Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



tirsdag den 23. april 2013

Ting at have ting i.

Jeg har syet et I-phonefoderal som fødselsdagsgave til Marie. Da jeg ikke selv har en sådan nymodens tingest (endnu da) så måtte jeg finde telefonens dimensioner på nettet. Tilfældigvis havde jeg et stykke gulvliste i hobbyrummet med samme bredde og tykkelse. Så var det bare at save af i den rette længde, Vips! - så havde jeg en snydetelefon at tage mål efter. Den skal gemmes indtil jeg selv får en rigtig.


Stoffet er retro fra lageret, foer af blødt mørkegrønt flannel, mellemfoer af polyestervat. Foderalet passede perfekt, både til telefonen og Marie.

Af samme Marie fik jeg et korsstingsbroderi, som før havde siddet i en ramme og hængt på nogens væg. Nu har jeg indfældet broderiet i en skuldertaske.


Éns sager har en tendens til at forsvinde ned i dybet i den type af taske. Derfor har jeg syet en indvendig lomme til pengepung, mobil, buskort o. lign. Ved siden af er der en snor med en karabinhage, dér kan man knipse sine nøgler fast.


Alle materialer havde jeg på lager.
Tasken skal lægges ud på den webshop, som Marie snart skal åbne. Der findes flere broderier i butikken, dem skal jeg også snart sætte saksen i.

2 kommentarer:

gæst sagde ...

Hvor er den flot! Kommer der ikke tasker på din egen webshop?

Astrid sagde ...

Kære hemmelige gæst.
Nej, jeg overvejer at lukke min Etsy-shop og finde andre kanaler. Hold øje med Garnboa i Norrtäljes webbshop, der kan der dukke noget op. Og jeg vil hele tiden præsentere mine produkter på bloggen.
Hilsen Astrid