Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



fredag den 16. januar 2015

At forvalte en arv.


Da mine søskende og jeg ryddede min mors lejlighed efter hendes bortgang var der ingen der protesterede, da jeg tilbød at tage alt sy-og-strik. De andre har andre interesser, så det var vel naturligt at tingene havnede hos mig.

Blandt alle sagerne fandtes denne kurv med et påbegyndt tæppe, strikket i lange baner. 


Jeg kunne regne ud, at mors tanke havde været at det skulle se ud noget i denne retning. Dog var der ikke nok garn til at færdiggøre den beigefarvede strimmel, og garnet var også i en anden, grovere kvalitet. Det var nok derfor at mor havde lagt projektet til side.


Jeg skiftede det beige ud med noget sennepsgult i passende kvalitet, strikkede og syede sammen.


Sådan blev det færdige tæppe. Jeg har bestemt at vi skal trække lod om det, når vi skal have søskendemøde i kommende weekend.


I mors strikkeskuffe lå også tre par ufærdigesokker. Dem har jeg strikket færdig, og tillagt to par af garn som mor havde. Så er der sokker til alle på mødet.


Ja, arv skal forvaltes. Den bedste arv er dog al kundskab om, og glæde ved at fremstille noget med sine egne hænder. Den arv er allerede sendt videre til næste generation, og næste igen - til datter og barnebarn, hvor det kreative trives og videreudvikles.  

1 kommentar:

Bundingen sagde ...

Så snill og flink du er! Teppet ble flott, og jeg tenker på den som er så heldig å vinne. Så fint at det er sokker til alle! Jeg tok også over mors håndarbeidssaker, blant annet et par halvferdige selbuvotter. Jeg har strikka dem ferdig og vokter dem som gull.

Lykke til på møtet og god helg fra Ingunn