Tiden går.

I november sidste år fik Per et fint guldur af kommunen for 25 års tro tjeneste. Sammen med en masse andre jubilarer var vi på Johannesbergs slot til middag, taler og gaveuddeling.
Uret lå i en kämpestor äske - alt for stor til en kommodeskuffe (for nej, man går ikke med sit guldur til hverdag).

 Derfor har uret ligget og samlet stöv på chatollet lige siden, og det er jo synd og skam. På tide at sy en pose, ned og kikke i lageret.

Yderstoffet er fint sort uldkläde, inderstoffet blödt ternet vinterbomuld. Nederst i posen er der polyester-mellemläg for at beskytte den fine mekanik. Nu kan uret nok holde de näste 25 år.