Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



mandag den 1. januar 2018

Årets julegaver - nu kan de afsløres.

Afsløringen kunne i og for sig have gjorts for længe siden, for der er ingen af børnebørnene der læser noget så gammeldags som blogger. Men for en sikkerheds skyld så ventede jeg til nu.


Lune sutsko, som O havde ønsket sig. Garn Filzwolle "Katrin" (som jeg har fået af O's farmor en gang for længe siden), pinde 4, opskrift inspireret af "Simple Garter Stitch Slippers" fra Ravelry, design Hanna Leväniemi.

De tre søskende S havde ønsket sig puder med motiv fra Super Mario, som er det foretrukne spil lige nu. Så måtte jeg jo ud og lede på nettet, for er der noget jeg ikke har forstand på, så er det computerspil. Heldigvis var det nemt at finde enkle motiver, som kunne bruges som applikation.


Desværre var min computer ikke gode venner med min printer lige på det tidspunkt, så hvordan skulle man så få overført motivet til papir?  Den gode gammeldags metode selvfølgelig.


Problemet løst!





Til slut et par Nemo-vanter til lillepigen B, som ellers nægter at gå med vanter. Når man henter hende fra børnehaven har hun små, røde og kolde hænder. Desværre svømmede vanterne hjemmefra inden jeg nåede at fotografere, men de blev ligesom billedet fra Ravelry, hvor jeg hentede opskriften.



Nu håber jeg virkelig at hun vil begynde at gå med vanter. Og computeren og printeren ER blevet gode venner igen.

1 kommentar:

Metamorph sagde ...

Så flotte julegaver! Vi er en heldig familie :)