Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



mandag den 6. maj 2013

Bølgen den blå.

Jeg har strikket endnu et sommer-sjal i det fine bølgemønster (sv = vågmönster). Det bliver meget effetktfuldt, når man strikker det i glat, ensfarvet garn.

 
Hvis du vil strikke et lignende, så findes mønstret her. Det er på svensk, men det betyder forhåbentlig ingenting. Eller kan man få oversætterhjælp hos mig.


Garnet er en blanding af hør (sv = lin) og viscose. Jag har fået det af min mor for længe siden, hun købte det på udsalg i Stof 2000 da garnet skulle udgå af sortimentet, så man kan ikke få det samme garn mere. Men vælger man et ensfarvet garn uden for meget fnuller så bliver det sikkert lige så fint. Sjalet her er strikket på pinde nr 3½, men det skal man selvfølgelig tilpasse det garn, man har valgt.

tirsdag den 23. april 2013

Ting at have ting i.

Jeg har syet et I-phonefoderal som fødselsdagsgave til Marie. Da jeg ikke selv har en sådan nymodens tingest (endnu da) så måtte jeg finde telefonens dimensioner på nettet. Tilfældigvis havde jeg et stykke gulvliste i hobbyrummet med samme bredde og tykkelse. Så var det bare at save af i den rette længde, Vips! - så havde jeg en snydetelefon at tage mål efter. Den skal gemmes indtil jeg selv får en rigtig.


Stoffet er retro fra lageret, foer af blødt mørkegrønt flannel, mellemfoer af polyestervat. Foderalet passede perfekt, både til telefonen og Marie.

Af samme Marie fik jeg et korsstingsbroderi, som før havde siddet i en ramme og hængt på nogens væg. Nu har jeg indfældet broderiet i en skuldertaske.


Éns sager har en tendens til at forsvinde ned i dybet i den type af taske. Derfor har jeg syet en indvendig lomme til pengepung, mobil, buskort o. lign. Ved siden af er der en snor med en karabinhage, dér kan man knipse sine nøgler fast.


Alle materialer havde jeg på lager.
Tasken skal lægges ud på den webshop, som Marie snart skal åbne. Der findes flere broderier i butikken, dem skal jeg også snart sætte saksen i.

Jeg har været produktudvikler.

Heléne W har en blog, som jeg følger. Der kan man se de mange fine ting hun strikker, og man kan få gode tips om kurser og teknikker. Hun efterlyste for et par uger siden personer, som ville prøvestrikke et par vanter, som hun havde designet. Det meldte jeg mig til. Nu er jeg færdig.


Kanten forneden var en helt ny teknik for mig. Man strikker en hestetømme (I-cord), samler den til en ring, og så plukker man maskerne fra ringen. Det bliver SÅ pænt. En anden detalje var den lille kant med kontrastfarve ved indtagningerne, og så digtede jeg selv en lignende på tommelfingeren.

Snart kommer opskriften ud på Helénes blogg - se her - så kan alle selv strikke sig et par.
Strikkefakta: garnet er filtgarn 6/2 fra Bergå (fra mit lager), strømpepinde nr 2½

torsdag den 11. april 2013

Af børn og fulde folk .......

.... skal man høre sandheden, siges det.

Da Osvald fik sine strikkede drengesokker var kommentaren: "Dem vil jeg ikke ha', dem er jeg OVERHO'DET ikke glad for".


Det var jo ikke værre end at så kunne storesøster Hilde få dem. Det ville hun gerne - og så ville Osvald efter lidt betænkningstid gerne have sokkerne alligevel. Det indebærer selvfølgelig, at jeg måtte love Hilde et par andre.

Det gik meget bedre med de strikkede katte, som jeg havde lavet. Orange til Hilde, den stribede blå til Osvald. DEN ville han gerne have.



Begejstringen var så stor, at missen skulle have en svingtur i halen. Uheldigvis ramte den en dørstolpe, så det ene øje flækkede. Så må man jo hjælpes ad med at finde et lignende øje i oldemors knap-glas. Snart havde missen to øjne igen.


Strikkefakta sokker: Garnet er Fabel fra Drops, strømpepinde  nr 2½, opskrift fra Drops Design nr 22-13.
Strikkefakta katte: Garnet er noget ubekendt loddent fra lageret, pinde 4, opskriften herfra.


onsdag den 13. marts 2013

Hold hovedet koldt og hjertet - og fødderne - varme.

Jeg kom jo ikke tomhændet hjem fra Syfestivalen i februar (hvem gør det?).
I montren hos Islandsgarn faldt jeg for denne hjertevarmer, og nu er den endelig færdig


Jeg tilføjede en ekstra rose for at være sikker på,at varmeren kunne nå rundt. Det medførte så, at det lysegrå garn slap op inden jeg kunne strikke afslutningen. Jeg har derfor "digtet" en krave i rødt og sort.


Garnet er Lettlopi, 100% uld, fra Islandsgarn. Det er en smule kradst at strikke med, men når man har vasket og børstet det færdige arbejde er det let og lækkert. Rundpind nr 6.


Deltagerne i foreningen STICKAs generalforsamling fik hver to nøgler garn og 1/3 af en opskrift med hjem . De resterende dele af opskriften blev udgivet på nettet  med et par ugers mellemrum - en såkaldt mysteriestrikning. Man ved jo ikke rigtig, hvad det skal blive. Dog vidste jeg, at jeg skulle strikke sokker.
Skaftet har en fin lille fletning. Den er "falsk", for man behøver ikke hjælpepind for at strikke den.

En ekstra fin detalje er, at der er strikket nogle forkortede omgange over vristen for at give en bedre pasform.



Og som man kan se, sidder de rigtig godt. Garnet er superlækkert, tykt og blødt og herligt at strikke med. Alpakka Strømpegarn fra Sandnes. Strømpepinde nr 3.
Der er dog et minus: der går to nøgler garn  á 48 SEK til et par sokker str. 38. Har man større fødder må man købe et nøgle mere. Det er altså for dyrt, i hvert fald for en fattig pensionist. Jeg må nyde, at garnet var en gave.


søndag den 10. marts 2013

Nyt legetøj.

Jeg har fået en flæsefod (tak Thea). Det er et apparat som man spænder på symaskinen, og så syr den små læg i stoffet.


Det er rigtig smart, når man skal rynke nederdelen til en kjole. Før syede jeg rynketråde i og havde et værre besvær med at fordele rynkerne pænt og jævnt. Nu flæser maskinen bare helt selv - det er da smart, og der bliver også pænt.


 En ny lille pigekjole så dagens lys. 


Den er syet af en gammel pyntedug og en stofrest fra lageret.
Størrelse cl 104, 4 år, eget mønster .

mandag den 4. marts 2013

Kan du ikke se en pind?

Strikkepinde har en tendens til at rode helt enormt, og har man mange, har man meget rod.
Jeg har eksperimenteret lidt med at lave etuier for at skabe orden i kaos.

Dette er til strømpepinde.
Dette er til almindelige pinde (jumper-pinde).
Så lidt fylder de i sammenrullet tilstand.
 Har man rigtig mange af begge slags er det nok bedst at have dem i hver sit etui. 
Her er et kombi-etui til det hele.
Alt samlet på ét sted. Praktisk, hvis man bare har til husbehov.

Etuierne er syet af genbrugsstoffer fra lageret. Til  "indmaden" hvor der skal sys lommer vælger jeg stribet eller ternet stof, så slipper man for at tegne streger for at sy lige. 

fredag den 1. marts 2013

- og så lige en til.

Broderierne fra den gamle hördug lokker til at sy endnu en kjole. Denne gang med motiv af forglemmigej. En porcelänsblå bomuldsrest fra lageret passede til i farven.


Broderierne er utroligt fint udfört.


Også denne kjole er störrelse cl 104, 4 år.
Alle tre kjoler ligger nu ude på Etsy. 
Forelöbig er der ingen der er faldet over deres egne ben for at komme til at köbe.  

fredag den 22. februar 2013

En gammel hördugs videre skäbne.

I et dödsbo med masser af tekstile skatte gemte der sig en gammel hördug med broderier (sv: hör = lin). Dugen var aldrig blevet färdig, og der var brune pletter af rust, der hvor knappenålene havde siddet i - sikkert mange  - årtier. Der var altså aldrig tale om at sy den färdig, og det var derfor heller ikke en dödssynd at klippe den i stykker.


De fine blomsterbroderier var som skabt for at blive indfäldet i livet på små pigekjoler.
Forelöbig har jeg syet to.






Det allerbedste er, at der er mange flere blomsterbuketter at tage af. Måske til flere kjoler, måske til babyhjälme som den her.

Mönstret er mit eget, "rynkekjole", cl 104, str. 4 år.

søndag den 17. februar 2013

At skrive en opskrift -

- det er meget mere omfattende end jeg troede. For flere år siden fandt jeg på disse torvevanter.


 Marie i Garnboa ville gerna have en opskrift at kunne give til sine kunder. Kunne jeg lave en såden? Ja, sagtens! - sagde jeg, og så gik jeg i gang.

Först måtte jeg jo komme i tanker om, hvordan jeg egenligt havde gjort dengang for flere år siden. Og jeg opdagede, at én ting er at finde på, en anden ting er at formidle det, så andre kan forstå hvordan jeg har tänkt. Så jeg har prövestrikket vanterne én gang til samtidig som jeg skrev ned, hvordan jeg gjorde. Undervejs tog jeg også nogle forklarende billeder.

Nu er opskriften klar. For at se om den virker skal den tilbydes på garncafeen i morgen.
Om jeg har tänkt mig at lägge den ud på bloggen? Det ved jeg ikke rigtigt endnu. Först skal den jo "til eksamen" - siden får vi se ........

onsdag den 13. februar 2013

Symaskinen er hjemme igen!

Min symaskine og min ny-arvede overlock (tak söde datter Thea) har väret til reparation og service. 14 dage uden symaskine! - men nu er begge hjemme igen.


Overlocken er jeg ikke gode venner med lige nu, det tager tid at läre et nyt maskineri at kende, og jeg skal til at finde ud af, hvad den kan - og specielt IKKE kan.

Men nu kunne jeg i hvert fald sy den lille röde sele-nederdel färdig. Jeg manglede bare 4 knaphuller, da symaskinen gik i stykker. Surt.


Nededelen er i störrelse cl 98, 3 år


Stoffet er en rest indköbt på Röde kors for meget länge siden. Knapperne har jeg plukket i Garnboa.


Mönstret er et Stil-mönster fra för, af modellen at dömme kunne det väre fra 60'erne eller 70'erne. Desvärre står der ikke årstal på snitmönstre. Jeg har også köbt mönstret i Garnboa, der kan man finde rigtig meget nostalgisk sy-tilbehör.

mandag den 11. februar 2013

Anden gang gik det fint.


Förste gang jeg prövede at strikke disse strömper blev jeg ikke helt tilfreds. Om igen.

Fire masker mere på omgangen og et garn med mange og tätte farveskift. Så ser man rigtigt, at strömperne går i zig-zag.




Garnet er Opal Pullover- & Sockenwolle, Momo farve 5140, pinde 2½

torsdag den 31. januar 2013

Endnu en snibb.

I avisen kunne man i december måned läse, at butikken Happycolor i Gamla Stan holdt ophörsudsalg. De solgte möbler, husgeråd, ting-til-hjemmet, stof og garn og meget mere - alt i strålende, klare farver. Det holdt åbenbart ikke. Jeg kikkede indenfor da jeg alligevel var i Stockholm, forsögte at undertrykke fornemmelsen af at väre ådselsgrib (sv: as-gam).
Det blev til 2 stk champagneglas som tilsammen kostede 6 kr. Det er til at bäre, og så kan man også bäre over med, at man ved hjemkomsten opdager, at der et et lille skår i foden på det ene. Det er tilgivet, til den pris.
Og så var der jo SILKEGARNET. Der var to farver tilbage: brändt orange og pink. Jeg modstod den orange, men der strög to bundter af den lyseröde ned i indköbskurven. Vildt dyrt til fuld pris, men med 70% rabat slap jeg med at betale 114 kr.

Og hvad strikker man så af to bundter skrigende pink silkegarn? Det blev til endnu en snibb (se den förste her), og den er blöd og läkker at have om halsen. Opskriften er fra denne bog.



Desvärre gengiver mit lille kamera ikke dybden i farven. Nu gläder jeg mig til foråret og solens tilbagekomst, så jeg kan få lidt mere kulör i ansigtet. Snibbens intense farve fremhäver vinterblegheden på en ikke särligt flatterende måde. Kommer tid kommer råd .......

mandag den 28. januar 2013

Lapper til Garnboa

Garnboa i Norrtelje er navnet på strikkebutikken, hvor en gruppe strikke- og häklegale kvinder mödes hver mandag kl. 17 - 20 for at håndarbejde, udveksle ideer og inspireres af hinanden. Og for at ha' det "trevligt", selvfölgelig.

Marie er den nye ejer af butikken, og hun har givet os en en opgave. Hun har brug for lapper til et forhäng mellem butikken og kökkenet. De kan väre strikkede, häklede eller hvilken anden garnteknik som helst, störrelsen ska väre 12*12 cm, og den dominerende farve skal väre grön.

Her er mine 6 lapper






De tre förste er taget fra bogen Stickning, ett hantverk att utveckla, Britt-Marie Christoffersson, Hemslöjdens Förlag


/

Disse to er fra  bogen Sticka flerfärgstickning med lyfta maskor, af Madelaine Jansson og Lotta Bengtsson. Deres virksomhed kan fölges på bloggen 2stickare.blogspot.com



Og så må vi også have et spögelse med. Set lige forfra ser firkanten bare diffust stribet ud - men ser man fra siden träder det grimme fjäs frem. Teknikken hedder skyggestrik, og mönstret har jeg taget fra bogen Kvinde med pinde (Stitch'n'Bitch) af Debbie Stoller.

Hvis du vil se flere lapper, så kik her og her.


fredag den 25. januar 2013

Et udfordrende bestillingsarbejde.

En tidligere kollega BM ville gerne have, at jeg syede en kjole til hende. Hun havde en gammel kjole, som var en favorit, så den nye skulle väre mage til. Mönstret, som den gamle kjole var syet efter, fandtes stadig. Der var bare det problem, at det var krympet - eller hvad det nu var, der var sket!
Altså skulle der lägges til i alle sömme, og efter prövning og tilretning skulle der tegnes et nyt mönster til fremtidige yndlingskjoler.

Stoffet som BM havde valgt, var et smukt dueblåt hörlärred. Det var let at sy i. Modellen er syet i 3 baner for og tre baner bag, der er sidelommer. Ingen lynlås, knapper eller andet kompliceret.


Sådan her blev den.