Til mig selv.

Det siges, at tandlägens börn har de dårligste tänder. Vi som strikker meget, strikker meget til andre, men det bliver själdent noget til eget brug - i hvert fald ikke for mig.
Det skulle der göres noget ved. Jeg havde for flere år siden köbt tre store nögler Drops Verdi, hvert nögle er på 350 gr. Det er multifarvet, altså af den slags, som striber sig selv. Nu skulle jeg have en stor og vamset sweater.

Det blev den sandelig også. På trods af, at jeg havde strikket prövelapper, målt og regnet, så blev sweateren på störrelse med et cirkustelt. At pille op kunne der ikke väre tale om. Dels skulle HELE bullen pilles op, dels KAN man ikke pille op da garnet er loddent og NÄGTER at samarbejde.
Efter mange overvejelser greb jeg til den radikale udvej at sy sweateren ind med symaskinen og klippe det overflödige af. Ärmerne blev også flytted med "indad".
Nu passer den pänt. Der er stor og vamset som jeg gerne ville have den uden at väre overdrevet stor, og den er blöd og lun. Den vejer 250 gram, så selv om der ligger noget fraklip i skraldespanden er der ikke brugt et helt nögle. Hvad skal jeg dog strikke af de andre to nögler?

Drops Verdi: 15% mohair, 20% uld, 48% acryl, 17% polyester. Farve 04, pinde nr. 6½.