Påfyldning i strömpeskuffen.

Uldströmper er bare det bedste at have på födderne. Men de holder jo ikke evigt. Det var på tide at fylde på.

Pers strömper og mine mangfarvede er strikkede fra tåen og op. Det er smart, hvis man vil väre sikker på, at garnet räkker til. Når der ikke er mere garn, så er strömpen färdig!
Garnet er tre forskellige slags Fabel fra Garnstudio, pinde 2½, opskriften hedder LYDIA, den findes på medlemssiderne i foreningen Sticka.

Opskriften på mine blå strömper har jeg fundet på nettet her. Garnet var en gave fra J som tak for at jeg reparerede sönnens vinterhue. Strömperne er meget blöde og läkre, dog en anelse for små, så de bliver "finströmper" for ikke at slide for meget på dem.

Garnet er Sandnes mini Palett superwash, kvaliteten kan jeg ikke finde på Sandnes' hjemmeside, så måske er den gået ud af sortimentet. Pinde nr 2½.

Jeg planlägger at strikke endnu et par, lidt större, og med et garn som "striber sig" tättere, så den specielle strikketeknik fremhäves bedst muligt.

Hildes og Osvalds juletöj.

Min plan var at fotografere börnebörnene med deres juletöj på - men det var vi flere om at bestemme, og börnene bestemte NEJ! Det var bare at tage til efterretning. At det gälder om at väre hurtig på afträkkeren alligevel viser fölgende billede:

En sweatshirt indköbt på Röde Kors for en småskilling  havde fået en söd applikation (brugt för, se her) samt en ekstra "dekoration" af spildt yoghurt.

De nye sorte drengebukser mage til dem her blev aldrig fotograferede. De befandt sig nemlig i vasketöjskurven efter at en af de nyanskaffede marsvin havde tisset på dem.

Sovs med blade (=bearnaisesovs) er en favorit hos Osvald. Så kan man  få lov at röre i gryden og afpröve sit nye dalmatinerforkläde (også set för, se her).
Stoffet, som för var en gardinkappe, er nu brugt nästen helt op og er havnet i kurven med stofrester.

Hilde fik sidste år en spencer, som har väret en favorit som skolekjole. Så nu blev det en reprise i et nummer större, men i et helt andet stof, nemlig stretch-denim, som jeg for en gangs skyld havde köbt i en rigtig stofbutik (Ohlssons i Stockholm). Dog var det fundet i rodeafdelingen, hvor man betaler pr. kilo og ikke efter mål. Foret var en stump småblomstret bomuldsstof fra dengang min mor syede patch-work.

Läg märke til lynlåsen, som er en rigtig 70'er retro-sag fra Röde Kors.

Og så kan Hilde lägge en ny identitet til de forrige (prinsesse og skjoldmö). Nu kan hun også väre balletdanserinde, i tre lag tyl i forskellige lilla nyanser, også dette indköbt hos Ohlssons.

Holgers juletöj

Holger, 6 måneder, fik dette i sin julepakke:

Krybe-kravlebukser med forstärkning både på knä - 

 - og i rumpen. Det er nödvendigt, for tiden hvor man kunne genfinde barnet dér, hvor man lagde ham sidst, er for evigt forbi. Allerede!
Mönster HM cl 80, det grönne stof en rest fra Röde Kors, det orange fra mine gardiner på Tömmerpladsen.
Jeg har forbedret modellen ved at lave elastiske seler.

Röde Kors sidder på en guldgrube. De ved det vist ikke selv. Jeg har i hvert fald köbt denne jeans-jakke hos dem for sölle15 kr og forsynet den med et rygmärke, der passer til en ½-års baby.

 Nuttet - ikk'?

Dalmatinerstoffet er et gardin fra Röde Kors - hvor ellers? Det har bl. a. väret brugt til Tobias' börneforkläde, se her

To julekjoler til to kusiner.

Min tidligere kollega L, som jeg för har syet til (her og her) ville give sine to pige-börnebörn fine kjoler til jul.

Her er til lille C, to år, cl 92. Stoffet er börstet bomuld fra lageret.

Og her er til store A, cl 140. Stoffet også fra lageret, en bomuld/polyester-blanding.

De löse kraver er fra Garnboa i Norrtälje. Der kan man - foruden at köbe garn - også köbe gamle snitmönstre, bånd, lidser, knapper og en masse andet nostalgisk krims-krams.
Den lille krave er en fin industrifremstillet ting. Men kik ekstra godt på den större krave. Den er håndstrikket på pinde störrelse knappenåle med tyndt-tyndt merceriseret bomuldsgarn. Hvilket arbejde!

De fire drenge-börnebörn får en lang näse, hvad hjemmesyet angår. Det er de nok ganske tilfredse med.

Trådlöst? - nej desvärre.

Jeg hader at häfte ender! Det er i mine öjne det absolut kedeligste ved alt form for håndarbejde. Derfor har de fölgende strikketing ligget relativt länge og väret NÄSTEN färdige - de manglede bare det der med endehäftning. Men nu skulle det väre.

Her er en stabel karklude (sv: disktrasor) strikket i hörgarn (sv: lingarn). Hörgarnet har en bakteriehämmende effekt, så kluden lugter aldrig surt. Desuden holder den nästen evigt, og når så evigheden er ovre og kluden er slidt op, så klipper man den i stykker og lägger den i komposten. Miljöbevidshed i hverdagen.
Hörgarnet har jeg köbt second-hand. Det er egentligt beregnet som vävegarn og er tyndt-tyndt, så jeg strikker med flere tråde samtidigt på pinde nr 5.

To par ragsokker. De grå er strikket af flere slags garn. Det mörkegrå er Mor Aase Raggegarn, det lysegrå er Robust Sandsnesgarn, striberne på ribben er Superwash Sport Gestal. De blå er af Tresko 3-tråds fra Sandnesgarn med kant af Superwash Sport Gestal. Sokkerne er strikket fra tåren og opad - smart, når man strikker af rester og vil väre sikker på, at garnet slår til. Strömpepinde nr 4.

Her er endnu et par af noget garn, der blev til overs fra et andet projekt. Drops Big Fabel, en rest ensfarvet og en rest mangefarvet, strömpepinde nr 4½. Igen fra tåen og opad.

En nygammel teknik, som er meget oppe i tiden lige nu er tunesisk häkling (sv: tunesisk virkning), også kaldet hakning (sv: krokning). Hakkenåle med krog i begge ender kan man bruge til at hakke rundt med.

Disse tykke vanter er "rundhakkede", garn og opskrift köbt på nettet fra Vinterverkstan. Garn: Bockens Lovikka, dobbelt hakkenål nr 10.

Jeg har prövet med andre garntyper, opskrifter og nål-störrelser.

Her er garnet Big Fabel fra  Drops, opskriften er fra Ullcentrum, designer Ann Linderhjelm, hentet fra strikkesiten Ravelry, dobbelt hakkenål nr. 7.

Her er garnet Eskimo fra Drops, opskriften er fra Vinterverkstan, dobbelt hakkenål nr 8.

Garnfavoritten er den nederste, mens opskriften med tommelfingerkile (den mellemste vante) giver den bedste pasform. Så det bliver nok den kombination i fremtiden.

At häfte ender er SÅ kedeligt. Konklusion: det var vel på tide at läre at få det gjort kontinuerligt.

Fra kaos til .....

Sådan her så sybordet ud for et par dage siden. En masse julestof og lyseduge med julemotiv var indköbt på Röde Kors og Pinsemenighedens genbrug.

 Og hvad kan man så lave af det?

 Jo, små poser til at lägge sine gaver i. Så sparer man på det dyre julepapir, for posen kan bruges mange gange. Måske får man en dag posen tilbage med noget godt i?

 I dette tilfälde gav jeg en pose som gave til den nye indehaver af byens bedste garnbutik, da hun havde åbnings-åbent-hus i lördags. Der er chokolade i posen.

To forkläder str. 4 - 6 år med hver sin julelöber forneden.  

Og så nogle urtepotteskjulere - eller hvad man nu välger at bruge stofkurvene til.

Af en stump rödt velour der blev til overs efter at jeg havde syet en One-piece (et andet ord for kravledragt ) til Hilde sidste år kunne der blive 5 nissehuer, 2 str. 1-2 år,  3 str. 4-7 år. 

Fra kaos til kreativt genbrug.

Skal - skal ikke - skal.

Jeg har länge väret i tvivl om jeg overhovedet skulle vise denne skabelse frem offentligt, men Thea sagde, at det skulle jeg. Jeg selv synes, at den er overordentlig grim, men Thea vil gerne have den - så det får hun.

Garnet er mere af det fine, som jeg fik af L. Kanten er mörkebrun og strikket af dejligt blödt garn (ikke noget der klör hér). De forskellige gul-brune nyanser er af noget mere kradst garn, men da det ikke kommer i direkte kontakt med huden, så går det nok.

Modellen er et mix af Tant Koftas Hit-och-dit-mössa og ringbasker fra Ullcentrum.

Hvis jeg vil strikke en lignende en anden gang, så skal jeg pröve med indtagningerne fra Ullcentrums opskrift så jeg undgår den mystiske op-art-effekt. At skifte garn for hver ophöjet ring gör også, at der bliver SÅ mange tråde at häfte - trälst! Så det er nok tvivlsomt, om der bliver en anden gang.

Ting til näsen.

De allermindste töjstumper kan også bruges. Allermindste = mindst 15 *15 cm. Så kan der sys papirlommetörklädeetuier.

Og når der så er gennemträk i "trompeten" kan man jo dufte til disse fine lavendelposer i form som juleträs-knallerter (sv: smällkarameller).

Efter et par forsög lykkedes det mig at finde en butik, der solgte törrede lavendelblomster i lösvägt. Til 75 kr for 100 gr. Dyrt men dejligt.

Så nu har jeg en hel kurvfuld af ting til näsen.

Der sys på livet lös.

Nu kommer lageret af genbrugs-stoffer rigtig til nytte. Til min lille julebod på min gamle skole har jeg syet

börneforkläder str. 2 - 4 år

Da min strikkekompis E så billederne bestilte hun et snegleforkläde, str 6-8 år, til sin datter. Stroffet rakte også til et lille hovedtörkläde. Og så blev der trillet havregrynskugler.

Päne lige stofrester blev til gymnastikposer.

- altsammen af noget, som jeg havde liggende på lageret. Det sjoveste er at finde stoffer, der passer sammen i farverne.

Kinderäg.

Tre ting på én gang.......

Jeg har mange strikkeprojekter körende parallelt, og nu er der tre ting färdige på samme tid.

En baskerhue efter princippet fra Tant Koftas seneste opskriftshäfte Hit-och-dit-mössor i det läkre merinogarn, som jeg har fået af min mor. (Det er svärt at fotografere en baskerhue, så man ser hvad det er).

 

Et rundt-om-halsen-to-gange-halsrör af garn der blev til overs efter strikningen af denne sweater.

og er par vanter af noget af det fine garn, jeg fik af L, opskriften var også med i posen.

.... hvad har du i din kurv i dag?

........ ingenting, men jeg har masser af kurve. De er syet, inderstoffet er kraftigt kanvas, yderstoffet er forskellige genbrugsstoffer.

Her er en forhenvärende gardinkappe.

- og her er tre forskellige forhenvärende bordlöbere

Det blev til 7 töjkurve - til bröd, frugt nödder og andet man kan finde på. De kan vaskes i maskine ved 40 grader hvis man nu har haft noget i kurven, som har griset. Hvad skal hun dog med 7 töjkurve? - tänker måske nogen. Pröve at sälge dem, selvfölgelig. Som sädvanlig har jeg en lille julebod på min gamle arbejdsplads. Jeg skal derhen 6. december, så nu er der fuld gang i symaskine og strikkepinde.

Den ene tjeneste er den anden värd -

- eller som engländerne siger: "I'll scratch your back if you scratch mine".

Strikkekompisen L har köbt sig en superläkker jakke på Gotland, som jo (blandt meget andet) er berömt for sine fine uldprodukter. Jakken er syet i det som vist nok hedder "kogt uld". Den har bare et minus - den KRADSER. Hvad gör man så? Jeg lovede at hjälpe.

Efter at have forkastet forskellige idéer om syet fór blev vi enige om, at jeg skulle strikke fór på indersiden af kraven og  forneden på ärmerne, det var dér at kradseproblemet var störst. Vi valgte tyndt rödt alpakka-garn, samme farve som jakken.

Det tog lidt tid med det tynde garn og pinde 2½, men nu er det färdigt og L er tilfreds.

På spörgsmålet om, hvad jeg ville have for besväret sagde jeg, at jeg gerne ville blive overrasket med noget garn fra L's kämpestore lager. Og overrasket, det blev jeg sandelig! ......masser af läkkert uldgarn i dejlige farver. Det lönner sig virkelig at göre folk en tjeneste.