Tablet-foderal.

Nej, her snakker vi ikke om medicin, men om tablet med tryk på første stavelse. Et nyt teknisk vidunder, som har været i vores husholdning siden engang midt i sommeren. Den fløjter og ringer uden at jeg helt forstår hvorfor, og jeg er først nu ved at lære den at kende. Tanken er, at den skal være en slags erstatning for computeren, når vi er i sommerhuset. Det skal nok blive godt engang.

Men en sådan tingest må jo have en blød emballage. Sidst vi var på lynvisit i Stockholm fik jeg snur på symaskinen, og af materialer fra lageret syede jeg et foderal.

Yderstoffet har jeg fået af Theas svigermor, efter at hun havde ryddet op i kælderen. Foret er en rest af det bløde fløjl, der blev til overs efter at jeg havde syet Hildes fødselsdagskjole. Mellemfor af noget polyestervat jeg havde liggende fra guderne må vide hvornår. Og så en strimmel velcro til lukketøj. Endnu en gang må jeg lovsynge mit lager, som gør det muligt at udføre en idé når den - og/eller et behov - melder sig.

En fødselsdagsgave med posten til Danmark

Et fint broderet armbånd er sendt til Thea, som fyldte år. Jeg broderer som regel ikke, men dette "kit" fra Hemslöjden i Skåne kunne jeg ikke stå for. 

Åh, så småt det var! 

Afslutningen blev med små perlemorsknapper fra knapskålen.

Så det var altså dette arbejde som jeg sad og nørklede med i stedet for at strikke på min "Rundstykke". 

Jeg har købt et "kit" mere med et bredere arnbånd, som skal være til mig selv. Og Per syntes at det var så fint, så han har bestilt ét, men meget smallere. Det kan jeg sy af materialet som blev tilovers fra Theas armbånd. Men først "Rundstykke" - måske!

FO = sokker færdige.

Så er de stribede sokker færdige

De blev lidt mere stribede end det var tiltænkt.

Garnnøglet til strømpe nr. to var vist en mandagsmodel som var undsluppet kvalitetskontrollen.

Fy skam, Hjertegarn. Jeg kunne selvfølgelig levere tilbage til butikken og klage - men jeg har købt garnet i Danmark og kvitteringen er borte, så det er vist ikke umagen værd. Jeg beholder sokkerne selv, de går en fremtid i møde som sokker inden i mine vinterstøvler, så det går nok - varmeværdien er sikkert den samme. 

Og hvordan går det så med mine to NEPs ? - ikke særlig meget fremad, hvis jeg skal være ærlig. Jeg har snydt og fundet på noget andet at nørkle med. Fortsættelse følger i kommende indlæg.

Tålmodighed er en dyd ......

.... som jeg ikke besidder. Det går åbenbart i arv gennem generationer. Eller også er det bare fordi Hilde kun er et barn på snart 9 år. Forklaring følger:

Sidste år købte vi et korstingsbroderi til Hilde, da hun var på sommerferie hos os. Det gik rigtig godt med at lære teknikken. Finmotorikken var i orden.

Men Hilde blev selvfølgelig ikke færdig på den korte tid hun var hos os. Derhjemme var der så meget andet, der var sjovere, så da hun skulle på ferie i år tog vi broderiet med igen. Det blev heller ikke færdigt denne gang, så da hun skulle rejse hjem lagde jeg det til side, uden at hun opdagede det - eller savnede det, for den sags skyld!

Nu har jeg syet færdigt, monteret det som et pudebetræk og det bliver sendt med posten til hendes fødselsdag. Hendes mor har lovet at købe en pude til betrækket. Jeg håber at Hilde bliver glad og overrasket, når hun pakker sin gave op.

Seneste melding fra selve dagen: puden blev modtaget med stor begejstring. "Jeg bliver så glad hver gang jeg ser den!" - og så er mormor også glad.

Annas fine kjole

Kan du sy en fin kjole til mig, jeg skal være "brudepige" til en venindes bryllup? - spurgte Anna, som er datter til en af Pers tidligere arbejdskammerater. Jo, det lød som en spændende opgave. Stoffet havde den kommende brud købt på en rejse til et land i østen (Kina, Thailand?), en hel rulle havde hun taget med hjem, så der var til de tre brudepiger. At forvandle stoffet til kjoler blev deres eget problem.

Først mødtes Anna og jeg i en stofforretning for at vælge mønster. Valget faldt på denne model. Der stod "Easy" bag på mønsterposen. Fint, tænkte jeg.

Så skulle jeg afgøre, hvor meget stof der skulle klippes af rullen. Stoffet var kun 75 cm bredt og med vævet mønster, så det skulle der også tages hensyn til. Hvordan finder man ud af det? To strimler bændel tapet fast på gulvet med 75 cm afstand måtte illudere stof, og så lagde jeg mønstret ud. Mellemrummene er fordi der skal klippes to dele af hver mønsterdel, stoffet ligger jo kun i ét lag. 4.5 m regnede jeg ud.

Så fik jeg stoffet og kunne begynde. Det var ikke helt så "Easy" som der stod på posen, og stoffet var så glat, at det skulle tøjles og tøjres med masser af nåle og ri-sting. Det tog længere tid end jeg havde beregnet, men det var sjovt og lærerigt. Stoffet slog præcis til, så der også kunne blive et slips og et pyntelommetørklæde til hendes mand.

Sådan her blev den 

- og så fin var Anna inden hun tog afsted til brylluppet.

Jeg er en erfaring rigere, og tænker med respekt på alle syersker, som slider og fremstiller fine kjoler rundt omkring i verden. Jeg gjorde jo kun det her for sjov.

Sjove forkortelser.

I strikkeverdenen på nettet ser man tit sjove forkortelser, som  for eksempel WIP = Work In Progress, FO = Finished Object, UFO = UnFinished Object.

Jeg har fundet på en ny: NEP = Never Ending Project. Jeg har gang i to sådanne lige for tiden.

På foreningen Stickas danmarksrejse i maj 2013 købte jeg garn og opskrift hos Bente Geil. Hendes designs er meget specielle. Alting skal passe sammen, der plukkes masker op og sømme strikkes sammen, så når arbejdet er færdigt skal der bare hæftes et par ender.

Det betyder også, at man ikke har en chance for at justere størrelsen undervejs - man strikker som der står, og dermed basta! Garnet er tyndt-tyndt, trøjen er stor og det føles uoverstigeligt at blive færdig. For at tvinge mig selv til at fortsætte har jeg udstationeret strikketøjet i sommerhuset, og det er det eneste strikketøj som findes dér. Altså ingen mulighed for at knibe udenom, når strikkelystem melder sig.

I lejligheden i Stockholm har jeg også et større projekt liggende. Det er lige modsat af "Rundstykke", nemlig en trøje i 5 dele med lige kanter. Kan den ikke nå rundt, kan man altid strikke en knapbelægning til, og er den for kort (som jeg mistænker at den er) kan der strikkes en kant til forneden. Jeg vil have trekvart-ærmer, men det er jo også let at ordne.

Af Theas svigermor Kamma har  jeg fået en masse en-trådigt vævegarn i ren uld. Det bliver fint når man strikker med to tråde. Jeg har prøvet mig frem og skabt et mønster, som jeg kalder "diskret stribe". Striben er så diskret, at den ikke kan ses på billedet - men i virkeligheden ser det ganske elegant ud. Rødt er flot til sommerbrug, når man selv har fået lidt farve. Desværre bliver jeg nok ikke færdig, før vinterblegheden sætter ind.  

Når jeg er på rejse mellem de to NEPs har jeg en transportstrikning i tasken. Noget man kan strikke uden at tænke og tælle - lige nu et par sokker til mig selv af fint selv-stribende garn.

Jeg rapporterer, når jeg bliver færdig - hvis jeg da nogensinde bliver det. Jo, med sokkerne!

TIL LYKKE med de to (f)år.

Holger er nu blevet to år, og et af hans absolutte favorit-program er Fåret Shaun (Frode Får på dansk?). Vi voksne synes nu også, at Shaun er rigtig sød og sjov.

Fødselsdagsgaven måtte derfor gå i fårets tegn. Det blev en pude.....

....... og et kramme-får.

Så glad blev han!

Shauns pels er garnet Pudel fra Garnstudio. Alt andet er uidentificerbart bomuldsgarn fra lageret. Pudens bagside er en stump kraftigt bomuldsstof, inderpuden fra IKEA. Kramme-Shaun er stoppet med syntét-vat. Opskrifterne har jeg hentet fra Ravelrys gratisopskrifter og tilpasset. Pude her, Kramme-Shaun her.

Grøn inspiration.

Et gammelt symønster købt på samme loppis som stofrullen måtte afprøves med det samme. Nu havde jeg jo masser af stof.

Mønstret er ikke dateret, men det er ikke fra i forgårs. Og det er fra før centilongsystemet blev indført. Det er påtrykt: størrelse 2 - 4 år. Det må siges at være et vidt begreb. Når jeg sammenligner med mine andre symønstre tror jeg, at kjolen passer en treårig.

Gamle perlemorsknapper i nakken passer fint i stilen. Kjolen skal i kommission i Maries butik. 

Hvor heldig har man lov at være?

Jeg har i hvert fald været så heldig, at jeg på dette permanente loppis har fundet en rulle stof til NÆSTEN  ingen penge. Da jeg havde klippet 4,50 meter af, var der så meget tilbage. Gad vide, hvor meget det er?

Jeg syede straks en sommerkjole

- og da jeg nu var så godt i gang syede jeg tre til -

- af nogen stofrester som jeg havde på lageret.

Kjolerne er alle st. 4 år. De skal i kommission i Maries butik. Kender du en pige i alderen 4 - 7 år som du kunne tænke dig skulle have en grøn sommerkjole?- så skriv en mail: astrid.m.mortensen@gmail.com. - Der er jo masser af stof i rullen!

For øvrigt: NÆSTEN ingen penge er i dette tilfælde 130 SEK.

Forår på altanen.

Jeg bor for første gang i mit liv i en lejlighed med altan. Den er meget lille, og jeg føler mig ikke helt tryg derude, for den stikker ligesom bare lige ud i luften, og jeg forestiller mig, at den kan brække af muren, hvis ikke jeg sidder helt stille. Det er selvfølgelig ren paranoia, og jeg vænner mig sikkert til det efterhånden.

Af kusine L fik vi to strandstole, som var i en ret så miserabel forfatning og egentlig på vej til lossepladsen. Nu har de fået en "total make-over" og passer fint på det minimale areal.

Altandøren har en tendens til at smække i når det blæser. Vi havde brug for en dørstopper.

Den syede jeg efter et mønster i denne bog.

Stoffet er fra IKEA's rodekasse (det samme er stoffet til rygstødet på stolene), indmaden er to kilo ris hældt i to tætte plastikposer der lukkes med en kraftig klemme. Den fungerer perfekt, og kan let flyttes hen i et hjørne når den ikke er i brug.

These socks are made for walking .......

Skal man kunne holde til at gå langt og meget, så skal der ordentlig fodtøj til, så vi har købt nye vandrestøvler.

Og jeg har strikket specielle vandresokker. 

Det hvide garn er såkaldt lanolingarn, specialimporteret fra Danmark fra denne butik. Fidusen med lanolingarn er, at lanolinet smører fødderne så man forhåbentlig undgår problemer med vabler og gnavsår. Strømperne skal bæres med retstrikningen (den glatte side) indad.

Denne hæl kaldes "sweet tomato heel", er strikket med vendinger, opskriften herfra inspireret herfra. Fidusen med den er, at man undgår "sømme" og andet, som kan gnave. Sokken sidder som støbt til foden.

Skafterne er strikket lange, så de kan bøjes ned og polstre anklen dér, hvor støvlen har tendens til at gnave. Skafterne er strikket af garn, som jeg havde på lageret - lækkert alpakka, både i disse danske farver - 

- og i farverne fra Estlands flag. Begge dele er helt tilfældigt og skal ikke krænke nogens nationalfølelse!

Fint tøj til fødselsdagen.

Min mor fyldte 90 år for nylig. Den nærmeste familie var med til at fejre hende. Og når oldebørnene skal til fest skal de have fint tøj.

Hildes kjole var en rigtig romantisk sag, med lange vide ærmer og bindebånd på ryggen. En løs krave af kniplinger (læs mere om dette her) fuldendte det lidt gammeldags look.

Stoffet er købt i en rigtig butik minsandten, dog i rodekassen hos Ohlsons tyger, hvor man betaler efter vægt. Det er et meget smalsporet jernbanefløjl (sv: manchester) med stretch. Tungt og mørkt med store blomster på, så jeg tror at kjolen skal gemmes til næste vinter. Den er syet stor, så den kan passe Hilde længe. Mønstret er er Simplicity-mønster.

Osvald skulle have fine bukser. Mørkebrunt jernbanefløjl i samme kvalitet som kjolen. Masser af maskuline detaljer: forlommer. baglommer, en lår-lomme, og så en rigtig gylp med lynlås. Mønster fra Burda.

Der blev også indkøbt en rigtig livrem i rigtigt læder. Man er vel et RIGTIGT mandfolk!

Vil du have en strikkeopskrift?

Mine murstensmønstrede vanter kom jo på en delt andenplads i Garnverkets konkurrence. Læs om det her (længst nede). Undervejs i strikkeriet tog jeg nogle sjuskede notater, men da nogle kunder i Garnverket havde spurgt om en opskrift, så måtte jeg være mere seriøs.

Nu har jeg skrevet en "rigtig" opskrift og også lavet et diagram på computeren. Det sidste havde jeg aldrig prøvet før. Jeg gik ud fra en forklaring på Stickas hjemmeside, skrevet af Sanna Thors Sköld. Led under rubrikken "tekniker" på hjemmesiden, hvis du vil se hvordan det går til.

Vanterne er strikket på strømpepinde nr 2½, garnet er Rauma Finull (175 meter på 50 gram), og min opskrift er på svensk.

Hvis du vil have en opskrift, så skriv en mail til mig:  astrid.m.mortensen@gmail.com, så sender jeg opskriften tilbage.

En kædereaktion.

Her er mine halvvanter, strikket efter Stickas opskrift.

Da Osvald så mine halvvanter sagde han, at sådan nogen ville han også gerne have, bare uden damet pynt. Så strikkede jeg et par prosaiske mellemgrå uden dikkedarer.

Men man kan jo ikke strikke til den ene uden at strikke til den anden. I resteposen fandt jeg et superblødt alpakka-garn, og noget "strit-garn" af ukendt oprindelse, det blev til en halskrave til Hilde.

Da Hilde så Osvalds halv-vanter sagde hun, at sådan nogen ville hun også gerne have, bare med pynt.
Så det ønske måtte jeg jo efterkomme.

Gad vide, hvad det ender med ?