- lidt tidligt måske med en sommerkjole, men jeg ville afpröve et nyt mönster.

Alt fungerede fint bortset fra, at mönstret ville ha' to skråstrimler á 1 meter. Skal man klippe dem selv, så ödelägger man jo 1 kvadratmeter stof, og jeg ville have selvklippede for at få samme stof i belägninger og bindebånd. Jeg lavede så min egen lösning, det var både svärt, besvärligt og blev knap så pänt. 

Näste gang må jeg pröve med en kombi av skrå- og ligestrimler.

Hilde får kjolen til mormors födselsdag.

Mönster: kjole med bindebånd cl 134

Det mönstrede stof er fra verdens fineste genbrug i Vännäs, det ensfarvede er en rest fra en skjortesyning engang. 

,

Babybukser - nu med slidbane!

Den sidste stump af det stribede stretch-stof rakte präcis til disse kravlebukser. Der er syet forstärkning i rumpen. Foer og belägninger af bomuldsstof med fuskbatik-tryk. Bukserne er nu lagt ud på Etsy

Störrelse cl 74 ( 9 mdr), mönster HM Chili