Strik til velgørenhed.

Theas svigermor Kamma leder en gruppe "nørklere" i Røde Kors' regi. På møderne kan man vælge garn og tage med hjem og strikke børnetøj efter fastlagte mønstre. Garnet er noget som folk har afleveret til Røde Kors.

Modellerne er standard i form og størrelse, og man skal holde sig til opskriften. Det færdigstrikkede sendes til en pakkecentral, hvor der laves hjælpepakker med standardindhold. Disse sendes derefter til flygtningelejre, børnehjem eller andre steder, hvor der er akut behov for hjælp til de mindste.
.
Der er ikke noget krav om at ting skal have en bestemt farve, der må gerne strikkes striber (for så kan man få brugt en masse garnrester), men man må ikke udsmykke med mønsterstrikning, påsyede blomster o. lign. Det er for at forhindre, at nogen børn får tøj som kan opleves finere end hvad andre børn har fået.

Jeg har i tidens løb fået en masse garn af Kammas private lager efter en kælderoprydning. Det har jeg brug til at strikke dels til mig selv, dels til vores fælles børnebørn. Men jeg har jo også et kæmpelager af andet garn, så jeg fik lov at gå med i nørklegruppen, så jeg kunne mindske lidt i lageret. Jeg fik 12 opskrifter, og nu har jeg strikke mindst ét eksemplar af hver opskrift. Her kommer en række billeder.

Tæppet er strikket af noget af Kammas vævegarn, læs her.

Af bunken med opskrifter kan jeg se, at 3 projekter er undgået kameraets søgelys: en halskrave, en bomuldstrøje og et par blebukser.

Det er umuligt at gøre rede for, hvilket garn der er brugt til hver enkelt ting, for det er jo plukket ud af mine 6 vasketøjskurve med garn.

Alt dette er foregået under en periode på ca. to år. Jeg starter nok på en ny omgang snart, for det er nemme små projekter, og det går til nogen, som virkelig behøver. En god fornemmelse.