Det blev en snibb.

Da strikkeveninden YDD og jeg var på Syfestivalen i februar, faldt jeg over - og for - et fantastisk garn fra Vackragruppen. Det er fremstillet af spild fra tekstilindustrien i Indien, det er 100% silke  og har en utrolig dybde i farven. Jeg valgte en koboltblå, og ser man efter er der mange nuancer af farven, og ind imellem er der små nister af kontrastfarver.

 Silkeresterne bliver flået i stykker, kartet og håndspundet og garnet bliver meget ujävnt. På visse steder er det meget tyndt, og så knäkker det let, men det tilgiver man gerne på grund af det fine udseende.

Hvad laver man så af 100 gram silkegarn? Jeg fandt idéen i Ann-Mari Nilssons strikkebog "Sticka halsdukar, kragar, snibbar", fra Hemslöjdens forlag. En lille ting til at vikle om halsen som hun kalder en snibb. Först et smalt, lige stykke, så tager man ud indtil knapt halvdelen af garnet er brugt op (brug brevvägt). Så tager man ind til der er lige så mange masker som i begyndelse og stikker endnu et langt, lige stykke.

Snip snap  snude, så er snibben färdig.

Pinde nr 7.