Så blev
de mystiske strømper endelig færdige. Jeg har ikke været gode venner med dem under strikningen, men der var flere ting som var nye for mig - og det er jo altid godt at lære sig noget nyt. F. eks. de tre små vrangstrikkede riller over ankelen. De gør, at sokkerne "harmonikafolder" sig lige dér, hvor sokker ellers har en tendens til at rynke sig (og gnave, hvis de er inde i tætsiddende støvler). Praktisk.
Det sjove mønster op ad vristen strikkes med tre små garnnøgler, som man opbevarer inde i sokken. Et nøgle for hver mønsterslyngning. På den måde undgår man en masse løse tråde inde i sokken. Smart.
Et svært, men flot mønster som afslutning.
Sokkerne er pænest, når de kommer på.
I weekenden har der været Syfestival i den store messebygning i Älvsjö (forstad i det sydlige Stockholm).
Foreningen Sticka var repræsenteret med en udstilling, og sokkerne var med. Det var sjovt at se, hvor forskellige sokkerne var ud fra de forskellige strikkeres valg af mønstre og farver.
Jeg har stadig lidt modvilje mod resultatet, jeg synes helhedsindtrykket ser rodet ud, men som "indlæringsobjekt" har de været ganske udmærkede. Og de sidder fint på foden og er dejligt varme som gode sokker skal være.