Forår på altanen.

Jeg bor for første gang i mit liv i en lejlighed med altan. Den er meget lille, og jeg føler mig ikke helt tryg derude, for den stikker ligesom bare lige ud i luften, og jeg forestiller mig, at den kan brække af muren, hvis ikke jeg sidder helt stille. Det er selvfølgelig ren paranoia, og jeg vænner mig sikkert til det efterhånden.

Af kusine L fik vi to strandstole, som var i en ret så miserabel forfatning og egentlig på vej til lossepladsen. Nu har de fået en "total make-over" og passer fint på det minimale areal.

Altandøren har en tendens til at smække i når det blæser. Vi havde brug for en dørstopper.

Den syede jeg efter et mønster i denne bog.

Stoffet er fra IKEA's rodekasse (det samme er stoffet til rygstødet på stolene), indmaden er to kilo ris hældt i to tætte plastikposer der lukkes med en kraftig klemme. Den fungerer perfekt, og kan let flyttes hen i et hjørne når den ikke er i brug.