Farvel og tak.

Alt har sin tid, og nu er det på tide for mig at sige farvel til blog-verdenen. Det har været sjovt at følge  med i hvad andre viser, og også at selv vise frem.

Men jeg har ikke forladt den digitale verden. På Facebook fortæller jeg lidt om, hvad jeg oplever, og da skriver jeg på dansk. På Instagram viser jeg mine tekstile produkter og interesser, og da skriver jeg på svensk og engelsk.

Begge steder hedder jeg det jeg hedder, nemlig Astrid.M.Mortensen. Du er velkommen til at kikke - og følge.

Kærlig hilsen Astrid

"Det er nemmere at holde orden end at rydde op"...

.. et godt råd, men ikke altid let at følge.

Med en legetøjspose/legopose/legomåtte (ja, kært barn har mange navne) kan det blive noget lettere i børneværelset.

Her er billeder fra to eksemplarer, som jeg har syet. Alle er syet med stof fra lageret, bånd og snøre ligeså. Af billederne fremgår det forhåbentlig hvordan det fungerer.

- Oprydning så selv børnene kan være med.

I alle regnbuens farver.

I disse dage er Stockholm præget af EuroPride, og regnbuefarverne ses på flag og reklamer overalt i byen. Selv butikken Clas Ohlson (nærmest at sammenligne med Harald Nyborg i Danmark)  rider med på Pride-bølgen, og så må man virkelig sige, at Pride er blever mainstream.

Jeg har syet et par puder til mit ældste barnebarn, som er meget engageret i HBTQ-bevægelsen.

Så var det jo heldigt, at jeg i lang tid har samlet på rester af ensfarvet lagenlærred. Jeg var nødt til at købe en stump i farven pink, ellers havde jeg alt det andet.

Puderne er 40*40 cm, købt på Jysk, indeholder ægte fjer. 

"Want a cup of tea, love?"

På mange genbrugsstationer står der containere, hvor man kan aflevere hele og rene sager, som andre så kan tage kvit og frit. Jeg fandt disse tre bøger, som jeg tog med mig hjem.

Og der fandt jeg et mønster på en tehætte, hvilket jeg havde savnet. Jeg havde nemlig længe tænk på at sy en tehætte, men jeg havde ikke noget mønster. Det kan vel ikke være så svært at konstruere selv, tænkte jeg, men efter et par mislykkede forsøg gav jeg op.
Nu var det bare at gå i gang.

Et gardin fra 70érne indkøbt på Stadsmissionen passede perfekt i både motivstørrelse og farvevalg. Mit sommerhus blev bygget i 1972, og der er masser af tidstypiske fyrrepaneler og andre tidsmarkører som jeg ikke har udskiftet. Ikke fordi jeg er specielt vild med den tidsperiode frem for andre, men af en slags respekt for huset og dets (relativt korte) historie.

Men har man to boliger må man jo også have to tehætter. Så til lejligheden i storbyen fandt jeg et stykke stof frem, som jeg har gemt på i mange år. Det sad som betræk på madrassen på den briks jeg fik, da jeg flyttede hjemmefra i 1968. Først langt senere forstod jeg, at det var noget "fint", nemlig mønstret "Geometri 1" af den danske formgiver Verner Panton (1926 - 1998). Jeg har jo bare elsket det, fordi det var blåt og med stramme former.

                 Perfekt til endnu en tehætte, når det bliver tid til storby-liv igen.

Jeg har haft hue-dille.

Det er blevet til mange flere huer til Røde Kors i Danmark. 

I morgen tidlig rejser jeg til Danmark for ar deltage i studenterjubilæum - 50 år! Det er godt nok længe siden.

Med i toget har jeg flere af de smånøgler som jeg arvede efter mor, et resultat af hendes årelange sokkeproduktion. Det er fint at kunne bruge disse til noget meningsfuldt. 

Et andet projekt som også er et velgørenhedsprojekt er "Den runda filten", sat i gang af Tant Kofte = Lotta Blom. Dette strikkearbejde egner sig slet ikke til at flytte uden for hjemmets fire vægge, for det bare vokser og vokser. Og varmt er det også.

Der er planlagt tre brede striber til, og så en smallere retstrikket kant for at det ikke skal rulle. Og for hver udtagning bliver der jo flere masker, så det tager jo nok sin tid. Men pyt med det, det haster ikke. Tæppet er tiltænkt det ældste barnebarn, det er fint at det havner dér, for jeg har fået garnet af farmor.

Strik til Røde Kors' nørklegruppe.

Jeg har SÅ MEGET garn. Det er i og for sig dejligt, men det skal jo ikke bare ligge der i de 6 vasketøjskurve fra IKEA. Helst skal der komme lidt rotation i det (og så kan man måske købe lidt mere !)

Jeg har fået lov at strikke børnetøj til Røde Kors' nørklegruppe i Danmark. I morgen skal vi afsted, og så har jeg lidt nørklerier med.

 Det er dejligt nemt at strikke huer. Så kan man få brugt en masse restegarn. Jeg har også garn og pinde med i bilen, så den påbegyndte rød-lilla bliver nok færdig på vejen.

Dette tæppe har jeg vist før, klik her, og nu er der plads i bagagen så det kan afleveres.

Den sidste lille ting er også en slags velgørenhed, men det er på hjemmeplan: et par velgørende varme halv-vanter til min kære.

Dem har han haft glæde af her i det tidlige, kølige forår.

Grønt er skønt.

I kurven med vævegarn, som jeg har fået af Theas svigermor fandt jeg to store fed græsgrønt uldgarn. Meget tyndt to-trådet, ialt 200 gr. Og da jeg lige havde købt en opkrift på en asymmetrisk poncho fra Tant Kofta passede det jo helt fint.

Det tog sin tid at blive færdig, det firkantede stykke skal være dobbelt så langt som bredden. Det passede meget godt, og da jeg havde lukket af var der så meget garn tilbage.

I opskriften står, at man ikke behøver at blokke. Det passer sikkert når man bruger det garn som opskriften anbefaler, men det gjorde jeg jo ikke. Det strikkede var meget kompakt, og ponchoen stod ud som en stiv krave, da jeg havde riet sammen på prøve. Jeg bestemte mig for at blokke.

Det blev flot. Det eneste jeg ærgrer mig over er, at jeg ikke har købt wirer for længe siden - hvor er det let.

Ponchoen falder fint om kroppen, den er tynd og let, men lun. Den skal nok blive brugt i sommer, hvor den matcher alle skønne grønne farver.

Kan man få for mange sokker?

- Det kan man måske nok, men jeg har i hvert fald strikket mig endnu et par.
De er af en usædvanlig konstruktion, strikket med ind- og udtagninger rundt om. Mønstret har jeg taget fra en blog for længe siden, de kaldes "Mitered socks", klik her.

Som man ser gør ind- og udtagningerne, at strikkeretningen zig-zagger sig rundt om foden.

Hælen strikkes ind senere, en såkaldt "after-thought heel". Den ser ud som en mærkelig flap - 

- men den bliver ret effektfuldt, når sokken kommer på.

Garnet har jeg købt i min nærmeste garnbutik, "Fingerborg" (betyder fingerbøl). Strømpepinde nr. 2½.

Dette mønster gør sig bedst i et ikke-ensfarvet garn sådan at zig-zageffekten rigtig kommer til sin ret. Det er IKKE en tv-strikning, for man skal hele tiden holde styr på ind- og udtagningsomgange og neutrale omgange. Markører anbefales!

Endnu en redningsaktion.

Min yndlingstrøje begynder at blive godt slidt på albuerne og under armene. Den var dyr i indkøb (mønster og garn hos Bente Geilsk), det tog en evighed at strikke den - læs om den her og her.

Jeg havde ikke mere garn, så nu var gode råd dyre. Men så kom jeg til at tænke på, at ærmerne egentlig altid havde været lidt for lange. Jeg gav dem altid et op-smøg. Og det op-smøg kunne jeg vel godt undvære. Altså frem med saksen.

Næste skridt var at samle masker op og lukke af, både forneden på ærmerne og på de afklippede dele.

På disse dele lod jeg så ca 6 masker løbe på to steder lige overfor hinanden.

Og så klippede jeg i løbemaskerne.

Voila! Fire lapper.

Så meget tråd havde jeg at gøre godt med til selve syarbejdet.

Først riede jeg lappen på, siden syede jeg med det krøllede garn. De løse tråde( der hvor jeg klippede lappen) skubbede jeg bare ind under, jeg regner ikke med at de løber nogen steder.

Resultatet blev meget bedre end jeg havde forventet. Det ser lidt klodset ud, men i brug betyder det ikke noget. 

Jeg håber at trøjen kan holde et par år til.